Sådan vinder du guld i idegymnastik

Mange konsulenter tilbyder ’helt specielle løsninger’, eller ’unikke pakker’, som kan hjælpe jer til at få nye idéer. Men ifølge Brian Due, chefkonsulent hos Kforum og erhvervsforsker på Københavns Universitet, er de teorier og modeller, som virker bedst i praksis, dem, der forstår at aktivere fem elementer på forskellige måder. Hvis du som leder vil åbne op for kreativiteten, skal du sørge for, at de fem elementer er udgangspunktet for jeres idéudvikling. På den måde styrker du jeres proces og muligheden for at få de bedste idéer frem. Herunder får du de fem ’guldkorn’ og Brian Dues uddybende forklaringer på, hvorfor de virker.

Fem elementer der kickstarter kreativiteten

1. Tænk med kroppen

Idéer er noget, der udtrykkes og skabes i fællesskab. De fleste metoder til idéudvikling foreskriver, at deltagerne på et tidspunkt er rigtig kreative. Fx når de bruger PostIt´s, tuscher, store plancher, klodser, papir, saks og lim. Og når alle står op og går rundt. Kroppen er med andre ord i fokus og vores sanser bliver stimuleret forskelligt. Der er to grunde til, at dette virker:

1. Når vi rører ved noget, tænker vi nyt: Når deltagere rører ved genstande, bliver de inspirerede af genstandens egenskaber og form. Og når deltagerne ser sig selv og andre gøre forskellige ting, skaber de associationer til nye idéer. Kroppen har indlejret viden, der kommer i spil, når kroppen bliver brugt.
   
   
2. Når vi kommer af med idéen, er der plads til at tænke videre: Rent kognitivt har vi begrænset kapacitet, så det gælder om at forlænge kognitionen ud i tegninger på papir eller PostIt´s. Når deltagerne bruger fx pen og papir som hjælpemidler, kan de overskue større og mere komplekse opgaver. Og ikke mindst løsningen af dem. En idé skal med andre ord ud. Vi skal af med den ved at formulere den skriftligt eller ved at tegne den. Det giver plads til flere og mere komplekse tanker.

Det vigtige er at gøre noget kropsligt og at inddrage forskellige materialer. Tænk over, hvordan I kan blive bedre til at tegne og bygge ideerne op fysisk sammen.

2. Rejs dig op og gå

Ideerne og forandringen opstår, når deltagere river sig selv ud af hverdagens rutine og placerer sig selv i nye fysiske og mentale omgivelser. Derfor ser man også rækken af teorier og modeller foreslå, at I opretter et specielt "lab" eller rum med smarte møbler i alternative og ofte mobile former. Men det er ikke rummets indretning i sig selv, der gør forskellen. At blive revet ud af hverdagens rutine gør derimod forskellen. Af to grunde:

1. I dagligdagen bliver vores tænkning træg: Ved identisk arbejde, bevæger vores hjerne sig i identiske mønstre. Man kan sige, at den økonomiserer med ressourcerne eller med fagsprog, at de kognitive processer bliver fikserede. Hjernen aktiverer kun det mindst muligt nødvendige. Ved forandringer tvinges hjernen ud på nye veje, der sprænger den fiksering.
   
   
2. Det er positivt at ’være med’: At blive inkluderet og inviteret ind i et kreativt rum, får deltageren til at agere mere kreativt. Pointen er, at deltagernes adfærd påvirkes af de forventninger, som omgivelserne giver udtryk for. Der sker det, at der opstår en fælles definition af situationen som et rum, hvor skøre ideer og kritik er okay.

Det vigtige er at gøre noget anderledes. Ikke noget præcist anderledes, som f.eks. altid at gå ind i et lab, hvad der også kan gå hen og blive rutine, men blot et eller andet, der udfordrer det vante og får deltagerne til at føle sig kloge og kreative.

3. Lad holdninger mødes og brydes

Det er ikke nok at gå ind i et kreativt rum. Der skal også være forskellige deltagere med forskellige kompetencer. Deltagerne skal bryde hinandens rutiner ved at være så forskellige, at de automatisk kommer til at udfordre hinanden. Der er to grunde til, at praktikere og teoretikere bliver ved med at tale om forskellighed i gruppesammensætning:

1. Fordi mennesker som regel søger mod konsensus og konformitet: Deltagere ved møder retter ind efter det, de tror de har til fælles, og det anderledes og ukendte tilsidesættes. Men desto større diversitet, der er i gruppen, desto flere forskellige perspektiver på verden findes der, og derfor vil der blive sat spørgsmålstegn ved det, de andre tager for givet. Forskellige typer viden bliver dermed sat i spil. 
   
   
2. Fordi konflikt er konstruktivt og produktivt for processer: Sociologen Erving Goffman har vist, hvordan vi altid prøver at redde eget og andres ansigt, så der ikke opstår en pinlig situation. Kritik og konflikt bliver derfor ofte nedtonet. Men det er kun, hvor deltagernes holdninger møder hinanden, at nye tanker og perspektiver opstår. I den faglige konflikt udfordres deltagerne til at tænke videre over løsninger på kritikken, og det er produktivt for idéudviklingen.

Det vigtige er ikke en særlig model for gruppens sammensætning, men at deltagerne har forskellige baggrunde og holdninger og er i stand til at præsentere nye perspektiver og stille nye spørgsmål.

4. Prioriter gruppedynamik

Det debatteres stadig, om det kan betale sig at lade grupper bruge tid på at være kreative. Det koster penge at have fire til otte deltagere siddende i flere timer med ”kaffe, kage og en masse snak". Men stort set alle kreative teknikker, koncepter, modeller og konsulenter læner sig op ad den dominerende teori, der siger, at hvis blot deltagerne er nogenlunde kompetente, opvejes timetabet af synergieffekterne i gruppen. Det er der to gode grunde til:

1. Fordi deltagerne finder ud af, hvad de selv mener og tænker om ting, når de hører sig selv tale. Pointen er, at enhver deltager har indre stemmer af modsatrettede holdninger og betragtninger, der altid udtrykkes langt mere simpelt, end den indre kompleksitet tillader. Som en respons til det, de andre siger, hører vi os selv udtrykke en idé, der, idet den bryder over vore læber og bliver lyd, binder os til den.
   
   
2. Fordi deltagere besidder viden, der udtrykkes og kommer i spil mod andre deltageres viden. Hver deltager besidder tanker og perspektiver på verden samt viden om mere eller mindre relevante ting. Det er ikke altid til at sige på forhånd, hvilken viden der er vigtig. Det viser sig i situationen. Men problemet er mange gange, at deltagerne mangler konkret relevant viden. De møder op med en tro på, at noget nyt kan skabes ud af ingenting. Argumentet om, at grupper kan tale nye ideer frem, står derfor stærkest, hvis deltagerne rent faktisk har indhentet relevant viden at tale ud fra.

Det vigtige er, at deltagerne indhenter ny relevant viden, og derefter mødes i et frit rum, hvor de opfordres til at udtrykke sig og lade associationer og kaos råde en stund. Hvem og hvordan de mødes, er mindre vigtigt. Blot der er forskellige kompetencer og vidensformer i spil.  

5. Byg på hinandens ideer

De fleste modeller for bedre idéudvikling virker på baggrund af det visuelle og kropslige element. Men de virker også, fordi deres teknikker gør det lettere for deltagerne at bygge ideer. Det er der én grund til:

1. Fordi udviklingen af nye ideer i sin grundstruktur – selve kreativitetens dna – er en byggeproces. Kreativitet kommer af det latinske creare, der betyder at skabe. En idé er ikke meget anderledes end et hus. Et hus skal konstrueres af en række byggematerialer, der sættes sammen i en ny helhed. En idé skal tilsvarende konstrueres af en række ressourcer / tanker / erfaringer / perspektiver / genstande etc., der sættes sammen i en ny helhed – en syntese. Idéudvikling foregår ved hele tiden at bygge mere og mere oven på idéen.

Det vigtige er, at deltagerne gør sig omhyggelige med at bygge videre på hinandens ideer. Det kræver, at man tilsidesætter egne indvendinger og tager ideens perspektiv.

Artiklen er en redigeret udgave af Brian Dues egen artikel ”Kreativitetens DNA”, som du finder her

Se også Væksthusets projekter om innovation og ideer:

Glimt Glimt

Innovation i hverdagen