Innovation: Fylder politikerne for meget og de offentlige ledere for lidt?

Innovation tager tid. Innovation koster penge. Undskyldningerne for at gå i gang med innovation er utallige. Skyldes det mangel på visioner eller mod? Sammen med tre danske politikere giver Innovationsguru, Geoff Mulgan sine bud.

Skribentinfo

Alle er enige om, at der er behov for innovation for at udvikle den offentlige sektor. Alligevel er der forbavsende lidt fokus på, hvordan man systematisk kan arbejde med innovation og bruge innovation til at udvikle den offentlige velfærd.

Det kan skyldes, at vi i Danmark gerne vil opfinde den dybe tallerken selv. Vi er ikke gode til at dele viden og de gode erfaringer med hinanden. Det mener chefredaktør for Mandag Morgen Erik Rasmussen:

”I Danmark er vi ikke gode til at lære af andre. Vi er meget hurtige til at komme med undskyldninger hvorfor vi ikke kan gøre ligesom dem der gør det godt. Men vi bør se på dem der gør det godt, anderledes og innovativt.”

Politikerne skal slippe rattet

Det offentlige er elendige til at give plads og sætte fornyelse i system. Sådan siger Geoff Mulgan, en af verdens førende eksperter i offentlig innovation og ledelse.

Han mener, at der skal skabes en fornyelseskultur, der er integreret i den offentlige forvaltning og som understøttes af politikerne.

Det kræver at politikerne er visionære og har mod. Politikerne skal fortælle og vise hvad visionen er, men de skal ikke selv udføre planen. Politikerne skal turde at slippe rattet, og overlade det til embedsværket at udføre visionen.

Hvis det skal blive til virkelighed, skal der gøres op med gamle tanker og forestillinger om hvad embedsmændene kan, må og tør.

Ifølge Geoff Mulgan skal politikerne erkende, at de ikke ved alt:

”Politikere har ikke selv så mange gode idéer. I stedet er det ofte borgere eller virksomheder, der tager initiativet og udvikler noget nyt. Politikernes opgave er derfor at bruge deres evner og magt til at støtte og gennemføre de idéer, andre udvikler. Gode politikere er entreprenører, der hele tiden leder efter nye idéer, som de kan hjælpe frem. De skal med andre ord have en god næse for idéer.”

Ny skole som innovation

SKUB-projektet i Gentofte, er et eksempel på at innovation godt kan realiseres i praksis. I Gentofte Kommune stod borgmesteren i spidsen for visionen om kommunens nye skolevæsen.

Det var politikerne der satte de overordnede målsætninger, men både embedsmænd, lærere, forældre deltog i udviklingen af projektet. Brugerne blev inddraget i processen gennem bl.a. workshops og værdiprogrammer.

”Man skal turde at give sig i kast med nye ting”, forklarer Hans Toft. Han tog i høj grad afstand fra nulfejlskulturen, da SKUB projektet blev sat i gang.

Der blev faciliteret en decentral beslutningsproces, så at skolerne selv kunne træffe både pædagogiske og arkitektoniske beslutninger, så længe de levede op til kommunens overordnede målsætning.

Hindringer for innovation

I Furesø Kommune var frygten for at fejle, årsagen til at et lignende innovationsprojekt ikke så dagens lys. Borgmester Jesper Bach siger, at rammebetingelserne ligger i vejen for at skabe innovation.

”Det er svært at drive innovationspolitik under de nuværende forhold med styrelsesloven”.

For Jesper Bach er styrelsesloven den store synder, når det kommer til lokalpolitikernes forhindringer for at udøve politisk innovationsledelse. Den giver kommunalbestyrelsen ansvaret for al drift og tynger al udvikling. Dette ansvar vejer meget tungt når kommunerne forsøger at tænke nyt.

Jesper Bach foreslår en ny og fornyet styrelseslov, med en klarere adskillelse mellem politikernes og administrationens opgaver, som det redskab der kan sætte gang i innovationen i det offentlige.

Dermed kan kommunalbestyrelsen arbejde som en professionel bestyrelse, der har kompetence til at drive kommunerne effektivt og selvstændigt.

Mulighederne for innovation findes

Kommunerne benytter ikke sig af de muligheder der allerede findes i dag. Ifølge skatteminister Kristian Jensen er problemet at omsætte mulighederne til handling: ”Jeg mener, at politikerne allerede i dag kan og bør definere, hvad de vil have, men ikke hvordan det skal ske.”

Ifølge Geoff Mulgan ligger en stor del af løsningen i politikerne selvbevidsthed. I stedet for at fokusere og konkurrere på enkeltsager i medierne, bør politikerne tænke strategisk langsigtet omkring social innovation.

”Hvis politikerne anerkender, at de skal handle som entreprenører og fremme innovative ideer, vil det komme til at indgå i konkurrencen mellem partierne om at vinde et valg.”
På den måde mister politikerne ikke deres magt. De bruger den til forme en vision om social innovation i Danmark.

En udvikling af den offentlige sektor er nødvendig, og denne udvikling kan kun komme fra innovation. For at der skal ske en ændring, skal der investeres i offentlig innovation og social udvikling ligesom der i dag investeres i teknologisk udvikling.

”Vi skal selvfølgelig diskutere, hvor meget det offentlige skal afsætte til forskning i fornyelse, men jeg foreslår, at vi begynder med beskedne 1pct. af udgifterne”, siger Geoff Mulgan.

Men at afsætte økonomiske midler er ikke nok. Den herskende nulfejlskultur skal bekæmpes. Politikerne skal turde tage risikoen og eksperimentere. Også selv om de ved at kun nogle af idéerne vil blive til succeser. Det er denne risikovillighed der er afgørende for fremtidens innovation.


Citater og udtalelser stammer fra Innovationsrådets debatkonference om Politisk innovationsledelse den 22. januar 2009.

Hvad mener du?
Send din kommentar til info@lederweb.dk

Skribentinfo

Kommentarer