De fem største myter om travlhed

Godt eller bare færdigt?

Travlheden er blevet et vilkår i næsten alle jobs, og det virker som om, at alle har 20% mere at lave, end de nogensinde ville kunne nå. Det er ikke så slemt i sig selv, for de fleste arbejdspladser fungerer, selvom man engang imellem må hugge en hæl, klippe en tå og se stort på sin faglige stolthed. “Det skal ikke være godt, det skal bare være færdigt” bliver mottoet ofte.

Men det kan gå galt, fordi mange af os går rundt med mere eller mindre konstant mavepine over at være bagud. Vi får en fornemmelse af, at vi ikke slår til på jobbet, ikke leverer varen og ikke er gode nok. Fornemmelsen af utilstrækkelighed tager vores arbejdsglæde, og så melder frustrationen og arbejdsstressen sig for alvor.

Det scenarie er skidt, for hvis der er noget, vi netop har brug for i en tid, hvor der er travlt, er det arbejdsglæde. Vi når nemlig mere, når vi har det godt, end når vi har mavepine over endnu en truende deadline, vi ikke kan nå.

Det kan dog lade sig gøre at holde arbejdsglæden oppe, selv når der er rigtig travlt. Det kræver, at vi afliver fem myter om travlhed.

Myte nummer 1: Hvis jeg er bagud på jobbet, er jeg ikke god nok

Det sidder dybt i os, at hvis vi bare var dygtige nok, så ville vi ikke være bagud. Sagen er dog den, at der på mange danske arbejdspladser, er mere arbejde, end der kan nås med de hænder og hoveder, der er til rådighed.

Det kan skyldes mange ting, f.eks. nedskæringer, øget omsætning, større effektivitetskrav. Det betyder, at uanset hvor god man bliver, og hvor meget man knokler, så vil der stadig være mere arbejde. Derfor skal vi lære sandheden: Selvom vi er bagud, er vi gode nok.

Myte nummer 2: Hvis jeg er bagud, skal jeg arbejde mere

Den påstand hører man mange steder. Problemet er, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem, hvor meget man arbejder, og hvor meget man når. Mange arbejdspladser skruer op for timetallet, men oplever ikke, at de når meget mere arbejde.

It-virksomheden ”37signals” i Chicago har f.eks. lige indført 4-dages arbejdsuge. Deres erfaring er nemlig, at de når lige så meget arbejde på fire dage om ugen som på fem, fordi deres ansatte så er gladere og friskere, når de er på arbejde.

Løsningen er derfor ikke, at vi skal lægge flere timer på jobbet; vi skal have mere ud af de timer, vi i forvejen lægger. Det får vi netop ved at skabe mere arbejdsglæde, engagement og energi – og ikke ved at kaste os ud i store mængder overarbejde.

Myte nummer 3: Hvis jeg presser mig selv hårdere, når jeg mere

En del virksomheder og ledere vælger at lægge pres på deres folk for at få dem til at arbejde mere eller hårdere. Det gør de f.eks. ved at fortælle, hvor vigtigt det er, at en deadline overholdes. Nogle ledere arbejder også ekstra hårdt og sender dermed indirekte et signal til medarbejderne om, at ekstra arbejdsindsats er normal praksis. Nogle anvender sågar direkte eller indirekte trusler. Det dog en forkert antagelse, at det virker motiverende.

Når man lægger den type pres på folk, ryger deres arbejdsglæde. De bliver nervøse, forkrampede, indelukkede og går i forsvarsposition. Det gør dem blot mindre produktive. Det er præcis det, man ikke har brug for. I stedet for skal vi tage presset af og fokusere på at holde arbejdsglæden oppe. For når vi har det godt på jobbet, er vi mere produktive.

Myte nummer 4: Jeg kan ikke have arbejdsglæde, hvis jeg er bagud

Men det ikke alene kan vi – det SKAL vi. Uden arbejdsglæde har vi simpelthen ikke de nødvendige ressourcer, vi skal bruge til at nå opgaverne.

Undersøgelser viser, at vi er mere produktive, kreative, hjælpsomme, åbne, fleksible, engagerede, motiverede og optimistiske, når vi har arbejdsglæde. Vi bliver også mindre syge. Alt det betyder, at vi er meget bedre til vores arbejde og når meget mere. På den måde, skrumper bunkerne.

Myte nummer 5: Jeg skal fokusere på de opgaver jeg ikke når

Mange fører lange to do-lister med de opgaver, de mangler. De fører også løbende statistik over, hvor store bunkerne er blevet, og hvor langt de er bagud. Jeg tror, man skal gøre det stik modsatte og i stedet begynde at lave lister og opgørelser over alt det, man har nået!

Jeg har hjulpet en afdeling i Alm. Brand med at finde arbejdsglæden igen. De var blevet ramt af en kæmpe pukkel af ekstra arbejde og havde alt for få ansatte til at få det løst. Det begyndte at stresse dem, hvilket betød at de havde en del sygdom og dermed kom endnu mere bagud. Vi kunne have brugt meget energi på at snakke to do-lister, stress, prioritering af opgaver og overarbejde, men det gjorde vi ikke. Vi snakkede i stedet om, hvordan de kunne få arbejdsglæden tilbage.

Over en periode på to måneder lykkedes det gradvis, og resultatet viste sig hurtigt: Folk blev mindre syge og mere produktive, de var mere energiske og motiverede og havde mere overskud til at hjælpe hinanden. Alt det betød, at de kort efter satte ny rekord i hvor meget arbejde de nåede. Bunkerne begyndte samtidig at skrumpe i stedet for kun at vokse.

Arbejde skal give energi og glæde

Det er det, vi skal: Holde fokus på, at arbejdet først og fremmest skal være en god oplevelse, som giver os energi og glæde. Selv om der er travlt, kan det sagtens være sjovt at gå på arbejde. Hvis det er sjovt, har vi meget større chance for at gøre noget ved travlheden.

Artiklen stammer fra Projekt Arbejdsglæde