Ledere der spirer - et værktøj til fremtidens ledere

Hvordan vil jeg være til at tackle konflikter? Hvor meget påvirker et lederjob mit privatliv? Er ledelse noget jeg kan lære? Det er blot nogle af de mange spørgsmål, de fleste grubler over, inden de overvejer at søge deres første lederjob. Med et nyt elektronisk værktøj kan medarbejdere få ”køretimer i ledelse”, inden de beslutter sig.

Skribentinfo

Næsten halvdelen af landets offentlige ledere vil gå på pension inden for 10 år. Det betyder, at der skal sættes ansigt på omkring 20.000 nye ledere. Derfor er der akut behov for, at mange af de 500.000 medarbejdere i kommuner og regioner overvejer, om de har lysten og evnerne til at lede.

 - Der er utrolig mange myter om ledelse. Det gør det svært for mange at finde ud af, hvad et lederjob rent faktisk indeholder – og om de selv ønsker at gå ledervejen.

Derfor har Væksthus for Ledelse udviklet et værktøj, der giver de cirka 500.000 medarbejdere i kommuner og regioner mulighed for at stifte bekendtskab med lederjobbet – på computerskærmen.

Værktøjet består af en række små filmklip, hvor skuespillere har dramatiseret nogle af de valg, mange står over for i begyndelsen af deres lederkarriere. Du vælger en hovedperson, som du skal hjælpe igennem en kæde af svære dilemmaer. Undervejs kan du klikke dig til kommentarer fra eksperter og erfarne ledere. Værktøjet er gratis og lige til at bruge på din egen computer.

Det er en slags glatførekursus, hvor man prøver nogle vanskelige situationer af – uden at risikere at køre nogen ned.

Prøv værktøjet her

 

Sådan kan I bruge værktøjet

Værktøjet kan både benyttes individuelt og i grupper – derhjemme eller fx på et førlederkursus. Endvidere kan chefer – fx inden en MUS - med fordel inspirere medarbejdere, der måske kunne have lyst til ledelse, til at søge øget viden om, hvad lederjobbet går ud på, før en MUS-samtale finder sted. Dette vil kunne klæde en medarbejder bedre på, i forhold til at kunne stille de rigtige spørgsmål.

Skribentinfo

Kommentarer