Jubii - vi tog fejl!

Innovation handler om at sætte helt ny viden i spil, bruge ny teknologi eller kendt viden på nye måder, så man opnår bedre resultater for de samme eller for færre penge.

Det er ikke innovation at lave indskolingen i folkeskolen på en ny måde, hvis det koster 20 millioner kroner. Man skal spørge sig selv, hvordan man kan give borgerne bedre service med færre hænder og færre ressourcer, siger innovationschef Annemette Digmann fra Region Midtjylland.

Så på sin vis er det en gave, at den offentlige sektor er så presset på økonomi, demografi og borgernes høje forventninger. Det er en god drivkraft for innovation.

Ford havde næppe bygget en bil af majsstivelse, hvis ikke der var mangel på stål i verden. Det er, når man står over for problemer, at der for alvor sker noget, konstaterer Annemette Digmann.

Den store opgave er at forstå borgernes behov, mener innovationschef Christian Bason fra den tværministerielle enhed MindLab, der involverer borgere og virksomheder i at skabe bedre offentlige løsninger.

Innovation begynder med borgernes perspektiv. Man skal udvikle sammen med borgene – ikke til dem. Og det er nemmere sagt end gjort, siger han.

Et billede af fremtiden

Ifølge Annemette Digmann ved man ikke præcis, hvilke rammer der skal være til stede for at skabe innovation, men der er nogle forudsætninger.

Lederen skal have et billede af den ønskede fremtid. Man kommer let til at bygge et nyt sygehus ud fra det, vi kender, men det duer ikke, når forskere siger, at de kan printe levende organer om ti år. Du er nødt til at have et mål at bevæge dig hen imod.

Innovation kræver mod og handlekraft af lederne, for de har ansvaret for at drive processen, mener Christian Bason.

Lederne skal skabe rammerne, men de gode ideer kan komme alle mulige steder fra. Innovation kræver flade hierarkier, og at man er orienteret mod projektarbejde, så medarbejderne kan bringe deres kompetencer, erfaringer og ideer i spil.

Organisationen var kompleks

Faglighed kan imidlertid stå i vejen for innovation, fordi det er svært at forestille sig sit eget område radikalt anderledes, har Annemette Digmann iagttaget. F.eks. er lærere og skoleledere ikke de bedste til at se, hvordan man skaber en skole med halvt så mange lærere, fordi de er uddannet til at tænke skole på en bestemt måde.

En vej frem er at bringe andre faggrupper i spil, mener Annemette Digmann. Hun giver et eksempel med en ledende overlæge, der bad en gruppe læger og sygeplejersker se på, hvem som først skulle til – kirurgen eller medicineren – når en patient på afdelingen fejlede mere end én ting.

Da de ikke nåede frem til et resultat, inviterede overlægen en industriel designer, som efter et par timer konkluderede, at det ikke var patienterne, der var komplicerede. De var bare syge. Men organisationen var kompleks. Det er svært at se, når man går i den til daglig, men nu var vejen banet for et sengeafsnit for disse patienter, siger Annemette Digmann.

Vi blev klogere

Også lederne selv kan være en hindring for nye ideer, fordi de straks forestiller sig alt det, der kan gå galt.

Ledere er hurtige til at forudse, hvilke problemer en beslutning kan give i det politiske system. Derfor kommer de let til at sige nej til ideer, de burde have sagt ja til. Vi er nødt til at have politikerne med på, at det er nødvendigt at eksperimentere med nye løsninger. Samtidig er evaluering helt essentielt. Man skal være parat til at sige: ”Jubii, vi tog fejl, men vi blev klogere af det”, hvorefter man prøver en anden vej, siger Annemette Digmann.

Artiklen er tidligere bragt i Offentlig Ledelse.

Læs mere om innovation på Lederweb:

Danske ledere har nøglen til innovation

Kender du løsningen er det ikke innovation

Brugerinnovation i den offentlige sektor