Når regler skaber kreativitet - Interview
I ”Frihed som regel” argumenterer professor Sverre Rafnsøe og Ole Bjerg, sociolog og post doc ved CBS, for at lederen skal sætte regler for medarbejdernes arbejde. Skarpe regler og autoritet er nemlig med til at frigøre kreativitet. Men hvordan går det hånd i hånd med moderne ledelse? Mener de, vi skal tilbage til tidligere tiders autoritære og gammeldags ledelsesform?
Skribentinfo
Lederweb har stillet Ole Bjerg 6 spørgsmål omkring ledere, regler og kreativitet.
Hvis regler skal gøre det nemmere for medarbejderne, hvordan forklarer lederen så sine medarbejdere, at reglerne er til for dem – og er det nødvendigt at fortælle medarbejderne om baggrunden for reglerne?
Det kommer selvfølgelig an på den konkrete sammenhæng, men en af pointerne er netop, at lederen ikke forklarer meningen med reglerne. Her bliver det netop et spørgsmål om, at lederen tør tage det fulde ansvar for reglerne og ikke forsøge at tørre dette ansvar af på medarbejderen ved at henvise til et eller andet overgribende rationale, som tvinger medarbejderen til at acceptere reglernes rationelle legitimitet. Reglernes begrundelse er: ”…fordi sådan er reglen”.
Er regler også kreativitetsfremmende, når det gælder hverdagens vilkår, eller er det ikke kun, når det sker undtagelsesvist som i tilfældet med Jørgen Leth?
Også i hverdagen kan regler være kreativitetsfremmende. En tilsyneladende arbitrær regel kan være det, der tvinger arbejdet ud af den vante gænge.
Man kan f.eks. forestille sig, at lederen i en given virksomhed forbød brug af computere i en uge. Der er selvfølgelig ikke garanti for, at der kommer noget kreativt ud af det, men det kunne måske tvinge medarbejderne til at eksperimentere med andre arbejds- og kommunikationsformer, som måske kunne bringe noget nyt med sig.
Kan flere regler fx være resultatkontrakter, tidsregistrering - og anden krav om dokumentation?
Nej, ikke umiddelbart. Det er i hvert fald ikke den type af regler, vi tænker på. Disse regler har jo en tilsyneladende rationel begrundelse i et eller andet produktivitetsrationale. Det kreativitetsforløsende med von Triers regler er jo præcis at de er arbitrære og tilsyneladende meningsløse. De er ’dumme regler’.
Er regler praktiske ledelsesværktøjer eller er de bare en (kunstnerisk) øvelse for at skabe innovation?
Ideelt set er det vel begge dele.
Ser I nogen sammenhæng mellem fravær af regler, og at så mange medarbejdere lider af stress?
Ja, en af artiklens hovedpointer er netop, at man i fraværet af tydelige regler og kriterier for arbejdet netop pålægger medarbejderen at sætte standarden for produktionen. Hermed er der ikke nogen given overgrænse for arbejdet, og medarbejderen kan komme til at forlange netop det perfekte af sig selv.
Hvad betyder dette for lederne - Mener I, at vi skal vi tilbage til den autoritære og gammeldags ledelsesstil?
Det betyder, at ledere (og medarbejdere) måske ikke skal være så bange for autoritet - hverken for at udøve eller for at underlægge sig den. En tidssvarende ledelsesstil er nok at kombinere den empatiske, anerkendende, dialogiske ledelsesstil med den rent autoritære ledelsesstil. Kunsten er selvfølgelig at gøre det på den rigtige måde, og det er givetvis vanskeligt.
At udvise autoritet er også at tage ansvar for medarbejderens fejltrin. Dermed kan man til tider tage en stor byrde af medarbejderens skuldre. Men måske netop derfor er mange ledere også bange for at udvise autoritet og udstikke tydelige regler.
Hvad mener du? |
Kommentarer