Her er din største frygt

Frygter du at klappen går ned, når du taler til store forsamlinger, eller får du det dårligt bare ved tanken om at skulle afskedige en medarbejder? Så er du ikke alene. En ny undersøgelse kortlægger lederes største frygt. Læs, hvad ledere frygter og få råd til, hvordan du tackler frygten.

Skribentinfo

Det, der skræmmer ledere mest, er at træffe beslutninger på usikkert grundlag. Det er mere angstfremprovokerende end at afskedige en medarbejder. Det viser resultaterne af en undersøgelse, Chef og Novus Opinion har foretaget blandt 500 ledere. På tredjepladsen, på listen over lederens frygt, er "at virke ufølsom eller magtsyg."

Det er lederne mest bange for:

1. At træffe beslutninger på et usikkert grundlag

2. At opsige medarbejdere

3. At fremstå ufølsom og magtsyg

4. At kritisere medarbejdere

5. At blive afsløret i at være uvidende

 

Sådan kan du tackle frygten

"En stor del af vores frygt er baseret på vores egne tanker om, hvad andre tænker om os, og hvordan vi tror, at folk opfatter os. "Det er ofte ubegrundet", siger ledelsescoach Carl Lindeborg til chef.se, som også giver råd om, hvordan du kan gribe angsten an:

1. Tænd lyset.
Find ud af hvad det er du er, bange for. Spørg dig selv; "Hvad er det værste, der kan ske?" "Hvordan reagerer jeg?"

2. Spred fokus ud.
Frygten for noget indsnævrer fokus, og du bliver mindre effektiv. Bryd det tunnelsyn som frygten fremkalder. Prøv om du kan afdramatisere situationen. Tænk: ”hvad er det værste, der kan ske?”

3. Vælg din indstilling.
Du er nødt til at gå imod din frygt. På den måde kan du tage kontrollen og undgå at blive et offer for omstændighederne.

4. Tænk positivt.
Hjernen vil gerne tænke negativt, især når der opstår trusler. En positiv målsætning giver en bedre tilstand og mere blod til hjernen. Der er også tegn på, at frygt påvirker din IQ, så den falder og derfor påvirker dine beslutninger.

5. Opbyd tillid.
Tillid er et vagt begreb, som indebærer en grundlæggende sikkerhed. Når frygten får sit greb i dig, tapper den på tilliden og dermed sikkerheden. Du skal vælge at have tillid til, at det hele nok skal gå.

 

Kilde: Undersøgelse af Novus opinion og Chef blandt 500 svenske ledere. Artiklen er frit oversat fra artiklen Detta aer chefens stoersta raedslor.

 

Læs mere

10 træk hos den succesfulde leder

Spænder du ben for dig selv?

Udstrål dit lederskab

Skribentinfo

Kommentarer