Ej blot til lyst!

I følge Helle Hedegaard er primadonnaer drevet af et kald, hvor fokus er at gøre en forskel i en højere sags tjeneste. Ledelse af primadonnaer er derfor en alvorssag, men i særdeleshed også en kompleks opgave. Primadonnaer er nemlig ikke ledelsesfremmede. De har tværtimod store ledelsesbehov.

Skribentinfo

Det kunne have været Rambøll, Danmarks Radio, Rigshospitalet, Microsoft, Domstolsstyrelsen, Folkekirken, Københavns Politi, Lundbeck, Sankt Annæ Gymnasium eller for den sags skyld Copenhagen Business School. Men nu blev det altså Det Kongelige Teater, der blev omdrejningspunktet for 3 års feltstudier i, hvad der motiverer højtspecialiserede kreative medarbejdere, og hvordan de bør ledes.

Der er god grund til at vælge et teater som ledelseslaboratorium. Den helt åbenlyse grund er, at det er væsentligt lettere at observere ledelsesudøvelse og medarbejderreaktioner på ledelse, når medarbejder (kunstner) og nærmeste leder (instruktør) tilbringer mellem 4 og 8 timer sammen i direkte interaktion i samme lokale hver dag. Det sker ikke i mange andre typer af organisationer. Det er blot endnu en måde, hvorpå erhvervslivet (og den offentlige sektor) kan lære af kunstens verden.

Ledelse af kunstneriske organisationer

Microsofts CEO Steve Ballmer sagde det selv i en tale, han gav på Stanford University i maj måned. Han har læst på Stanford Graduate School of Business, og da han svarede på, hvilket fag han fortrød ikke at have taget, og hvilket af de fag, han havde taget, som han havde haft størst glæde af, svarede han prompte, at han fortrød, at han ikke havde taget flere it-programmeringsfag.

Og så kom den sætning, som fik hele salen til at bryde ud i vantro latter: Det fag, han havde haft ubetinget størst glæde af, var ”Ledelse af kunstneriske organisationer”, for der er såmænd ikke den store forskel på en ballerina og en it-programmør. Derfor kan man få dyb indsigt i alle højtspecialiserede kreative medarbejderes sind, motivationsprofil og ledelsesbehov ved at observere prøverne på Tosca, Flagermusen, Svanesøen, Sylfiden, Kirsebærhaven og Hamlet mfl. og interviewe kunstnere, instruktører og andre ledere på forskellige organisatoriske niveauer.

Kombineres det med observationer af alskens møder, så er der skabt et unikt udgangspunkt for at udvikle ny motivations- og ledelsesteori, som fokuserer særligt på de højtspecialiserede, kreative medarbejdere.

Primadonnaen

Det er dog misvisende at tale om de højtspecialiserede, kreative medarbejdere som én størrelse. Forskningsprojektet har vist, at der bør skelnes mellem fire forskellige arketyper -Primadonnaen, Præstationstripperen, Pragmatikerenog Lønmodtageren – som hver har sin motivationsprofil, og som derfor skal ledes forskelligt.

Lad os lade tre af arketyperne være og fokusere på primadonnaen. Den har indtaget en lidet flatterende position i den populære ledelseslitteratur, hvor prædikater som egocentreret, barnligt urimelig, hysterisk, krævende og ledelsesfremmed er blevet påhæftet. Det kan være en del af primadonnaens reaktionsmønster, men karakteristikken bygger ikke just på en dyb forståelse af primadonnaens drivkræfter, og da det er en gammel kendt sandhed, at lederens opfattelse af medarbejderne bliver en selvopfyldende profeti, er det vigtigt at redefinere primadonnabegrebet.

Forskningsprojektet har nemlig vist, at mange af dem, der normalt karakteriseres som primadonnaer i virkeligheden er drevet af noget, der er større end dem selv. De er drevet af et kald, og deres arbejde er fokuseret på at gøre en forskel i en højere sags tjeneste. Mange professioner er baseret på et kald, en stærk pligtetik og et altruistisk højere formål, og derfor er der også mange primadonnaer at finde blandt de fagprofessionelle – men de findes i høj grad også uden for professionerne.

For primadonnaen fungerer kaldet og de tilhørende stærke værdier som en rettesnor for arbejdet. Rettesnoren bruges dels til at sætte standarden for arbejdet (og den bliver sat højt!), og dels som et moralsk kompas i arbejdet – og i livet som helhed. Primadonnaer skelner nemlig sjældent mellem personlige og professionelle værdier. Når de personlige og de professionelle værdier smelter sammen, bliver ledelse selvsagt stærkt indgribende.

Primadonnaen er med sit kald, sine høje standarder og sin høje specialisering helt uundværlig for mange organisationer. I mange tilfælde – ikke mindst i fagprofessionelle organisationer, som dem, der blev nævnt indledningsvis – er organisationens raison d’être båret af primadonnaens kald og virke. Derfor er ledelse af primadonnaer ikke blot en alvorssag, men også en særdeles kompleks opgave.

Primadonnaer er ikke af natur ledelsesfremmede. De har tværtimod et stort ledelsesbehov. Men de føler samtidig en pligt til at dekoble den leder, der stiller sig i vejen for den højere sag. Formel magt duer ikke over for primadonnaer. Man har kun den magt, andre giver én, og lederskabet må derfor baseres på den autoritet, som lederen bliver givet af medarbejderne.

Fire råd til hvordan du leder primadonnaer

Ledelse af primadonnaer er som sagt en kompleks opgave, men med følgende fire råd kommer du langt.

1) Skyd aldrig primadonnaen andre motiver i skoene. Er der noget, der virkelig kan få primadonnaens temperament til at bryde ud i lys lue, er det at blive beskyldt for at være selvcentreret og optaget af at hytte sit eget skind. Har man som leder ikke selv en rem af huden, lærer man aldrig til fulde at forstå, hvad det indebærer at være drevet af et kald, men man bør i givet fald have så meget respekt for kaldet, at man erkender, at man ikke forstår det.

2) Udøv skærmende lederskab. For primadonnaer er der ofte en afgrundsdyb konflikt mellem økonomi og fag, og for meget fokus på økonomi og administration får primadonnaen til at tvivle på, om de har deponeret deres hjerteblod i de rette hænder. Lederens administrative opgave er naturligvis vigtig, men den behøver ikke at blive trukket ned over hovedet på primadonnaerne. Skærm dem for så meget administrativ logik som muligt, og lad dialogen med primadonnaerne være båret af faget og det højere formål.

Thyra Frank, som er leder af Plejehjemmet Lotte, er et mønstereksempel på en skærmende leder: Hun har ansat en medarbejder til at varetage alt det administrative bøvl, så de ansatte kan fokusere på det højere formål med arbejdet. Grundprincippet for arbejdet er, at det er beboernes ønsker, der er rettesnor for arbejdet – ikke vagtplaner og systemer.

3) Ros aldrig noget, der er under standard – og vel at mærke primadonnaens standard. Gør du det, mister du som leder øjeblikkeligt din autoritet. Ikke fordi primadonnaen er ledelsesfremmed, men fordi de ser det som deres pligt at værne om den højeste standard. Retfærdiggør heller aldrig en lavere standard selv i situationer, hvor det er umuligt at nå den højeste standard, må du som leder signalere, at det er primadonnaens standard, du generelt stræber efter.

Primadonnaer har i øvrigt ikke megen brug for ros. De er deres egen bedste og værste dommere. Så har du som leder ikke fuld forstand på primadonnaens arbejde, gør du klogt i blot at tie. I stedet for at vurdere kvaliteten af det udførte arbejde, kan du give feedback om, at primadonnaens indsats har gjort en forskel. Det appellerer til primadonnaens kald og er ubetinget den største motivationsfaktor overhovedet.

4) Ind med kaldsbårne visioner og værdier og ud med meningsløse værdier. Langt de fleste værdier, som man finder i danske organisationer, ligner hinanden til forveksling uagtet, om der er tale om en fiskefabrik, et teater eller en kaffebar. Kun sjældent afspejler værdierne organisationens raison d’être, og for primadonnaerne er det vigtigt at se deres kald og det højere formål med arbejdet genspejlet i organisationens vision eller mission.

Et bevaringscenter på Sjælland har løst den opgave eksemplarisk. De udfører konserverings- og restaureringsopgaver, og i stedet for de sædvanlige, hule værdiformuleringer har de i en intern kulturanalytisk proces afdækket de helt eksistentielle værdier, som knytter sig ikke kun til organisationens raison d’être, men også til de ansattes raison d’être. En af de eksistentielle værdier lyder: Vi arbejder for evigheden. Højtravende? Ja, lige netop! For primadonnaen er arbejdet langt mere end et arbejde og et middel til at tjene penge eller gøre karriere. Arbejdet er en kilde til livsmening, og ledelse af primadonnaer er derfor en alvorssag. Det er ”ei blot til lyst”!

Helle er forfatter til bogen Motivation - motivationsteori og praktisk anvendelse, Hans Reitzels Forlag 2009. Bogen giver en grundig indføring i de væsentligste motivationsteorier og gør samtidig disse motivationsteorier praktisk anvendelige. Det gøres dels gennem en kritisk diskussion, der gør læseren i stand til at reflektere over motivationsteorierne, dels ved at inddrage metodiske overvejelser om, hvordan man både som studerende og leder kan undersøge, hvad der motiverer medarbejderne.

Læs også: Kend din primadonnas motiver

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer