Social kapital er nøglen til bedre velfærd

Hvorfor er det vigtigt at have en høj social kapital?

Høj social kapital medfører tre ting, som har stor betydning. For det første ved vi nu, at virksomheder med høj social kapital har høj trivsel og arbejdsglæde blandt de ansatte. Dette betyder blandt andet, at fraværet og personaleomsætningen er lav. Det betyder også, at det er lettere at rekruttere den rette arbejdskraft.

For det andet er det sådan, at høj social kapital giver bedre videndeling og højere engagement og motivation. Som en konsekvens heraf er produktiviteten, kvaliteten og innovationen højere. Og for det tredje er tilfredsheden og loyaliteten blandt borgere, patienter og klienter højere, når virksomhedens sociale kapital er høj. Disse tre fordele udgør ’Den Stærke Trekant’, hvor de tre positive effekter gensidigt forstærker hinanden.

Hvordan får virksomheder, institutioner eller organisationer en høj social kapital?

Høj social kapital består af tre elementer: Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Man øger den sociale kapital ved at arbejde på tre fronter:

1. Ved at praktisere tillidsbaseret lederskab, som blandt andet indebærer, at ledelsen uddelegerer opgaver og kompetencer, samt evner at lytte til de ansatte.

2. Ved et samarbejde, som er præget af respekt og gensidig anerkendelse.

3. Ved at fokusere på kerneydelsen og på at skabe værdi for borgerne. Det skaber stolthed og arbejdsglæde.  

Hvad er det vigtigt at være opmærksom på?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ’der er mange veje til Rom’. Når man studerer virksomheder, som er kendetegnet ved høj social kapital, opdager man, at deres veje dertil har været meget forskellige.

Det er naturligvis ikke så underligt, når man tænker på, hvor stor forskel der er på en skole, et fængsel, et slagteri og et plejehjem. Men på tværs af brancher og andre forskelligheder er det påfaldende, at der også er store ligheder. Overalt har nøgleordene været at fokusere på kerneydelsen og dermed skabe værdi for borgeren/kunden samt at praktisere et samarbejde baseret på gensidig respekt og tillid.

Et af de vigtigste forskningsresultater er, at virksomheder, der er underlagt de samme ydre betingelser, har meget forskellig social kapital. Det kan fx være skoler i samme kommune eller filialer i den samme bank. Dette viser, at det er det lokale samarbejde og lederskab, der gør forskellen. Det betyder også, at det er muligt at ændre den sociale kapital uden at skulle vente på ændrede rammevilkår eller højere bevillinger.

Høj social kapital koster ikke noget – bortset fra en målrettet indsats og en god del tålmodighed. Fælles for alle arbejdspladser med høj social kapital er, at der er høj ledelseskvalitet. Uden commitment fra ledelsens side går det ikke.   

Hvordan får vi mere velfærd, større trivsel og højere produktivitet samtidig?

Det korte svar er, at det gør man ved at øge virksomhedernes sociale kapital, hvilket forhåbentlig allerede fremgår af de andre svar. I den offentlige sektor er det vigtigt at være klar over, at det politiske system sammen med medierne gør det meget vanskeligt at opbygge den sociale kapital, idet man ofte bliver fanget af enkeltsager, kortsigtede hovsaløsninger, ugennemtænkte besparelser og stadige ændringer i lovgivning og struktur.

Dertil kommer en udvikling med stadigt mere krævende og besværlige borgere. At skabe fokus på kerneydelsen baseret på gensidig respekt og tillid kræver tid og stabilitet – ikke et system præget af stadige forandringer og stor fokus på kontrol. Den væsentligste hindring for opbygningen af social kapital i den offentlige sektor er således politikerne på Christiansborg. 

Du kan høre meget mere til Tage Søndergård Kristensen og social kapital på KL's HR-konference 'Nye veje til velfærd' den 24. november.

Interviewet er tidligere bragt på KL's hjemmeside