Drop reglerne når du leder frivillige

Frivillige løfter mange opgaver i den offentlige sektor. Men de kan og skal ikke ledes som de ansatte. Her får du seks råd om, hvordan du bedst leder frivillige.

Skribentinfo

Frivillige kan ikke ledes med kontrakter og faste regler. De skal ledes som det, de er, nemlig frivillige. En frivillighedspolitik skal derfor acceptere flydende grænser mellem de frivilliges og de professionelles opgaver.

Opgaverne for de frivillige er ikke noget, du som leder kan definere på forhånd med en kontrakt eller en manual. Hvis du skal udnytte styrken i de frivillige, er du nødt til at have en undersøgende tilgang til, hvad samarbejdet kan handle om.

De offentlige ledere gør derfor en afgørende fejl ved at tage udgangspunkt i den ansatte, når de skal lede en indsats med frivillige.

Læs også: Frivillige skal også ledes

Frivillige er forbundet med risiko

Med frivillige er det altid den personlige holdning og motivation, der går forud for det formelle. Det vil sige, at det altid er den frivillige, der afgør hvorvidt han eller hun vælger at følge en regel eller ej. Den frivillige er først og fremmest loyal over for, hvad denne synes øjeblikket og mødet med den anden kræver - ikke hvad organisationen lægger vægt på.

Det betyder, at frivillige altid undersøger, om en regel nu også synes at give mening her og nu, og hvis ikke de finder det er tilfældet, er de ikke bange for at bryde den. Hvis en frivillig står for den sidste times spil og hygge på et plejehjem, så kan det godt være, at hygge-timen lige pludselig tager længere tid end det aftalte. Det kan være et stort eller et lille problem. Det afgør, hvem du spørger. Det kan være de pårørende bliver bekymrede og spørger efter, hvor deres familiemedlem bliver af, når de ringer til aftalt tid, mens beboeren måske finder, at det var dejligt, at hygge-tiden blev forlænget. Det er styrken i frivilligheden, men det er også udfordringen for en offentlig sektor, som tænker meget i kontrol og risiko.

Læs også: De 7 frivillighedstyper og hvordan du leder dem 

Tømte skraldespande eller klippede roser?

En offentlig ledelse har typisk høj fokus på risikostyring, og med god grund. Men denne form for styring kan stå i vejen, når det handler om at blive bedre til at få frivillige ind i den offentlige velfærd.

Hvis du som kommune gerne vil have frivillige til at tage sig af skraldet i kommunens parker, så må du også indlade dig på, at det ikke altid bliver gjort som aftalt. At de frivillige pludselig har ”glemt” at tømme skraldespandene og i stedet har klippet roserne. Det kan afstedkomme mange klager fra beboerne, og derfor kan lederne i det offentlige være bange for at begå fejl og undgå at indlade sig på et samarbejde med de frivillige.

Men vejen frem er ikke at forsøge at lukke ned for risikoen for brudte aftaler og fejl ved at pakke de frivillige ind i regler og kontrakter. Vær i stedet åben for at give plads til, at de frivillige kan undersøge, hvor grænserne skal gå mellem den professionelle og den frivillige indsats. Det, de inviterer indenfor, er nemlig noget, der er forskelligt fra dem selv, og derfor er det nødvendigt, at lederen forstår sig på, hvordan frivilligheden er væsensforskellig fra den professionelle indsats.

Læs også: Frivillige har også behov for ledelse


Seks gode råd til de ledere, der står over for at skulle lede frivillige

  1. Undgå for mange rigide regler, der på forhånd lukker mulighederne ned for at de frivillige kan finde deres ”egen stemme” i organisationen.

  2. Skab de nødvendige betingelser for, at de frivillige sammen med de professionelle kan undersøge, hvordan frivilligheden bedst kan komme til sin ret i den givne sammenhæng.
  1. Vær bevidst om, at når du inviterer frivillige indenfor til den offentlige velfærdsproduktion, så indlader du dig også på noget ukontrollabelt. I stedet for at gøre det til et problem, er det din opgave at undersøge, hvad der kan komme ud af et sådant møde.
  1. Vær ikke naiv. Når du inviterer noget ukontrollabelt inden for en organisation, som grundlæggende er orienteret mod rettigheder, kontrol og effektivitet, kræver det, at du hele tiden søger efter den rette balance mellem det offentliges behov for regler og kvalitetsstandarder og de frivilliges ønsker om at gøre en forskel på egne betingelser.
  1. Vær tålmodig og acceptér at du som leder ikke kan have kontrol med processen hele tiden, og at resultatet kan ende langt fra det forventede. Men måske ligger der lige præcis her gemt nogle oversete muligheder for at udvikle på velfærden.
  1. Hold grænserne mellem hvad der er de professionelles og de frivilliges opgave- og ansvarsområder konstant flydende. For det er netop lige præcis her, mulighederne for udvikling af nye idéer kan opstå.

 

 

 

 

Skribentinfo

Kommentarer