Forsker advarer: Alle kan begå krænkende handlinger

Medierne fortæller den ene historie efter den anden om magtfulde mænd, der udnytter deres position til at opføre sig grænseoverskridende overfor deres kvindelige medarbejdere eller kolleger. Men faktisk kan alle begå grænseoverskridende handlinger, og det er vigtigt at være opmærksom på, siger forsker.

Skribentinfo

Larmende tavshed. En kold skulder. Stikpiller forklædt som kontorhumor. Måske kender du det? Grænseoverskridende adfærd i arbejdsfællesskaber handler nemlig ikke altid om en hånd på et lår eller et par bryster i nakken. Ifølge Mille Mortensen, forsker på institut for psykologi ved Københavns Universitet, så kan grænseoverskridende adfærd i lige så høj grad være arbejds- eller personrelateret. Og faktisk er det oftere kollegaer og ikke ledere, der krænker på de danske arbejdspladser:

”Fra forskningen ved vi, at når man spørger de danskere, der har følt sig mobbet og dermed krænket, så siger 2 ud af 3, at de har oplevet krænkelser fra deres kolleger, mens 1 ud af 3 har oplevet, at det var deres leder, der krænkede. Det med, at chefen lægger en hånd på låret, er selvfølgelig noget, vi skal tale om. Men vi glemmer ofte, at de krænkende handlinger faktisk er mere udbredt kollegaer imellem,” siger Mille Mortensen og fortsætter:

”Min forskning viser, at hvis man befinder sig i et arbejdsfællesskab, hvor der er foregået krænkende handlinger af seksuel karakter, så er der typisk også alle de andre former for grænseoverskridende adfærd. Det betyder, at der også vil være krænkende handlinger af personlig og faglig karakter. Derfor er det vigtigt, at man tænker i alle typer af krænkende handlinger, når man gerne vil undersøge og forebygge det.

Tre typer af grænseoverskridende adfærd

Mille Mortensen forklarer, at krænkende handlinger er adfærd, der opleves nedgørende eller nedværdigende. Men krænkende handlinger kan både være noget, nogen siger eller noget, nogen gør. Udover seksuel chikane er der arbejdsrelaterede og personrelaterede krænkende handlinger.

Den arbejdsrelaterede grænseoverskridende adfærd kan fx være at blive talt nedsættende til om sit arbejde. Det kan handle om kvaliteten af eller tempoet i arbejdet eller de faglige kvalifikationer, personen har med sig. De personrettede krænkelser kan fx handle om køn, etnicitet, udseende eller seksuel orientering.

I sidste ende er der mobning. Mobning er via lovgivningen defineret ved, at der er en kontinuitet i de krænkende handlinger.

Læs også: Sådan taler du om krænkelser på arbejdspladsen

Grænseoverskridende adfærd har mange former

”Vi har en tendens til at tænke krænkende handlinger som noget, nogen siger eller gør. Og det kan det også være. Men tavshed kan i den grad også være krænkende. Faktisk viser forskningen, at mennesker potentielt har større risiko for at blive syge af at blive mødt med tavshed og ignorance, end vi bliver af at blive kaldt noget grimt,” siger Mille Mortensen.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle former for grænseoverskridende adfærd er tydelige eller højlydte. Grænseoverskridende adfærd kan sagtens være usynlig for andre, end den det går ud over, når der for eksempel er tale om systematisk tavshed overfor en person. Også når der er tale om humor, kan det være svært for udenforstående at opfatte, at der er grænser, der bliver overtrådt. Men det er helt forkert at tro, at bare fordi noget er pakket ind i humor, så kan det ikke være grænseoverskridende:

”Det er en ret udbredt myte og misforståelse, at fordi noget er morsomt, så kan det ikke også være krænkende. Min forskning viser, at noget faktisk godt kan være rigtig sjovt men samtidig også være meget grænseoverskridende for den, det går ud over. Og det kan være rigtig svært at sige fra overfor humor,” siger Mille Mortensen.

”Det var jo bare for sjov”

Ifølge Mille Mortensen kan humor ikke bare være grænseoverskridende. Den kan også være rigtig svær at forsvare sig imod:

”Hvis nogen siger noget, som vi alle sammen griner af, og jeg fx siger til vedkommende bagefter, at det syntes jeg faktisk ikke var særlig rart. Så kan vedkommende sige, at det bare var for sjov, og så sker der faktisk en form for afvæbning af kritikken. En oplevelse af at bedst, som jeg retter pilen udad, så bøjer den ind mod mig selv. Så er det lige pludselig mig, der er noget galt med. Mig, der mangler humor,” siger Mille Mortensen.

Læs også: Når lederen er sjov. Eller...

"Du lærer at finde dig i den hårde tone"

Ifølge Mille Mortensen er mennesket neuro-biologisk skabt til at høre til i fællesskaber sammen med andre – også på arbejdet. Når vi frygter at stå på kanten af et fællesskab eller frygter, om vi er gode og dygtige nok på arbejdspladsen, så aktiverer det helt naturligt vores trusselssystem i hjernen, og det betyder, at vi er villige til at gå på kompromis med egen moral og etik, hvis det er det, der kræves for at blive en accepteret del af arbejdsfællesskabet.

”Når vi mærker, at vores grænser bliver udfordret, kan det godt være, at vi ikke lige reagerer i situationen, fordi vi bliver overrumplede, eller måske er vi i situationen ikke helt klar over, at ’hov’ der var min grænse. Men hvis ikke det sker i situationen, så ved vi det helt sikkert efterfølgende. Så det store spørgsmål er, hvorfor handler vi så ikke på det?” spørger Mille Mortensen og fortsætter:

”Det er det her med, at hvis ikke vi føler os trygge, hvis ikke vi oplever en høj grad af tillid til, at vi vil blive lyttet til, så lader vi være. Måske ender det endda med, at vi peger indad og begynder at bebrejde os selv og tænke 'Måske er det også bare mig, der er for følsom'. For vi siger ikke fra overfor uacceptabel adfærd, hvis det ikke er socialt acceptabelt at gøre i arbejdsfællesskabet”.

Det betyder, at hvis dine kollegaer siger: ”Arhh, det skal du ikke tage dig af, det er bare Johanne, hun mener det ikke så alvorligt”, hver gang hun overtræder din grænse enten med ord eller handling, så lærer du, at Johanne skal have lov at være på den måde, og hvis du skal blive en accepteret del af flokken, så skal du fx finde dig i en hård tone, når I giver feedback eller en lummer stemning, når I snakker løst på kontoret, eller grænseoverskridende humor til personalefesten.

Læs også: Podcast: Er tonen for hård? 

Det handler om kulturer

Mille Mortensens forskning viser, at arbejdskulturer er den primære årsag til, at grænseoverskridende handlinger kan finde sted i arbejdsfællesskaber. Og vi kan alle havne i en situation, hvor vi begår grænseoverskridende adfærd:

”Det her bunder i en arbejdspladskultur. Vi mennesker kan vænnes til rigtig meget, også til at overtræde egne og andres grænser, hvis det er det, der skal til for at høre til i fællesskabet,” siger hun og fortsætter:

”Kulturer er de måder, vi vænner os til at være sammen om arbejdet på, mens vi løfter arbejdsopgaven. Kultur er læreprocesser, som begynder i det øjeblik, vi kommer ind på en ny arbejdsplads og skal lære at passe ind. Vi spørger os selv ”Hvilke opgaver skal jeg løse, og hvordan gør de det her?” Og så er der hele det sociale aspekt. Hvad taler vi om? Hvad taler vi ikke om? Hvad griner vi af, og hvad griner vi ikke af?,” siger Mille Mortensen.

Med udgangspunkt i sin forskning har hun lavet et trafiklys, hvor hun inddeler arbejdspladskulturer i tre grupper. Det kan bruges til at snakke om, hvordan jeres arbejdskultur er. Som leder kan du tage det frem og sammen med dine medarbejdere tale om, hvor I synes, I ligger henne. Og tal ikke kun om, hvad I kan genkende, tal også om, hvornår I kan genkende de forskellige punkter, for ifølge Mille Mortensen vænner vi os til at være sammen på forskellige måder afhængigt af, hvem vi er sammen med, hvad vi er sammen om og på hvilke vilkår, vi arbejder.

Kilde: Mortensensen m.fl. (2020) Kunsten at lære at mobbe, Tidsskrift for arbejdsliv.

Læs også: Sådan skaber du en ny kultur

Det kræver mod at sige fra

Når dine medarbejdere forsøger at sige fra overfor adfærd, der føles grænseoverskridende, gør de sig sårbare. Man løber en risiko, når man skal fortælle noget, som man ikke ved, hvordan andre reagerer på. Men alle skal være med til at finde modet frem:

”Både leder og medarbejdere skal prøve at finde modet til at sætte ord på tanker og følelser, når de oplever noget, der er svært og grænseoverskridende. Det kan fx være sexchikane, men det kan også have karakter af noget helt andet. Så når noget bliver for meget, eller når vi bare kan mærke, at her går en grænse, så er vi nødt til at sætte ord på det,” siger Mille Mortensen og peger på, at hvis medarbejderne skal turde at gå til lederen, så er det vigtigt, at lederen tør vise sin egen fejlbarlighed:

”Lederen skal turde stille sig frem og vise sin egen fejlbarlighed. Vise, at hun kan være i tvivl og blive usikker. Ledere er jo ikke overmennesker. De er mennesker ligesom alle andre, men de bestrider bare en funktion i en organisation, hvor der følger en særlig form for magt med. Men derfor er de jo stadig mennesker, og det giver rigtig god mening, at de går forrest som rollemodeller og tør vise noget af deres egen sårbarhed og fejlbarlighed overfor deres medarbejdere, for så er der alt andet lige en større chance for, at medarbejderne tør at gøre det samme,” siger hun.

 

Artiklen er blevet til på baggrund af webinaret "Hvor går grænsen? Et webinar om krænkende adfærd", som Mille Mortensen afholdt i samarbejde med Ingeniørforeningen, IDA.

 

 

 

 

 

 

 

Skribentinfo

Vurdering

4,7 /5

15 vurderinger

Kommentarer