Når arbejdet råber højest

Det har en pris at prioritere sin karriere. For erhvervslederen Jens Moberg resulterede hans hektiske arbejdsliv i en blodprop i hjertet. Det fik ham til ændre livsstil. Læs her Mobergs råd til et lederliv i balance og lær at lytte til de andre områder i dit liv, som ’kalder’ på dig – ikke kun til arbejdet, der for mange ’råber’ højest.

Skribentinfo

Underskud af tid. En hverdag, hvor vi vil meget, men aldrig kan nå det hele. Vi vil både være gode ledere, forældre, engagerede samfundsborgere, venner og sportsudøvere. Vi vil være nærværende og støttende.

Men når du lever i et konstant underskud af tid, risikerer du med at fokusere på de områder, som ”råber” højest. Og arbejdet er ofte det, som giver dig de mest klare signaler. Det er spændende, der er klare mål – og der er anerkendelse og belønning. Når du når et mål eller skaber resultater, kommer anerkendelsen med det samme, og succesen i arbejdslivet er derfor for det meste til at tage og føle på.

Der kan være mange grunde til, at arbejdet fylder (for) meget. Men uanset hvorfor, er du nødt til at fokusere på at skabe en balance, hvor du ikke føler, at tiden konstant er knap. Og hvor andre områder, som du formentlig allerede ønsker at prioritere højere, kan råbe dig op. Én af de mest velkendte konsekvenser ved ikke at gøre det, er stress.

At handle bliver et ’fix’

Hvis du først er stresset, vil du prøve at få noget fra hånden for at nå alt det du skal. Du vil handle. Og der er opgaverne på arbejdet befriende praktiske. Det er ting, der kræver handling her og nu, og når du først har følelsen af at kunne gøre noget, er det nemt, at give arbejdspladsen din primære opmærksomhed. 

Mange ledere bliver så gode til at handle, at det går i blodet på dem. Der er altid beslutninger som skal træffes, og med mindre man vil gå ned med stress, er man nødt til at blive god til at få tingene ekspederet. Mange ledere udvikler sig derfor også til en slags ’handlingsnarkomaner’. Man bliver afhængig af følelsen af at få ting fra hånden, og hvis man ikke giver efter for følelsen, bliver man rastløs.

Når man handler udløser hjernen kortison, og det er med til at skabe en form for afhængighed. Det er den, der gør, at man er rastløs og ofte har brug for at tjekke e-mails og telefonbeskeder. Også når man har fri.


Men hvis du vil bryde med din trang til at handle, eller med oplevelsen af altid at være i underskud af tid, kan du finde inspiration i følgende råd:

 

Fem råd til at høre andet end arbejdet ’kalde’

 
1. Giv ikke alt hvad du har

Folk, der har været ude for en voldsom oplevelse, udtaler ofte, at de nu vil leve hver eneste dag, som var det den sidste. Det er en kortsigtet livsfilosofi. Hvis man konstant skal give det bedste man har, hvad er der så tilbage til morgendagen? En opvredet karklud. Sørg for at skabe en hverdag, som bygger på det liv, du gerne vil leve. Og hvis du ikke ved, hvor du starter, så begynd med at finde nogle ’åndehuller’, hvor du giver dig selv tid til at finde ud af det. 

2. Find åndehullerne i de ting, du holder af

Når du skal finde det, som kan fungere som et mentalt pusterum, skal du fokusere på det, du brænder for. Om det så er sport, opera eller noget helt tredje. Sæt tid af til det, men lad det være kort tid til at starte med. Du kan altid afsætte mere tid, når du finder ud af, hvor meget det giver dig.

3. Skab distance til jobbet

De fleste lederjobs, uanset om det er indenfor det private eller i det offentlige, kræver mange timers indsats. Det er svært at lave om på. Og det store ansvar for medarbejdere, budgetter og resultater gør jobbet svært at lægge fra sig. Oveni sørger den teknologiske udvikling for, at vi kan arbejde hvor og hvornår vi vil. Så selvom det er muligt for dig at arbejde alle steder, skal du prøve at skabe en vis mental distance til jobbet. Det kan fx være ved at erklære nogle steder eller tidspunkter på dagen for mail- og mobilfri zoner.

4. Tænk dine prioriteringer igennem løbende 

Det er vigtigt, løbende igennem livet, at du overvejer dine prioriteringer. Du skal ikke nødvendigvis lægge hele dit liv om, og dine prioriteringer behøver ikke at være forkerte. Nogle vil føle sig uforløste i et 8-16 job. De fleste ledere kan godt lide deres lederliv, men de vil også leve optimalt på alle livets andre områder. Det er den gode balance, du skal finde. Og den finder du ved at give dig selv ro og fred til at mærke, hvad der betyder mest.

5. Prioriter kost og motion og spred ringe i vandet 

Sund kost og meget motion er gammelkendte råd til et sundere liv. Og de er ikke blevet mindre vigtige med tiden. Èn ting er, at du personligt vinder meget ved at sørge for sund kost og motion. En anden ting er, at du som leder også er en nøgleperson og ’vejviser’ for din organisation eller afdeling. Når lederen ændrer sin livsførelse, kan det blive starten til en fundamentalt ny kultur på en hel arbejdsplads. Hvis du fx gør det til en vane at trække i løbetøjet onsdag eftermiddag, vil du hurtigt opleve, at folk slutter sig til.

 

I et hektisk arbejdsliv lurer risikoen for, at drukne i balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Når arbejdet råber højt med mange her-og-nu opgaver, kan det ende med, at man overhører andre ting. Klart definerede mål og arbejdsopgaver kan blive en praktisk befrielse til at føle, at man udretter noget og får tingene ekspederet. Men når der ikke har været tid til at stoppe op finde ud af, hvad der er vigtigt, bliver handlingstrangen for overskyggende. Det går ud over ens overblik og prioriteringer - og kan i sidste ende være årsag til stress.

Når stress-barometeret ryger i vejret, oftest førend man selv er klar over det, gælder det om at genvinde en sund balance i prioriteringerne. Det er her, det er vigtigt at huske sig selv på at skabe en distance til jobbet med åndehuller, hvor du kan "lade op" og genvinde overblikket. Vær bevidst om, at her duer handlingsnarkomanien ikke, men derimod roen og eftertænksomheden. Øv dig selv i at "lytte nuanceret", så arbejdet ikke råber højest og du kan høre andre ting i dít liv kalde.

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Livsværdierne med på arbejde

Sådan får I styr på sundhedspolitikken

Skribentinfo

Kommentarer