Datadreven ledelse: Fordele og ulemper

Der er en stigende forventning om, at du støtter dig til data, når du skal udøve ledelse og træffe beslutninger. Datadreven ledelse rummer mange muligheder, men også mange faldgruber. Læs her, hvilke faldgruber ved datadreven ledelse, du skal være særligt opmærksom på.

Skribentinfo

”Ledere af medarbejdere skal styrke deres ledelseskraft på basis af lokale relevante kvantitative og kvalitative data om effekten af kerneopgaven”. Ledelseskommissionen.

Ledelseskommissionen anbefaler, at ledere i stigende grad sammen med fagprofessionelle bruger data til at nå de politiske mål, dvs. til dokumentation og målinger af resultater. Ligeledes, at lederne bruger data løbende til at inddrage og måle borgernes oplevelser og ønsker med det formål at gøre den offentlige sektor mere responsiv.

Data er det nye guld

I de senere år har konferencer, bøger og efter- og videreuddannelseskurser anbefalet øget brug af data i ledelse under overskrifter som fx datadreven eller datainformeret ledelse. Data er det nye guld eller bacon, som det er blevet formuleret.

Selv om databegrebet både rummer kvantitative og kvalitative data, så har kvantitative data næsten altid fået fortrinsret, da det ikke mindst er dem, som de nye teknologiske muligheder har givet øget adgang til.

Læs også: 5 kendetegn: Sådan leder du digital innovation

Fordele ved brug af data

Der er især tre grunde til, at ledere ifølge forskningslitteraturen skal beskæftige sig med data, henholdsvis bedre sammenhæng, styrket praksis og bedre synlighed.

  1. Bedre sammenhæng i styringskæden. Arbejdet med data kan skabe bedre sammenhæng i hele styringskæden. I en folkeskole kan lærere, ledere, forvaltning og politikere i fællesskab fx have fokus på elevernes trivsel og læring.
  2. Styrket praksis. Styrket praksis handler om systematisk at bruge data som led i organisationens udvikling. Man kan fx måle på, om man er på rette vej.
  3. Bedre synlighed. Bedre synlighed handler om, at den interne og eksterne kommunikation kvalificeres ved brug af data, dvs. at det gøres konkret og synligt, hvad der er fokus på eksternt overfor fx forældre og politikere og internt mellem fx lærere og mellem lærere og ledelse.

Læs også: Fra data til dialog - Chefens vigtigste opgaver i dataunderstøttet ledelse


Faldgruber

Tal taler ikke af sig selv

Tallene taler deres eget sprog, hedder det ofte. Det er imidlertid en sandhed med store modifikationer. Tal taler sjældent entydigt eller uproblematisk. Tal skal oversættes, fortolkes og have tilskrevet mening og betydning.

Præcist, hvordan tallene taler, er desuden afhængig af, hvornår du spørger eller måler, hvem du spørger, hvordan du spørger, og hvad du spørger om.

Endelig afhænger tallenes tale nok så meget af, hvilke konsekvenser eller handlinger som bliver sat i gang på baggrund af brugen af data. Nogle gange bliver tal ikke brugt. Andre gange er det kun bestemte tal eller data, der bliver brugt.

Læs også: 3 råd om dit digitale lederskab

Nogle aktører har magt til at tilskrive tallene betydning

Datainformeret eller datadreven ledelse og uddannelse lyder som en rationel og videnskabelig anlagt tilgang, men data skal altid indsamles, analyseres og bruges i en allerede eksisterende virkelighed. Nogle aktører i og omkring en organisation har social magt til at indsamle, fortolke og igangsætte handlinger på baggrund af data. Man skal derfor ikke bare ukritisk se med data, men også kritisk se på data.

Nedenfor er nogle af ulemperne ved at bruge datadreven ledelse, som er værd at være opmærksom på:

Ulemper ved datadreven ledelse

  • Datadreven og datainformeret ledelse favoriserer et bestemt vidensbegreb. Der er derfor en risiko for, at centrale former for viden udgrænses og ignoreres, som hidtil har spillet en central rolle i ledelse. Kvalitativ viden gøres sekundær, fx fortællinger, eksempler og erfaringer.
  • Som leder risikerer du at fare vild i store datamængder. Hvad skal du prioritere, når du har masser af data til rådighed?
  • Når man har svært ved at navigere i store mængder data, skyldes det ikke kun, at man kan mangle viden om brugen af data, men også, at man mangler tid og ressourcer til at bearbejde og forholde sig kvalificeret til mængden af data. Det kan betyde, at man vælger at fokusere på snart det ene, snart det andet, og dermed vælger selektive informationer ud, så det passer til de synspunkter eller den dagsorden, man i øvrigt har. Man er biased, dvs. forudindtaget
  • Data bliver ofte brugt taktisk eller strategisk, hvor nogle bruger data til at nedtone en sag eller fremme bestemte interesser.
  • Den datadrevne leders menneskesyn hviler på en forestilling om, at medarbejderne er rationelle og nyttedrevne, og at den enkelte medarbejder fx er drevet af en stærk egeninteresse i at realisere og forbedre indsatser med afsæt i en numerisk tilgang. Det er en forkert præmis, mennesker reagerer ikke på tal, men på mening.
  • Arbejdet med kvantitative mål og målinger bygger i høj grad på en antagelse om, at organisationens aktiviteter kan nedbrydes i enkeltdele, fx brugertilfredsundersøgelser, personaleomsætning og måltal, og at det giver et retvisende billede af det åbne og komplekse liv, der kendetegner organisationen.
  • Den datadrevne leder risikerer at gemme sig bag måltal og komme på afstand af fænomenerne, dvs. de mennesker, serviceydelser og opgaver, vedkommende skal lede og udvikle.
  • Datainformeret eller datadreven ledelse risikerer at udfordre centrale ledelseskompetencer, fx intuition, empati og indlevelse, dvs. fænomenologiske kompetencer.
  • Datainformeret eller datadreven ledelse kan udgrænse eller udfordre evnen til at få øje på mønstre og sammenhænge, bruge sin kritiske sans og udkaste analyser og fortolkninger med det formål at forstå et givent fænomen.
  • Datainformeret eller databaseret ledelse risikerer at skabe vanskeligere vilkår for en samtale- og dialogbaseret ledelse, fordi præmissen er, at vi nu har fået tal på bordet og dermed objektive kendsgerninger om, hvordan virkeligheden kan forstås og indrettes.

Skribentinfo

Vurdering

4,4 /5

15 vurderinger

Kommentarer