Indsat eller ansat? Farvel til 9-5

Hovedparten af den danske arbejdsstyrke har tendenser i retning af at være B-mennesker. Alligevel tilgodeses B-mennesker sjældent i forhold til at kunne indgå på arbejdsmarkedet. Det giver et kolossalt spild.

Skribentinfo

Det undrer mig, at samfundet og arbejdet primært er designet til A-mennesker – mennesker der foretrækker at stå tidligt op og gå tidligt i seng.

A-mennesket
Et A-døgn er cirka fra kl. 6-22 og omkring 10-15% af befolkningen har denne rytme. A-mennesket har energi om morgenen, og det passer A-mennesket perfekt at have et A-arbejde og et A-samfund. For A-mennesker peaker kl. 8 om morgenen. Alt er tilpasset A-mennesket: daginstitutioner, skolen, arbejdskulturen etc.

B-mennesket
B-mennesket har masser energi om eftermiddagen og aftenen. Et B-døgn kunne være fra kl. 10-02 og omkring 15-25 % af befolkningen er B-mennesker. Der er således flere B-mennesker end A-mennesker. Resten af befolkningen er enten let A eller let B, idet der findes mere end 100 forskellige døgnrytmer.

Det undrer mig, at samfundet og landets arbejdspladser vil gå glip af et kæmpe uudnyttet produktivitetspotentiale. Tænk hvis samfundet og arbejdspladserne understøttede B-mennesker!

Fra pælesidning til effektivitetskultur
Jeg tror på det produktive menneske. Min filosofi er at slippe mennesker fri og lade dem arbejde på selvvalgte tidspunkter og i forskellige omgivelser, der understøtter forskellige aktiviteter. Den græske betydning af ordet frihed er bevægelsesfrihed – retten til at bevæge sin krop frit omkring. Hvorfor går vi stadig på arbejde, når vi arbejder hele tiden? Hvorfor skal alle møde på samme tidspunkt med det resultat af vi har et infrastrukturproblem, da alle bruger vejene på de samme tidspunkter.

For mig at se har vi stadig en del pælesidning på de danske arbejdspladser. Jeg ser dig – ergo arbejder du. Jeg ser dig ikke – ergo arbejder du ikke. Det er der gode grunde til, idet vi har været vant til at arbejdet har været synligt i produktionsprocessen. En ko er en ko. En maskine er en maskine. Og det synlige fysiske arbejde skaber det industrielle sammenlignelighedsprincip: Alle skal have de samme arbejdstider, det samme arbejdssted og de samme arbejdsvilkår. For det industrielle arbejde fordrede synkronicitet. Jeg taler her om det kollektive arbejdsdesign, der også har sine rødder i arbejdsmarkedets fundament: Septemberforliget 1899.

Vi arbejder godt på forskellige tidspunkter
Når arbejdet ændrer karakter fra synligt fysisk arbejde til mere usynligt tankearbejde, giver det god mening at skabe arbejdskulturer, der understøtter forskellige biologiske rytmer. Det giver simpelthen ikke mening at give A-mennesket en kompleks opgave kl. 22 om aftenen, hvor hjernen står på standby. På samme måde giver det ikke mening at give B-mennesker komplekse arbejdsopgaver kl. 8 om morgenen.

Jeg taler her om A-arbejdstider til A-mennesker, og B-arbejdstider til B-mennesker. Jeg anbefaler altid A-mennesker at løse de svære arbejdsopgaver om morgenen, og B-mennesker at løse de svære arbejdsopgaver om eftermiddagen eller aftenen.

Det handler om tillid og respekt for den enkelte. Jeg ser dig ikke – men jeg ved, at du arbejder. Det handler om at skabe et individuelt arbejds- og livsdesign for hver enkelt medarbejder, således at alle medarbejdere har en optimal balance mellem præstation og restitution.

Men hvordan kommer man så sine medarbejdere i møde, så de oplever at kunne arbejde i egen rytme og dermed får mulighed for at arbejde, når de peaker og ikke, når uret fortæller, at det er tid til arbejde?

Den gode organisationskultur kan beskrives således:

  • Medarbejderne kan så vidt muligt arbejde på selvvalgte tidspunkter
  • Fleksibel arbejdskultur med respekt for individuelle ønsker og valg. Kulturen kendetegnes ved fleksibilitet, tillid, respekt og anerkendelse.
  • Der opstilles klare mål for såvel virksomheden som medarbejderne.
  • Medarbejderne har mulighed for at arbejde uforstyrret – eksempelvis hjemmearbejdsplads.
  • Virksomhedens ledelse finder tid til refleksion og fordybelse – for hvis ledelsen ikke har tid til at agere og tænke langsigtet pga tidspres, kommer hele organisationen til at minde om en alarmcentral, hvor flere og flere drukner i projekttsunamien.

Hvor meget tid har du?
Det kræver selvfølgelig mere planlægning og struktur, at medarbejderne arbejder i forskellige rytmer, men det giver større arbejdsglæde, produktivitet og livskvalitet.

En anden ting er, at vi er vanemennesker. Selvom mennesket har ubegrænset fleksibilitet, falder det alligevel ind i flokkens rytme. Fleksibiliteten udnyttes derfor ikke til fulde med mindre individet får nogle redskaber, så det kan organisere livet på nye måder, og derfor vil det være oplagt at virksomheden og lederne arbejder aktivt for, at medarbejderne kan finde en god livsbalance.

Disse redskaber kunne eksempelvis være at øge bevidstheden om at der er 168 timer i en uge, så der realistisk kalkuleres med 168 og ikke 235 timer hver uge. Blot det at skemalægge sin tid i en periode kan give uvurderlig viden til udvikling af bedre vaner. Men det kunne ydermere være at sætte fokus på de fællesskaber, man har valgt at indgå i. Hvem påvirker én og giver én masser af liv? Hvem dræner én og bliver dermed en energi-sluger? Er der balance i regnskabet, eller kræves der en vis justering i forhold til de mennesker, som er en del af ens fællesskaber?

Organiseringen af arbejdspladsen med plads til såvel A som B-mennesker fungerer i øvrigt bedst med selvledende medarbejdere, der både udviser ansvarlighed overfor eget arbejde, men også overfor kolleger, fælles projekter og den fælles vision og strategi. Det tager tid at skabe en anden arbejdskultur. Og det er en proces, som kræver at alle er med. Man skal ville forandringen og hinanden, men gevinsten er ikke til at tage fejl af:

Gevinster ved en forandring:

  • Produktiviteten øges betydeligt, når mennesket arbejder i det tidsrum, hvor det mentalt peaker.
  • Frihed og fleksibilitet er værdier, der tiltrækker talenter. Det er således et godt kort i kampen om den bedste arbejdskraft.
  • Globaliseringen fordrer, at arbejdstiden spredes over et længere tidsinterval.
  • Effektivitet: Maskiner og lokaler vil kunne bruges i et tilsvarende større tidsrum – helt uden brug af overarbejde.
  • Livskvalitet: Indflydelse på tilrettelæggelsen af eget liv giver mindre stress og sygefravær. 

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer