Sådan skruer du op for den sociale kapital i teamet

Mange projekter er kendetegnet ved et højt konfliktniveau, som projektlederen kan minimere ved at styrke den sociale kapital. Læs om, hvordan du tilfører tillid, retfærdighed og brobyggende kommunikation i dit projektteam.

Skribentinfo

Hanne vender øjne af Lene, som prøver at fordele opgaverne mellem dem, og Jane tilbyder igen at tage hånd om de hængepartier, der kun er kommet flere af, mens Jens igen må fortælle, at han ikke når at levere det, teamet aftalte sidst.

Mange projekter lider under uenigheder og et usundt konfliktniveau. Ofte indgår der medlemmer fra forskellige afdelinger eller organisationer, og den formelle ledelse er placeret i egen organisation. Den udpegede projektleder skal lede projektteamet uden at have det formelle personaleansvar og skal derfor konstant arbejde med legitimitet, tillid og samhørighed.

Ved at værdsætte alles bidrag, opmuntre til at uddybe og konkretisere samt at vise, at andres meninger er værdifulde, selvom der er uenighed, skabes der en atmosfære af tillid og retfærdighed, som er essensen af social kapital.

Arenaen for det gode samarbejde

Forskning i teamsamarbejde viser, at der er nogle særlige karakteristika ved teams, der har høj social kapital:

  • Alle i teamet bidrager nogenlunde lige meget
  • Man er god til at udforske hinandens synspunkter og gør mindre ud af at argumentere, og der er flere positive og konstruktive bemærkninger end negative og kritiske.

Social kapital består af tre elementer:

  1. Tillidsopbygning: Få kontrolforanstaltninger. En tro på, at alle bidrager bedst muligt. En kommunikation, der tager hånd om en konstruktiv samtaleånd, også (og måske især) når det er svært.

  2. Samarbejdsevne: Fokus på muligheder og styrker hos hinanden og aktivt samspil, helhedsforståelse og nysgerrighed på flere perspektiver.

  3. Retfærdighedsoplevelse: Alle får mulighed for at komme til orde med synspunkter. Arbejdsprocessen tilgodeser både det enkelte teammedlem og hele teamet. Åbenhed om beslutningsprocesser.

Når man hele tiden arbejder med at opbygge og vedligeholde de tre elementer, vil der være bedre forudsætninger for et godt teamsamarbejde og dermed bedre resultater. Den gode arbejdsproces skaber forudsætningen for at komme i mål med projektet.

Sådan skruer du op for den sociale kapital

Hvordan kan social kapital opbygges og vedligeholdes? Hvordan etableres tillid mellem mennesker, hvordan styrkes samarbejdet i en konstruktiv ånd, og hvordan får alle projektmedlemmer en oplevelse af retfærdighed? Det er nogle af de centrale spørgsmål og udfordringer, som du kan håndtere ved at følge disse tre anbefalinger:

1) Skab brobyggende kommunikation – etablér fokus på den fælles opgave
2) Inviter til medledelse – skab rammen for fælles beslutninger
3) Arbejd styrkebaseret – gør hinanden kompetente

Læs også: Tag temperaturen på jeres sociale kapital

Skab brobyggende kommunikation

Det handler om at aflære den måde, vi har lært at diskutere på. Mange har lært at have fokus på at finde huller i andres argumentation og se efter uenigheder. Denne vej er ikke farbar og konstruktiv, hvis man vil skabe tillid og samarbejde.

Tal sammen om, hvordan I kan udvikle en mødekultur, hvor I husker hinanden på jeres fælles mål. Med inspiration fra skuespilkunsten, kan I træne at lytte efter det interessante i hinandens udsagn og følge op med et ”Ja, og for at bygge videre på det, du siger….”.


Selvom en medarbejder har en anden holdning end kollegaen, er det langt mere givende for relationen, hvis aktiv og anerkendende lytning indgår. Hvis medarbejderen oplever, at andre ikke nedgør hendes holdninger eller idéer, vil hun være mere tilbøjelig til også at lytte til de andres ideer. Det er godt for tilliden.

Brobyggende kommunikation er også evnen til at stille spørgsmål og indtage en nysgerrig position overfor hinanden. Stil spørgsmål som ”vil du uddybe det, du lige sagde?”, eller ”kan du komme med et konkret eksempel?” At interessere sig for og udforske andres synspunkter opbygger tilliden og tillid er grundstof i det gode samarbejde.

Lyt for at forstå - ikke for at svare

Grundlaget for brobyggende kommunikation er at tale sammen i en ånd af, at alle hele tiden bestræber sig på at komme godt videre fra situationen. Der kan sagtens være faglige uenigheder og forskellige synspunkter. Det skal der være for at få så kvalificerede løsninger, som muligt. Men det er måden, man kommunikerer på, der er afgørende.

Inviter til medledelse

Som projektleder/teamleder skal du sætte rammen om samarbejdet i teamet og samtidig være dygtig til at lede samarbejdsprocessen.

I opstarten af et projekt kan du med fordel sammen med projektteamet udarbejde nogle ”dogmeregler”, som udgør en form for guide for samarbejdet. Det er altid bedst at lade teamet være med til at formulere disse trædesten. Det giver dem mere ejerskab over arbejdsproceduren.

Eksempel på tre dogmeregler

A) Vi øver os i hele tiden at se på den samlede opgave og det fælles mål.
B) Vi er gode til at spørge hinanden for uddybning og bedre forståelse af andres synspunkter.
C) Vi prøver hele tiden at gøre vores bedste til, at de andre teammedlemmer kan gøre deres del af projektet bedst muligt.

Du skal ikke underkende den kyndige procesledelse, hvor du hele tiden skal lede mellem det rammesættende ”det er vi sammen om og skal”, og så det medledende ”hvad er jeres ideer til dette?". Du skal kunne skabe fremdrift og bevægelse, ligesom du skal kunne stoppe op og løbende evaluere arbejdet på både proces og resultat. Kan man arbejde i dette felt, vil de tre elementer i social kapital blive styrket.

Arbejd styrkebaseret

Ud over at se på de forskellige teammedlemmers styrke og italesætte dette sammen med teamet, så alle oplever at kunne bidrage, er det også vigtigt at have fokus på om teamets samarbejde og det enkelte teammedlem medvirker til, at andre føler sig kompetente.

Her er kommunikationen igen vigtig. Teammedlemmerne må ikke nedgøre andres synspunkter ved at give udtryk for ringeagt gennem kropssprog og ansigtsudtryk eller ved at bruge ironi.

Sig fx ”det er et helt andet forslag, end jeg lige havde tænkt, men jeg har jo heller den samme viden, som du”. Eller spørg fx teamet: ”hvilke af vores kompetencer i teamet vil være de mest relevante i forhold til denne opgave.” Eller ”hvis vi prøver at forestille os den bedste løsning, hvordan kan vi så hver især bidrage?”

Ved at opøve evnen til at tage et perspektivskifte, fx at indtage et andet teammedlems position eller ved, at teamet sammen tager borgerens perspektiv, kan man blive opmærksom på og måske få fjernet nogle af de kæpheste, som vi alle indimellem kan ride. Hvis man udelukkende fastholder sit eget perspektiv, kan man låse sig fast på en bestemt opfattelse.

Læs mere i ”Social kapital i organisationer – ledelse, kommunikation og samarbejde” af Moltke, H & Graff, H

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer