Hver sjette offentlig ansatte har lederdrømme

Leder? Nej tak. Det er ikke noget for mig.

     Sådan lyder det typiske svar hos offentligt ansatte, hvor kun 18 procent af de menige medarbejdere erklærer sig enige i udsagnet ”jeg kunne godt tænke mig at blive leder på et tidspunkt”. 52 procent afviser tanken, mens 29 procent er hverken enige eller uenige.

     Det viser en undersøgelse, som YouGov Zapera har foretaget for Momentum blandt 1.015 repræsentativt udvalgte danskere.

     På den baggrund er det i udgangspunktet et relativt beskedent felt, som kommunerne har at vælge imellem, når de skal finde tusindvis af erstatninger for de store årgange af ledere, som går på pension i de kommende år.

     Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen, ser en foruroligende tendens til, at det ikke opfattes som attraktivt at blive leder inden for det offentlige, hvilket gør det sværere at rekruttere folk.

     »Vi laver ikke skruer eller passer maskiner. Vi har med mennesker at gøre, og det er mere konfliktfyldt. Der er et meget stærkere pres på lederen fra forældre, brugere, det politiske system, enkeltsagerne og måske også i et vist omfang fra medarbejderne. Og i takt med at rettighedstænkningen slår igennem, opfattes det også som mere og mere konfliktfyldt og krævende at være offentlig leder,« siger Jens Christian Birch.

     Det er dog mere end rigeligt til at fylde hullerne efter de mange afgående ledere, hvis de 18 procent af de menige ansatte, som har lysten, rent faktisk bliver ledere. Men det er langt fra alle, der har ambitionen, som også har evnerne. Det fremhæver Søren Thorup, afdelingschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse.

     »Vi bør ikke gå på kompromis med kravene til fremtidens ledere. Ledelse er et håndværk, som mestres ved, at personlige og faglige kompetencer er rigtigt sammensat. Og realistisk set er det et fåtal, som har forudsætningerne. Kravene bliver endda skærpede i en tid, hvor kommunerne er under pres. Derfor skal vi meget gerne gøre flere interesserede i at blive leder, så vi har et bedre udgangspunkt for at finde de rette, og så skal vi følge op med massiv kompetenceudvikling,« siger Søren Thorup.

     Nogle kan måske tiltrækkes fra den private sektor, hvor betydeligt flere – 29 procent af de menige medarbejdere – godt kunne tænke sig at blive leder. Men derudover er det værd at kigge på, hvad der får folk til at takke nej til højere løn, indflydelse og stjerner på skulderen som leder. Den hyppigste forklaring er, at de prioriterer familielivet højere. Det angives af 42 procent af alle dem, som ikke vil være ledere, uanset hvor de er ansat i dag. I samme boldgade angiver 27 procent også, at et lederjob er for tidskrævende.

 
Leder på almindelig arbejdstid

Derfor mener Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved og formand for Kommunaldirektørforeningen, at kommunerne skal arbejde meget målrettet med at give lederne nogle vilkår, som kan hænge sammen med et velfungerende familie- og fritidsliv.

     »Det går ikke mere med sådan nogle gammeldags ledere som jeg selv, der arbejder for meget. Lederen skal ned i tid, og det gælder både på topniveau og ude i ”frontlinjen”. Vi skal skabe nogle bedre vilkår for, at ledelse kan spille sammen med et familieliv og alt det andet, som folk gerne vil nå. Folk skal kunne passe også krævende lederjob på noget, der ligner almindelig arbejdstid,« siger Jens Christian Birch.

     Han mener, at det vil gøre det attraktivt for langt flere at blive leder, hvis de kan se, at det kan lade sig gøre på en måde, hvor der også er plads til et velfungerende familieliv.

     Det er Bodil Otto, formand for de kommunalt ansatte HK’ere og næstformand i Væksthus for Ledelse, helt enig i. HK/Kommunal organiserer både menige og ledende medarbejdere inden for HK-området, og forbundets stressundersøgelser viser, at det er ledermedlemmerne, som har de største stress-problemer.

     »Medlemmerne spejler sig jo i deres nærmeste leder, når de overvejer, om de selv kunne tænke sig at blive leder. Og hvis de spejler sig i en stresset leder, som tager en stak sager og en computer med sig hjem hver aften og hver weekend, virker det ikke særlig attraktivt,« siger Bodil Otto.

     Carsten Greve, professor på Copenhagen Business School med speciale i blandt andet offentlig ledelse og styring, mener, at en god balance mellem arbejds- og familieliv kan blive et vigtigt trækplaster i konkurrencen om at tiltrække ledere, hvis kommunerne arbejder målrettet med at skabe bedre vilkår.

     »Kommunerne vil aldrig kunne konkurrere på højere løn med det private erhvervsliv. Men man kan for eksempel konkurrere på, at det er nemmere at have et karriereforløb, som spiller sammen med familielivet,« siger Carsten Greve.

     Han peger også på, at det stigende fokus på uddannelse og efteruddannelse af ledere i den kommunale sektor i de seneste år kan være et vigtigt element i kampen for at gøre flere interesserede i at blive ledere. Det er blandt andet aftalt i trepartsforhandlinger mellem kommuner, lønmodtagerorganisationer og staten, at alle ledere skal have en lederuddannelse, og der er etableret en ny offentlig lederuddannelse, kaldet DOL.

     »Budskabet til de potentielle ledere er, at du ikke er færdig med at udvikle dig, når du kommer herind og bliver leder. Vi stiller konstante krav til dig, men vi giver dig også muligheder for at komme videre i form af blandt andet uddannelse og efteruddannelse,« siger Carsten Greve.

      Bodil Otto, formand for HK/Kommunal og næstformand i Væksthus for Ledelse, mener også, at der er sket en rivende udvikling inden for kommunal ledelse i de seneste år. Ikke mindst er lederne blevet betydeligt bedre til at informere og inddrage medarbejderne.

     »Kommunerne er vel nok det sted i samfundet, hvor der har været flest omorganiseringer i de seneste 10 år. Og vi er toptunet i forhold til moderne ledelse. Jeg tror ikke, der er mange private virksomheder, som kan måle sig med kommunerne på det felt. Problemet er bare, at der altid er nogle andre, som gerne vil give et andet billede,« siger Bodil Otto.

     Hun mener derfor, det er vigtigt for kommunerne at skabe et mere positivt billede i offentligheden.

     »Der skal være et godt image omkring at være kommunal leder. Det er alfa og omega for at gøre folk interesserede. Små historier med positive eksempler i dagspressen og lokale ugeaviser kan være med til at skabe et billede af, at kommunen er et godt sted at arbejde, i stedet for at vi kun ser de her historier, hvor der skæres ned, eller nogen har kvajet sig. Og så skal kommunerne heller ikke selv jamre sig altid,« siger Bodil Otto.

 
Tilfredse - men stressede - ledere

Undersøgelser, som analysebureauet Kaas & Mulvad gennemførte for Væksthus for Ledelse for lidt over et år siden blandt kommunale og regionale ledere, viser også, at lederne gennemgående er meget tilfredse med deres job. Hver anden mener ligefrem, at de har deres ”drømmejob”, og et stort flertal føler, at de har handlefrihed, indflydelse og skaber resultater. Næsten alle føler også, at de bliver personligt og fagligt udfordret i lederjobbet, og at de præger og udvikler medarbejderne og organisationen.

     Der er dog også mange, som føler sig stressede – ikke mindst på grund af de mange krav til dokumentation og papirarbejde, som er blevet en stigende del af lederjobbet. Og Søren Thorup, afdelingschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse, gør det klart, at stress er et problem, som kommunerne skal tage dybt alvorligt i deres arbejde med ledelse og tiltrækning af nye ledere. Han har selv haft problemet inde på livet, da han pludselig fik en lammelse i ansigtet i sin tid som kommunaldirektør i Hillerød. Diagnosen: Stress.

     »Hver anden institutionsleder er plaget af stress. Og alt for mange ledere knokler så meget, at det går ud over både helbred og opgaveløsning. Det er ikke bare alvorligt for lederne og mulighederne for at tiltrække nye ledere – det smitter også af på medarbejderne og rammer i sidste ende borgerne,« siger Søren Thorup.