Fremtidens udfordringer for kommunale ledere

Lederne skal mere på banen, når de skal være med til at løse kommunernes tre største udfordringer fremover: Økonomien, demokratiet og fagligheden. Sådan lyder det i en opgave skrevet for Kommunaldirektørforeningen. Her uddyber forfatterne deres spådom i et diskussionsoplæg.

Det kan være svært at se, hvordan kommunerne fremover skal have råd til det velfærdsniveau, som vi er vant til i dag. Derfor udskrev Kommunaldirektørforeningen (KOMDIR) en opgavekonkurrence, hvor målet var at identificere kommunernes tre største udfordringer fremover og komme med løsningforslag til samme.

Opgaven Kommunale kerneopgaver – en løsning på fremtidens udfordringer” vandt andenpladsen. Artiklen her gengiver opgavens pointer som et diskussionsoplæg til kommunale ledere, som skal mere på banen fremover, hvis nedenstående tre udfordringer skal løses:

Fremtidens store udfordringer

I opgaven bliver kommunernes udfordringer opdelt i 1) økonomiske, 2) demokratiske og 3) faglige udfordringer.

  1. Økonomisk er kommunerne på kort sigt udfordret af finanskrisen og på langt sigt af den demografiske udvikling. Den demografiske udvikling medfører, at der kommer flere ældre og færre erhvervsaktive, hvilket betyder, at kommunerne rammes dobbelt af en kombination af stigende udgifter og svindende indtægter.  Fx budgetterer kommunerne i dag med ca. 47 mia. i nettodriftudgifter kr. til ældreomsorg. Denne post vil frem mod 2030 stige med 36 pct. til 64 mia. kr.

  2. På trods af det overståede valg, hvor stemmeprocenten steg lidt sammenlignet med sidste valg, er kommunaldemokratiet stadig udfordret. Ved kommunalvalget i 2009 var stemmeprocenten den laveste i 35 år, og særligt er det de unge, der ikke stemmer. Faldet i den politiske deltagelse kommer i takt med, at kommunerne i højere grad bliver set som statsstyrede serviceorganer, der blot servicerer ”brugere” i stedet for at inkludere kommunens borgere.

  3. Fagligt er kommunerne udfordret af, at de skal løse en række opgaver, der ikke passer til en kommunes kompetencer. Det skyldes både en udvikling i samfundet mod større specialisering, samt at Kommunalreformen overførte en stor del af amternes opgaver til kommunerne. Kommunerne overtog eksempelvis hele det specialiserede socialområde – et område der efterfølgende har vist sig svært at administrere. Det ses blandt andet af, at der er sket en eksplosion i antallet af klager til Ankenævnet. Antallet af klager steg fra ca. 5.600 i 2007 til ca. 10.000 i 2010.

Sammenhæng mellem udfordringerne

Udfordringerne er ikke adskilte, og påvirker gensidigt hinanden. De demokratiske udfordringer påvirker økonomien ved, at en stigende brugermentalitet medfører stigende forventninger til serviceniveauet. Samtidig involverer borgene sig i mindre grad i de politiske valg og tager derved ikke ansvar for demokratiet.

Økonomisk smalhals og fagligt tunge opgaver kan presse kommunerne til at levere en service, der ikke lever op til samfundets krav. Denne mangel kan resultere i politiske indgreb fra Christiansborg, der mindsker kommunernes råderum.

Løsningen på udfordringerne

Løsningen er, at kommunerne i højere grad skal fokusere på de kommunale kerneopgaver og have autonomi til selv at løse dem.

De kommunale kerneopgaver er eksempelvis byplanlægning, folkeskolen og ældreområdet. Det er opgaver, der kræver kommunernes indgående lokalkendskab, inddragelse af borgerne og muligheder for specifikke tiltag og kommunal variation.

I opgaven opstilles der en model for, hvad der kendetegner en kommunal kerneopgave ud fra fire parametre: Borgerinddragelse, kommunal variation og selvbestemmelse, stordriftsfordele, faglig specialisering.


Hvis kommunerne kun varetager deres kerneopgaver og får autonomi til det, opnås en større økonomisk effektivitet, hvilket imødegår kommunernes fremtidige økonomiske udfordring. Den økonomiske effektivitet vil gøre det nemmere for kommunerne at leve op til samfundets krav i deres opgaveløsning, hvilket mindsker risikoen for indgreb fra Christiansborg.

Mere selvbestemmelse og færre indgreb styrker det kommunale selvstyre, og kan derfor bekæmpe den demokratiske udfordring. Som det tredje vil et fokus på kerneopgaver automatisk sikre en overensstemmelse mellem, hvilke opgaver kommunen fagligt kan løse, og hvilke opgaver kommunen har. 

Lederen skal mere på banen

Men hvor skal grænsen drages for, hvad der er kommunale kerneopgaver? Hvilke opgaver tilfører kommunerne værdi, og hvad tynger dem ned? Disse spørgsmål kan kun besvares, hvis de kommunale ledere inddrages og selv aktivt går ind i en dialog med politikerne om, hvilke opgaver en kommune skal have, og hvordan de skal løses.

Ledere har en privilegeret position med et unikt kendskab til, hvad deres organisation kan og ikke kan, og denne viden skal udnyttes. Den kommunale leder er ikke egenrådig, men indgår i et partnerskab med politikerne og skal respektere de politiske valg. Samtidig er den kommunale leder også forpligtiget til at informere, og sikre politikerne et solidt informationsgrundlag at træffe beslutninger ud fra.

De kommunale ledere har derfor et ansvar for kritisk at overveje, hvordan deres organisation bedst muligt kan løse sine opgaver, og om nogle opgaver måske hellere skal løses af andre. Det kan for kommunerne medføre, at man må afgive opgaver, som kommunerne løser nu, men som staten eller regionerne vil kunne løse.

Denne pointe går til dels imod mange offentlige lederes mål om at sikre deres egen afdeling flest mulige ressourcer. Det er en naturlig kamp, og noget der foregår hver gang et budget skal lægges. Men som kommunal leder skal man huske, at velfærdsopgaver ikke forsvinder. Opgaverne skal løses ligegyldigt om de strukturelt ligger hos kommunen eller regionen. Lederen skal derfor udfordre sig selv, tænke ud over de umiddelbare rammer og i stedet overveje, hvilken overordnet struktur, der bedst egner sig til opgaven.

Læs mere:

Få mere for mindre med relationel koordinering

Vi har brug for nye pejlemærker

Tag ansvar for overgangene

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer