Den usynlige offentlige leder

Hvor ledere i det private erhvervsliv udbreder sig om alt fra sex- og samliv til arbejdsmarkedsreformer og ledelsesudvikling, hører det til sjældenhederne, at offentlige ledere udtaler sig til pressen. Det er dybt problematisk, mener flere eksperter. Manglen på stærke og synlige offentlige ledere, gør det nemlig svært at tiltrække unge talenter og skaber et trist og unuanceret billede af det offentlige.

Skribentinfo

Tænd for radioens P3 en lørdag formiddag, så vil du med stor sandsynlighed kunne høre en af de to garvede erhversrotter Asger Aamund eller Flemming Østergaard – alias Don Ø – udbrede sig om alt fra kærlighedslivets kvaler til dansk politik og Vild med Dans i det ultrapopulære »Mads og Monopolet«.

Ligesom så mange andre ledere fra det private erhvervsliv er ingen af dem blege for at give deres mening til kende - og det uanset om det falder indenfor deres fag og spidskompetencer.

Anderledes forholder det sig med de offentlige topledere. Med sjælden sans for det gamle ordsprog »den, der lever stille, lever godt« er de usynlige i det offentlige rum til trods for deres store viden og magt.

»De offentlige ledere ligger i et kommunikationsmæssigt flyverskjul. De skal nærmest bankes op af jorden for at sige noget,« siger analysechef Niels Christiansen fra den danske mediedatabase Infomedia.

Det fremgår også tydeligt af en uvidenskabelig, men ikke desto mindre sigende undersøgelse, som Infomedia har foretaget af offentlige og private lederes optræden i de landsdækkende dagblade og formiddagsaviser i de seneste tre år.

Hvor Flemming Østergaard, Asger Aamund og mange af deres privat ansatte kolleger udtaler sig tæt på dagligt, har en centralt placeret og dybt respekteret offentlig chef som Karsten Dybvad, der efter mange år i Finansministeriet i dag er departementschef i Statsministeriet, blot luftet sin røst en eneste gang siden januar 2006.

Og Karsten Dybvad er absolut ikke nogen enlig svale. Ser man bort fra DR-direktør Kenneth Plummer og DONG-chef Anders Eldrup, der må siges at befinde sig i grænselandet mellem det offentlige og det private, så er tendensen, at hovedparten af landets højest placerede offentlige ledere maksimalt har optrådt i medierne en god håndfuld gange i det seneste år. Det til trods for, at mange af dem besidder lang ledelseserfaring og et indgående kendskab til en række af landets allervigtigste samfundsinstitutioner.

Private topchefer vil ses

Der er selvfølgelig en række gode forklaringer på, at de private erhvervsledere er langt mere synlige og efterspurgte af medierne end deres offentlige kolleger. Ifølge departementschef Karsten Dybvad handler det først og fremmest om, at private erhvervsledere repræsenterer og tegner deres virksomheder over for offentligheden, mens det er ministrene og ikke embedsmændene, der tegner ministerierne.

»Det er ministeren og ikke mig, der tegner butikken ud af til og udtaler sig på ministeriets område,« slår Karsten Dybvad fast. Når journalister henvender sig, er det oftest også for at få en kommentar af politisk karakter. Og det er ministeren og ikke hans gebet, der generelt er orienteret mod betjening af ministeren.

Konstitueret stadsdirektør i Århus kommune Hans Nikolaisen understreger også, at han grundlæggende har nogle arbejdsvilkår, der gør det vanskeligt for ham at være lige så synlig i offentligheden, som hans privatansatte kolleger. »Hvor bestyrelsen i en privat virksomhed ofte lader det være op til den daglige ledelse at være virksomhedens ansigt i pressen, så vil byrådsmedlemmerne i en kommune meget gerne selv tage hånd om det job. I sin yderste konsekvens kan man sige, at byrådsmedlemmerne lever af at være uenige, hvilket gør det vanskeligt for den administrative ledelse at udtale sig uden at fremstå partisk,« siger han.

Samtidig understreger Hans Nikolaisen dog, at han på ingen måde føler sin ytringsfrihed indskrænket.

»Helt grundlæggende er der bare nogle helt andre vilkår for at drive ledelse og være synlig som topchef i det offentlige.«

Forskellen i offentlige og privat ansattes leders synlighed handler dog ikke kun om anderledes arbejdsvilkår. Flere offentlig topchefer giver også udtryk for, at de ikke har det store ønske om at blive set og anerkendt i offentligheden.

Misforstået embedsmandsdyd

At der findes masser af forklaringer på, hvorfor de offentlige topchefer ikke er mere synlige, er dog ikke ensbetydende med, at det er uproblematisk, mener formanden for de offentlige chefer i DJØF, Per Hansen. »Når man er blevet chef i de højere lønrammer, så har man gennemgået en mangeårig oplæring som embedsmand. Derfor ligger det dybt i os, at være loyale overfor den politiske ledelse både i kommunerne og i staten. Men vi er nok kammet lidt over og har lagt for store bånd på os selv,« siger han.

Ifølge Per Hansen er de offentlige toplederes manglende deltagelse i den offentlige debat uheldig, da lederne ikke alene er samfundsengagerede mennesker, men ofte også sidder inde med stor viden og indsigt, der kan bidrage til at skabe en bedre og mere fremadrettet debat om eksempelvis den offentlige sektors funktion.

Et andet centralt problem er ifølge Per Hansen, at der skabes et stereotypt og meget fortegnet billede af den offentlige sektors topchefer.
»Folk tror jo, at vi er grå og triste embedsmænd. Det er vi bestemt ikke.«

Hos Væksthus for Ledelse, der skal være med til at synliggøre og udvikle ledelsen i det offentlige, er holdningen også, at de offentlige ledere bør være langt mere udadvendte end de er i dag.

»Det handler grundlæggende om, at der skal skabes et meget tydeligere billede af, hvad godt offentlig lederskab er,« siger daglig leder for Væksthus for Ledelse Claus Christian Jensen, der i sin kontakt med ledere i kommuner og regioner oplever en søgen efter forbilleder, der kan guide og inspirere i dagligdagen.

Et andet og mindst lige så vigtigt problem er, at manglen på berømmede og synlige offentlige ledere mindsker den offentlige sektors attraktivitet hos de krævende yngre generationer, mener Claus Christian Jensen.

At der kan være hold i den påstand fremgår af en undersøgelse gennemført af DJØF i april 2008. Her blev de studerende på de samfundsvidenskabelig uddannelser spurgt, hvor de helst ville ansættes efter studiet. 56 procent svarede det i det private erhvervsliv. Blot 24 procent svarede i det offentlige.

Ministerierne klarer sig

Departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad oplever imidlertid ikke, at der generelt er store rekrutteringsproblemer på Slotsholmen. Han henviser til, at Finansministeriet og flere andre ministerier i tidligere undersøgelser fra dagbladet Børsen har scoret højt på en liste over arbejdspladser, som de studerende gerne vil arbejde på. 

Spørgsmålet er så, om de studerende bliver i ministerierne eller blot ser det som en rampe til en karriere i det private erhvervsliv.
Udenfor Slotsholmens rammer er oplevelsen heller ikke, at manglen på synlige offentlige ledere har negative konsekvenser for rekrutteringen.

»Det kan da godt være, at folkeskole- og gymnasieeleverne har svært ved at danne et klart billede af de offentlige chefer. Men går du i gang med en videregående uddannelse, så vil du ret hurtigt finde ud af, hvem de markante og inspirerende offentlige ledere er,« siger konstitueret stadsdirektør i Århus kommune Hans Nikolaisen.

Daglig leder af Væksthus for Ledelse Claus Christian Jensen har imidlertid en anden oplevelse af de offentlige lederes synlighed. Netop derfor har Væksthuset også igangsat projekt »Ledere der rykker«, som skal fremhæve nogle af de offentlige chefer, der kan være inspiration for andre. 

I DJØF er oplevelsen også, at offentlige ledere med fordel kan deltage mere i den offentlige debat.
»Vi skal have ændret debatkulturen i Danmark. Offentlige topchefer er flasket op med en misforstået embedsmandsdyd om, at loyalitet er lig med total tavshed. Sådan burde det ikke være,« siger Per Hansen, formand for offentlige chefer i DJØF.

En holdning han for øvrigt deler fuldt og helt med en af de allermest synlige private erhvervsledere i Danmark – bestyrelsesformand i Bavarian Nordic Asger Aamund:
»Når en stærk offentlig leder udtaler sig, kan han have en betydelig gennemslagskraft og rykke samfundet. Derfor tror og håber jeg også, at vi i fremtiden kommer til at se de mest karismatiske og bedste offentlige ledere optræde langt mere i medierne.«

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer