Ifølge Lars Kolind er "Kodeks for god skoleledelse" ikke relevant i sin nuværende form; Patienten er syg, men diagnosen er forkert og behandlingen derfor irrelevant.
Nu har vi fået et Kodeks for God Skoleledelse ligesom vi har kodeks for god selskabsledelse og god offentlig ledelse. Og der kommer flere.
11 punkter der skal fungere som fyrtårne for alle, der har med skoleledelse at gøre. Det ene punkt mere rigtigt og godt end det andet. Jeg kan gå ind for hvert eneste ord, og alligevel er jeg i tvivl om det nytter ret meget.
Den folkeskole vi har i Danmark i 2007, er efter min opfattelse simpelt hen forældet. Den var nyskabende og relevant i det 20. århundrede, hvor dens system af fag, klasser, skemaer, klasseværelser, faglokaler, frikvarterer, overenskomster, regler og læreruddannelse blev til.
Men den har aldrig været tænkt som den bedst mulige model for en folkeskole i det 21. århundrede med Internet, mobiltelefoner, computerspil, bredbåndsforbindelser, GMO, Wimax og krigen imod terror. Vi lever simpelt hen i en helt anden verden end den verden der var, da den folkeskole vi kender, blev til.
Og de elever som går i folkeskolen i dag, har helt andre forudsætninger end de, som folkeskolen er skabt til. Hertil kommer at den form for arbejde som nutidens folkeskoleelever skal leve af i 2030, er fundamentalt forskellig fra det man forstod ved arbejde i det 20. århundrede.
Derfor er det nye kodeks for mig at se først og fremmest et forsøg på at gøre det irrelevante mere perfekt. Og det bliver det ikke mere relevant af.
Den folkeskole vi har brug for i det 21. århundrede, skal bygge på en mental model der passer til det 21. århundrede. Ikke den mentale model der var relevant for 50 eller 100 år siden.
Skoleledelse i det 21. århundrede vil naturligvis indeholde en række af de elementer der indgår i kodeks, og derfor er kodeks selvfølgelig ikke komplet irrelevant. Men hvis det går med kodeks for god skoleledelse på samme måde som det er gået med kodeks for god selskabsledelse, er jeg bange for at vi spilder tiden.
Kodeks for god selskabsledelse har ikke skabt virksomheder der er mere relevante i det 21. århundredes sammenhæng. Det har ikke skabt arbejdspladser hvor mennesker trives bedre og udvikler sig mere. Det har ikke skabt virksomheder med en klarere vision og en mere relevant strategi. Det har ikke skabt virksomheder der tager større samfundsansvar.
Men det skabt beskæftigelse for utallige papirnussere der kontrollerer på hvilke punkter direktioner og bestyrelser lever op til detaljerede krav, hvoraf de fleste burde være rene selvfølger.
Patienten er syg, men diagnosen er forkert og behandlingen derfor irrelevant.
| Indsendte kommentarer:
Hans Peter Michaelsen
Officer og skolebestyrelsesformand
24.04.2007
Det virker lidt malplaceret når Lars Kolind betegner "Kodeks for god skoleledelse" som irrelevant. Folkeskolen opererer inden for de rammer Folketinget og Undervisningsministeriet fastsætter. I en tid med stigende central styring, indsnævring af disse rammer og kontinuerlig politisk fokus på øget faglighed og paratviden, er det måske mere på sin plads, at Lars Kolind og andre "fyrtårne" inden for ledelse udfordrer skolepolitikerne i den offentlige debat. Vi har en folkeskole der igennem mange år har "produceret" kreative og initiativrige elever der har lært at samarbejde om opgaveløsninger. Der er ikke tvivl om at faglighed også skal vægtes højt, men det må ikke ske på bekostning af de værdier den danske folkeskole bygger på og som bl.a. danner fundamentet for det erhvervsliv - der sammenlignet med mange af vore europæiske nabolande - klarer sig særdeles godt.
Der er således ikke noget galt med "Kodeks for god skoleledelse" - tværtimod. God ledelse er afgørende i folkeskolen, som det er i enhver anden institution og virksomhed. Støt derfor initiativer der skal fremme god skoleledelse og fokusér i stedet på påvirkning af vores politiske ledelse således at der tages initiativer der kan udvikle folkeskolen mod fremtiden og ikke mod fortiden. Folkeskolens rammer bør være så brede, at skoleledere, lærere og forældre - lokalt på den enkelte skole - har mulighed for, at eksperimentere og udvikle skolen mod fremtiden uden snærende centrale bånd. Der er brug for politisk tillid til folkeskolen. Ikke mistro og mere kontrol.
Hvad med et kodeks for god politisk ledelse?
_____________________________
Michael Rasmussen
Medlem af Lederforeningens hovedbestyrelse
16.04.2007
Når jeg læser Lars Kolinds bemærkninger, kan jeg komme i tvivl om, han overhovedet har læst kodeks. Synspunktet tager mere udgangspunkt i Kolinds personlige opfattelse af udviklingspotentialet i folkeskolen eller rettere hans analyse af tingenes tilstand. Om konklusionen er så beskæmmende, som han giver udtryk, for er en anden snak og ikke emnet for kodeks for skoleledelse.
Dybest set ligger det interessante i synspunktet et ganske andet sted. Nemlig om Kodeks for skoleledelse skal tilpasse sig virkeligheden, som skolelederen er i, eller være en revolutionær" kraft og bannerfører for et korstog. Jeg tror mest på det første!
_______________________________
Syss Gejhede Olsen
Udviklingskonsulent, Horsens kommune
13.04.2007
Jeg er helt enig med Lars Kolind i at vi skal have noget nyt. Vi kender ikke fremtiden og derfor er det ikke til at vide hvilke kompetencer vi skal lære børn i "skolen". Men mange ting kunne ændres til det bedre gennem små skridt hen imod det nye.
F.eks. kunne man lave nogle mere relevante P-fag, som det hedder. De fag man kan vælge imellem på min søns skole er sløjd, billedkunst og håndgerning. Det er som for 35 år siden da jeg gik i skole!! Når jeg tænker nærmere over det så synes jeg det er horribelt og svært at tro på - 35 år - og det er de samme fag, de samme faglokaler osv.
Jeg synes ikke det er underligt at skolen ikke får opbakning og status når den ikke udvikler sig og bruger de nye muligheder så man kan se det.
Jeg tror også en skoleudvikling vil give skole og lærere mere status - hvad de i høj grad har brug for.
|
Læs mere
Kodeks for god skoleledelse
Kommentarer