Podcast: Ledelse er et håndværk man skal lære

Din ledelsesstil er ikke noget, der følger naturligt med din titel som leder. Det tager tid, og det er en løbende proces, der faktisk ikke slutter, før du stopper som leder. Lyt til ny podcast, hvor Kurt Strand har inviteret formanden for Ledelseskommissionen, en direktør, en oversygeplejerske og en coach i studiet for at tale om, hvordan man udvikler sig som leder.

Podcasten er optaget før skandalen om Falck kom i medierne. Tidligere formand for Ledelseskomissionen Allan Søgaard Larsen var i pågældende periode koncernchef for FALCK A/S.

”Når man bliver udnævnt til leder, går der seks år, før man har en fuldt udviklet lederidentitet. Og så tænker man måske, at nu har jeg den, nu er det nok. Men det er det ikke. Det skal vedligeholdes. Der skal løbende hældes brændstof på," fortæller Allan Søgaard Larsen, der var formand for regeringens Ledelseskommission. 

Han er sammen med tre andre gæster i studiet hos Kurt Strand. Udover Allan Søgaard Larsen deltager oversygeplejerske på Rigshospitalets hjerteklinik Pernille Preisler, Marie Louise Madsen, der er teknisk direktør i Ishøj Kommune og erhvervscoach og psykolog Stig Kjerulf.

Læs merePodcast: Døren til dit ledelsesrum går op uden nogen banker på

For Marie Louise Madsen lyder opskriften på at udvikle sig på denne måde:

”Jeg søger viden, jeg søger at udvikle mig, og jeg søger rum til at reflektere, så jeg både lærer af de ting, der går godt men også af de ting, der går dårligt."

Hun understreger, at det at være leder ikke er noget, man alene kan læse sig til. Det er et håndværk, man skal lære og erfare på egen krop.

Og det kan være en frustrerende proces, konkluderer Stig Kjerulf:

”Det er en evig proces og oftest frustrerende, fordi du hele tiden skal forny dig. Der er altid nye udfordringer i og omkring dig fra alle sider," fortæller han.

Og derfor er du nødt til at hente inspiration og hjælp fra flere fronter. Fx via netværk, rollemodeller eller via en mentor:

”Da jeg startede i det her job, fik jeg en mentor, og det har betydet meget, at det ikke er en, som jeg agerer sammen med i min ledelsesposition. Det skaber en mere fri form for dialog og også en mulighed for at få noget feedback, der kan være svær at få en gang i mellem," fortæller Pernille Preisler.

Lyt til podcasten her, og hør også de fire gæster drøfte, hvordan du indtager dit ledelsesrum i en politisk styret organisation.

Hvis afspilleren ikke virker, kan du høre episoden her. 

Du kan lytte til alle podcast i serien "Ørerne i maskinen" her.

Sådan kan du lytte til podcast

Du kan lytte til podcasts på din computer, tablet eller smartphone, hvor og hvornår du ønsker det. Du kan altid lytte direkte fra Lederweb, men hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af en eneste episode af podcast-serien "Ørerne i maskinen", så kan du også bruge en App.

Du kan fx bruge Soundclouds app, der findes til alle typer telefoner. I den kan du finde alle vores podcasts samt følge Lederweb, så du får besked, når vi har nye podcasts klar. Du kan også afspille direkte fra app'en.

Alternativt kan du vælge en app, der er beregnet til at afspille podcast. Her er nogle forslag:

iPhone og iPads: 
Apple har lavet en Podcast app til iPhone og iPads. Download "Ørerne i maskinen" i iTunes her.

Android-telefoner:
I Google play findes der masser af muligheder. Denne podcast-app er den mest populære. 

Windows phone:
Har du en Windows phone, kan du fx bruge denne podcast app.

Følg os også på FacebookTwitter eller Linkedin, hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de næste programmer.

 

 

Skribentinfo

Vurdering

5,0 /5

2 vurderinger

Kommentarer