Overlæge om corona: ”Det var som at spille på udebane hele tiden”

Ligefrem at kalde de løsninger, han har gjort brug af under corona for kreative, ville han nok selv mene er noget af en tilsnigelse. Og så alligevel … For ledende overlæge Christian Pedersen på Aalborg Universitetshospitals ortopædkirurgiske afdeling stod fra en dag til den næste med en mere end halveret kerneopgave, da corona rykkede ind.

Når han ikke selv træder med ind på operationsstuen, bedriver Christian Pedersen strategisk ledelse, som skal sikre løbende rekruttering, fastholdelse og uddannelse af de 60 højt specialiserede ortopædkirurger, som han står i spidsen for. Lægerne har hver en faglig leder i form af en specialeansvarlig overlæge.

Kirurger bag skrivebordet

Med corona blev der hurtigt stille på de ortopædkirurgiske afdelinger, husker Christian Pedersen.

"Vi opererede på ret lavt blus – tog kun de helt akutte og hastende patienter. Alt andet planlagt blev aflyst. Og den akutte del af vores arbejde afspejler det omgivende samfund, så når folk ikke laver så meget, har vi heller ikke så mange patienter. Så vi gik fra syv til tre operationslejer, og det var konkret svært at finde på noget at sætte folk til at lave," husker han.

Så selvom Christian Pedersen oplevede både loyalitet og forståelse overfor de beslutninger, der blev truffet om fordelingen af ressourcer og en solidaritet lægerne imellem om at klare den nye situation, var det svært for mange af dem.

"For mange af vores læger er ortopædkirurgien en stor del af deres faglige identitet. Det er det, de laver. Så det blev meningsløst, fordi der var så meget ventetid og ikke så meget at lave med en kapacitet på 40 pct. Men jeg kan ikke bare sende folk hjem, fordi vi jo skal dække akutte tilfælde 24/7. Så jeg måtte finde på andre, mere ’administrative’ opgaver at sætte dem til, bl.a. at færdiggøre behandlingsinstrukser og samarbejdsaftaler, vi var bagud med, rydde op osv.," fortæller Christian Pedersen.

Den reducerede kerneopgave skabte særlig frustration, fordi Christian Pedersens afdeling faktisk godt kunne have opereret på 80-90 pct. af deres normale kapacitet. Men anæstesipersonalet var travlt beskæftiget på covid-19-afsnittene, så der var ikke nok personale til at bedøve patienterne til de planlagte operationer. En vigtig, formildende omstændighed var dog, mener Christian Pedersen, at det ikke var nogens ’skyld’.

"Det var jo et fælles vilkår og situation, vi var bragt i, så jeg prøvede at fordele sol og vind nogenlunde retfærdigt. Min største opgave var at holde mig opdateret på information fra Sundhedsstyrelsen, forstå og få den klargjort, så den kunne kommunikeres ud. Det værste var nok, at vi ikke følte os hjemme i alt det nye – det var som at spille på udebane hele tiden. Vi skulle jo ikke som sådan reorganisere os, vi skulle stadig operere, bare ikke i samme omfang som normalt".

Fik digital omstilling forærende

Christian Pedersens vigtigste erfaring fra perioden er, at sammenholdet i afdelingen og i afdelingsledelsen bestod coronatesten.

"Krisen viste os, at vi har en velfungerende afdeling, hvor vi løser tingene med de ressourcer, vi har. Og vi har lært at kommunikere elektronisk på de nye platforme – den proces er virkelig blevet speedet op. Det vil komme os til gode, når vi næste år skal flytte ud på et nyt universitetshospital, hvor vi har samarbejdende afdelinger andre steder i regionen. Så vil det være helt naturligt at afvikle møder m.m. på den måde. Så det fik vi forærende under corona – sammen med erfaringen om, hvor vigtigt det er, at vi kan agere agilt, når der sker sådan en stor forandring. Men ellers tænker jeg ikke, at corona vil have ændret mit ledelsesmæssige eller organisatoriske landskab i fremtiden," slutter Christian Pedersen.