Sådan tackler du stress hos medarbejderne

En præsentation af forskellige handlestrategier, der kan fjerne eller reducere dine medarbejderes stressniveau.

Skribentinfo

Som leder skal du kende til en række af de handlestrategier, der kan fjerne eller i det mindste reducere dine medarbejderes stressniveau.

Har du over en periode konstateret en eller flere af de omtalte adfærdsændringer, må du under samtalen med medarbejderen sikre dig, at han/hun åbent og ærligt fortæller om årsagen til sine adfærdsændringer.

Handlestrategier

Herunder ses en række af de handlestrategier (også kaldet coping), som du kan anbefale til dine medarbejdere:

1. Overvind belastningen

  • tilstræb maksimal kontrol ved hjælp af synliggørelse af arbejdsbelastningen
  • kom selv med konstruktive løsningsforslag til problemet
  • sig fra, hvis arbejdspresset bliver så stort, at du får stress-symptomer
  • søg aflastning i en periode, så du kan restituere dig både fysisk og psykisk
  • løs problemerne mellem parterne gennem konstruktiv konfliktløsning
  • undgå jammer, sure miner og brokkeri. Det løser ikke problemet, tværtimod!

Målet med disse strategier er at fjerne selve årsagen til stressbelastningen. Som vi alle ved, er det langt fra altid, at vi har mulighed for helt at fjerne årsagen til stress. Derfor er vores mentale indstilling til belastningen mindst lige så vigtig.

2. Beskyt dig mentalt mod belastningen

  • Afstem dit præstations- og ambitionsniveau i forhold til dit arbejds- og tidspres (ikke alt behøver at være til 13 på karakterskalaen. 9 eller 10 er også gode karakterer)
  • Prøv at ændre holdning til problemet: ”Jeg gør det så godt, jeg kan ud fra de givne betingelser”. Eller: ”Ud fra de givne betingelser gør jeg en supergod indsats"
  • Hold op med at have dårlig samvittighed, skyldfølelse eller betragte det som et personligt nederlag, fordi du ikke magter at udføre to personers arbejde
  • Lad være med at lege helt eller tro, du er supermand. Gør du det, kommer du selv til at betale prisen med stress, mistrivsel og sygdom
  • Når du har fri fra arbejdet, så hold også fri rent mentalt. Sørg for at være nærværende i dit familie- og fritidsliv. Bekymringerne for problemerne i morgen giver dig kun mindre overskud til at løse dem, når det gælder

I dag har mange mennesker ambitioner og idealer om, at de skal fungere optimalt både i forhold til arbejdsliv, familie- og fritidsliv. Du har hørt det 100 gange før, men der er ingen vej uden om: Hold dig i god fysisk form!

3. Styrk dine fysiske og psykiske ressourcer

Motioner jævnligt, helst 3 gange om ugen. ½times rask gåtur om dagen er i princippet nok. Motion er et af de få områder i livet, hvor du bruger energi, som du får mange gange igen. Samtidig styrker du dit immunforsvar, du sover bedre om natten og får større overskud til både arbejde og familieliv

Anvend mental styrketræning. Meditation, yoga eller lignende mentale træningsteknikker. Herved styrkes din indre ro og din koncentrationsevne

En række undersøgelser viser, at behovet for kaffe, tobak, alkohol, sove- og nervemedicin falder, når man (som en fast rutine) træner fysisk og mentalt

Sådan hjælper du en stresset medarbejder

De omtalte handlestrategier kan give dig inspiration, når du ønsker at hjælpe, støtte eller aflaste en stresset medarbejder. I mange tilfælde kan du opfordre medarbejderen til selv at komme med nogle konstruktive alternativer til løsning af problemet. Følgende spørgemetode kan anbefales:

  • Hvori består problemet helt konkret?
  • Hvor tit er det et problem?
  • Hvad er konsekvenserne af problemet?
  • Hvordan vil du selv foreslå, at vi løser problemet?

Fremgangsmåden kræver naturligvis, at medarbejderen ofrer tid derhjemme på at analysere problemet på en saglig og velovervejet måde. Erfaringen viser, at langt fra alle går så systematisk til værks. Husk altid at understrege, at du vil være meget lydhør overfor konstruktive forslag og initiativer. Det vil både motivere og opildne medarbejderen.

Hvorvidt ovenstående fremgangsmåde bør anvendes, må altid bero på en vurdering af situationens karakter og af din medarbejders personlige egenskaber og ressourcer. Uanset om det handler om hjælp og aflastning til en medarbejder, eller det handler om nye opgaver, som han/hun skal pålægges, så skal du være opmærksom på følgende:

Pas på ”jammer”

Medarbejdere bør aldrig jamre til deres leder. En typisk jammerbemærkning lyder: ”Jeg har alt for meget at lave!”

Svaret fra lederen er helt forudsigeligt: ”Ja, det har vi jo alle sammen!” Mange ledere bliver meget forståeligt allergiske overfor jammer. Skal en medarbejder gøre sig håb om at blive hørt, forstået og respekteret for sine synspunkter, så skal der være substans i tingene.

Sammenhænge mellem arbejdspres og oplevet kontrol

Det er afgørende, at den ansatte har mulighed for selv at gøre noget ved problemet; at der er nogle valgmuligheder for ham eller hende. Enten styrer man arbejdet, eller også styrer arbejdet en. En medarbejder bliver kørt ned, hvis han får læsset flere og flere arbejdsopgaver over på siguden at kunne prioritere eller vælge rækkefølge, men bare må løbe stadig stærkere. Det gælder om at være i en situation, hvor det er en selv, der styrer arbejdsmængden. Så gør det ikke noget, at man har travlt.

En lang række videnskabelige forskningsresultater viser, at stort arbejdspres kombineret med oplevelsen af kontrol/overblik over arbejdet giver sig udslag i trivsel, vækst og velbefindende (positiv stress-styring). Fordelen ved stress er, at vi kan yde en større indsats under krævende omstændigheder. I arbejdsmæssig sammenhæng kan positiv stress-styring defineres som evnen til at bevæge sig ud i overhalingsbanen og yde en stor arbejdsindsats uden omkostninger i form af stress-symptomer. Når man kommer hjem fra arbejdet kan man sige: ”Det har været en hård arbejdsdag, men nu kan jeg slappe af både fysisk og psykisk, for det er jo alt i alt gået godt”.

Forudsætningen for positiv stress-styring er imidlertid, at man tolker abejdspresset som en positiv udfordring: ”Det er hårdt, men det er også sjovt og spændende og ”alt i alt har jeg kontrol over tingene”. Når arbejdet tolkes på denne måde er det primært binyrebarkhormonet adrenalin som udskilles. Populært kaldes adrenalin også for kamphormonet.

Opleves arbejdet derimod hårdt og ulystbetonet, fordi man ikke er i stand til at få styr, overblik og kontrol over arbejdspresset, medfører det oplevelser af afmagt og frustration. Dette medfører, at man både udskiller adrenalin og binyrebarkhormonet cortisol. Det er denne variant, der på længere sigt udløser negativ stress, fordi udskillelse af stresshormonet cortisol kan svække immunforsvaret og bevirke stressrelateret sygdom.

Gode råd til lederen

Som leder skal du derfor være opmærksom på følgende:

  • når du prøver at hjælpe eller aflaste en medarbejder, så skal du tilstræbe, at den pågældende vil opleve en realistisk mulighed for kontrol/overblik over arbejdsopgaverne.Ellers vil det ikke opleves som en reel aflastning
  • hvis en medarbejder ønsker at afstå fra at påtage sig nye udfordringer, så er det ofte, fordi den pågældende er bange for, at det får ”hele læsset til at vælte”, altså bekymringen for ikke at kunne få styr over tingene
  • en høj grad af oplevet handlefrihed, herunder indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde, vil både virke motiverende og stressreducerende på medarbejderne. Det er ikke beslutningsmulighederne men beslutningsbegrænsningerne,der giver stress!

Et andet vigtigt forhold, du skal være opmærksom på, er 13-tals personerne. De ved godt selv, at de er deres ”egen strengeste arbejdsgiver”. De er oftest meget ærekære og stiller urimeligt hårde krav til sig selv. Får du mistanke om stress og mistrivsel hos en sådan medarbejder, så prøv at anvende følgende metode:

  • Gør det klart, hvor meget du værdsætter hendes/hans arbejdsindsats, men at du synes, hun/han presser sig selv unødigt hårdt
  • Prøv at forsikre den pågældende om, at mindre kan gøre det. Denne type medarbejdere kan være meget vanskelige at overbevise
  • Gør det klart for medarbejderen, at når man har meget at se til, så er det også i orden at fejle en gang imellem, og at det også  for dig. Mange 13-tals personer betragter det som en katastrofe at fejle, hvorfor de bruger urimelig megen tid og energi på at gå tingene efter igen og igen.

De tre copingstrategier

Ligesom der ikke er bestemte typer af oplevelser, der giver bestemte stress-symptomer, så er det også individuelt, hvordan stressproblemer skal løses. I nogle tilfælde kan det være nok at passe bedre på sig selv gennem motion, ændrede kostvaner og brug af de gængse afslapningsteknikker. I andre tilfælde er det den psykologiske holdningsbearbejdelse, der skal til (f.eks. at man prøver at drosle lidt ned med hensyn til det høje ambitionsniveau o.lign.). Som en generel regel kan man dog sige, at jo mere plaget man er af stress-symptomer, jo mere skal der sættes ind over for de livsomstændigheder, der er årsag til stress. En del mennesker skal i virkeligheden sætte ind på alle tre kategorier af copingstrategier: 

  1. Handle aktivt, dvs. prøve at ændre på selve årsagen til stress
  2. Ændre holdning til problemet, herunder erkende at det i nogle tilfælde er dig selv, der stresser dig selv unødigt
  3. Holde dig i god fysisk form

Som afslutning får du følgende råd: Lyt til din krop! Kroppen lyver aldrig! Man kan på det mentale plan sagtens lyve over for sig selv og bilde sig ind, at man kan klare det hele, men når din krop begynder at reagere med stresssignaler, så er det i virkeligheden kroppen, der siger stop. Lytter du stadig ikke, vil din krop reagere med flere og stærkere stress-symptomer, og fortsætter du stadig ufortrødent i det samme tempo, ja, så reagerer kroppen til sidst med sygdom. Pas godt på dig selv! Du skal holde mange år endnu.

Hvis hele afdelingen er præget af negativ stress?

Hvis mange af dine medarbejdere har stress-symptomer, så har du brug for at skifte ledelsesstil. Det er ekstremt vigtigt, at du gør noget. Du må indse, at det er dine handlinger eller dine undladelsessynder, der har bidraget til, at alle nu er stressede. Det kan være, at der objektivt er for meget at lave. Så må du sørge for

  • enten at tilpasse ressourcerne til opgaverne, dvs. få flere ansatte i din afdeling
  • eller at tilpasse opgaverne til ressourcerne, dvs. foretage nogle prioriteringer, sådan at det vigtigste bliver gjort og andet må bortsaneres eller flyttes til andre afdelinger

Det kan også være, at der er for lidt arbejde. Når der er for lidt at lave, bliver arbejdet mindre tilfredsstillende og mindre meningsfuldt, og der opstår let frustrationer og gniderier. Så må du sørge for

  • enten at I bliver færre, så de enkelte får hænderne fulde og oplever, de gør fyldest
  • eller at I påtager jer flere opgaver eller løser dem, I har, på et højere kvalitetsniveau og skaber mere værdi

I begge tilfælde højnes energiniveauet, tilfredsstillelsen, meningsfuldheden og dermed arbejdsglæden.

Arbejdets organisering

Ofte ligger problemet imidlertid et andet sted. Det forholder sig ofte sådan, at objektivt set er der hverken er for lidt eller for meget arbejde til medarbejderne, men

  • arbejdet er uhensigtsmæssigt organiseret
  • medarbejderne har for ringe indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse

I så fald bør du gøre følgende:

Find et par medarbejdere, der har idéer til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges bedre og giv dem frie hænder til at prøve nye metoder. Følg interesseret med i, hvad de laver, bak dem op og ros dem. I mange tilfælde kan du lade medarbejderne selv prioritere og vælge den rækkefølge, i hvilket arbejdet udføres.

Ved at udfri medarbejderne fra en afmægtig offerrolle og gøre dem til ansvarlige problemløsere vil du formentlig opdage, at ressourcerne bliver udnyttet bedre, og at der bliver gjort en del opfindelser, der fremmer effektiviteten. Hertil kommer, at medarbejderne nu styrer arbejdet og ikke styres af det. Dette fjerner negativ stress og højner arbejdsglæden.

En sidste mulighed er, at du selv er stressfaktoren. Det er du, hvis du

  • er humørsvingende og lader dine omgivelser mærke det
  • altid er bagud med dit eget arbejde, generelt involverer dine medarbejdere for sent og konstant presser dem til at lave sidste øjebliks redninger
  • ikke giver dine medarbejdere en vis frihed til selv at tilrettelægge deres arbejde
  • er generelt afvisende over for medarbejdernes idéer
  • tilbageholder information og derved skaber rygter og angst

Husk, at du skal skabe gode rammer for dine medarbejderes udfoldelse. Spørg dem (på møder og i udviklingssamtaler), hvad du kan gøre, for at de glæder sig til at komme på arbejde hver dag.

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer