Dokumentation kvæler offentlige ledere

Lederne af de offentlige institutioner føler at dokumentation, evalueringer, planer, budgetter og andet administrativt papirarbejde forhindrer dem i at udføre deres arbejde. De øgede krav om dokumentation er med til at forringe kvaliteten af arbejdet på institutionerne i stedet for at fremme det.

Skribentinfo

De offentlige institutionsledere er så pressede på skrivebordsarbejdet, for at opfylde og dokumentere forvaltninger og politikeres krav til deres arbejde, at de mister grebet om at lede deres organisationer.

Det viser en undersøgelse som Væksthus for Ledelse har lavet sammen med Ugebrevet A4 blandt 667 ledere i offentlige institutioner. Her siger 96 pct. af lederne at de oplever at papirarbejdet er steget.

”Det er et helvede med al den tid, jeg skal bruge på administration. Eksempelvis skal vi lave pædagogiske læreplaner, virksomhedsplaner, arbejdspladsvurderinger, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger. Alt sammen noget, som er blevet os pålagt, uden at vi har fået flere personaletimer til det”, siger Jonna Lund Hansen, leder af børnehaven Snurretoppen, til ugebrevet A4.

Papirnusseri forringer arbejdskvaliteten

Det er ikke kun i børnehaven Snurretoppen på Lolland at de er pressede på tid. Undersøgelsen viser at 3 ud af 4 institutionsledere mener, at papirarbejdet stjæler fra den tid som lederne skulle have brugt på kerneopgaverne.

Knap halvdelen af lederne mener at mængden af papirarbejde er overflødigt, og at op til halvdelen kan undværes. Det skaber frustration blandt lederne, der i høj grad bliver påvirket af den øgede arbejdsbyrde. Hver anden leder – 55 pct. – føler at deres arbejdsglæde bliver svækket af papirarbejdet.

Det er et problem som bør tages alvorligt mener professor Kurt Klaudi Klausen, ekspert i offentlig forvaltning: ”Papirarbejdet går ud over ledernes fokus på medarbejderne, på udvikling af organisationen og på at planlægge længere frem”, siger Kurt Klaudi Klausen til Ugebrevet A4.

Desværre kan lederne ikke forvente at kravene til dokumentation bliver mindre med årene, skriver Ugebrevet A4. Ifølge eksperter forventer både borgere og politikere, at institutionslederne kan kigges over skuldrene når det kommer til plejen af deres børn og gamle.

”Problemet for institutionslederne er, at de ikke kan se hvad de skal bruge al dokumentationsarbejdet til i deres egen hverdag. De oplever mere arbejdet med blandt andet brugerundersøgelser og evalueringer som noget, kommunerne skal bruge til at legitimere sig med over for politikerne og borgere”, siger Jørn Kjølseth Møller, tidligere chef for sekretariatet for institutionslederne organiseret under BUPL.

Hjælp på vej?

Regeringen har med kvalitetsreformen forsøgt at komme det stigende krav om dokumentation i den offentlige sektor til livs. I staten har man således igangsat et større afbureaukratiseringsprojekt, der vil forsøge at afskaffe overflødige love og regler i forhold til kommuner og regioner på de enkelte ministerområder.

Det er ikke første gang, at staten gerne vil forenkle bureaukratiet. Men resultatet af undersøgelsen viser, at institutionslederne fortsat savner mindre bureaukrati og en forenkling af reglerne.

”Under den nuværende regering er der kommet mere kontrol og krav om dokumentation, evalueringer og så videre. Det er helt paradoksalt, at netop en liberal regering har gennemført et stærk centralisering i stedet for at slippe de decentrale kræfter fri”, siger Kurt Klaudi Klausen.

Men bureaukratiet kommer ikke kun fra staten. Kommunerne har også selv et ansvar for at gøre hverdagen bureaukratisk. KL og kommunerne har derfor sammen søsat et projekt, der i slutningen af marts kommer med et forenklingskatalog med en række forskellige forslag til intern forenkling. Med kataloget i hånden har kommunerne et godt grundlag til at forenkle egne regler og arbejdsgange.

"Det er godt, at regeringen har sat fokus på afbureaukratisering. Der er ikke brug for mere snak, men konkret forenkling af de statslige regler til glæde for medarbejderne - og i sidste ende borgerne. Men dokumentation er kommet for at blive. Selvfølgelig skal unyttig dokumentation fjernes, og al dokumentation skal være klart begrundet. Men vi skal indstille os på at dokumentere mere og bedre i fremtiden," siger Jan Olsen, cheføkonom i KL.

Og han tilføjer: "Derfor bør alle kommuner kritisk gennemgå, hvad man beder institutionerne om at dokumentere. Det er der allerede mange kommuner, der gør, men med inspirationskataloget får de et godt redskab til at gå i gang."

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer