Strategisk sundhed trin for trin

Gode og velmenende tiltag om sundhed og trivsel har det med at dø ud, fordi opbakningen fra medarbejderne mangler. Men du må ikke give op. For det er bevist, at både fysisk og psykisk velvære giver mere effektive medarbejdere. Hvis sundhedstiltagene ikke skal være spild af tid, er der brug for, at lederne lærer at facilitere sundhedsforandringer, og løfter sundhed op på et strategisk niveau. Her får du råd om, hvordan du gør.

Skribentinfo

Vi ved alle at vores arbejdsdag påvirkes af om vi er fysisk aktive, ikke ryger, spiser sundt, er i balance og er glade for at gå på arbejde. Alligevel er der er mange forskellige holdninger og løsninger til at håndtere sundhed på arbejdspladsen.

Tiltag som gratis frugt, fyraftensmøder om stress og rygestop eller at arbejdspladsen betaler når medarbejderne stiller op til motionsarrangementer, er nogle af de sundhedstiltag, der er mest udbredt. Men de har sjældent den ønskede effekt på sundheden.

Sundhed skal ind i det daglige arbejde

Der er dokumentation for, at organisationen kan høste mange sundhedseffekter, når både ledere og medarbejdere arbejder systematisk og målrettet med sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Det kræver at beslutninger om sundhed indarbejdes i den måde som organisationen og ledelsen udvikler sig. Det kan fx være ved at sundhedsfremme er indarbejdet i den årlige APV eller medarbejdertilfredshedsundersøgelse, eller ved at ledere trænes i at sundhed kan indgå i MUS samtalerne. Det er det som kaldes strategisk sundhed.

Arbejdet med strategisk sundhed kræver, at sundhedstiltagene er målrettet medarbejdernes behov fx ved at medarbejderne får tid til at træne styrkeøvelser for deres ømme skuldre og nakke i arbejdstiden, eller at maden i en eventuel kantine lever op til det officielle nøglehulsmærke, så det bliver lettere for medarbejderne at træffe det sunde valg.

De 4 strategiske trin

Hvis du vil arbejde strategisk med sundhed, er der fire trin, som du med fordel kan tage afsæt i. Hvert trin opbygger din viden om, hvordan sundhedsstiltag bliver til rentable og intelligente løsninger på de sundhedsmæssige udfordringer, som din organisation er præget af.

Trin 1 – kortlæg behov og mål:

Start med at udarbejde en kortlægning, der identificerer og analyserer medarbejdernes og organisationens behov. Kortlægningen kan fx indeholde:
• Beskrivelse af medarbejdernes sundhedstilstand - hvilke særlige grupper er vigtige at få med?
• Beskrivelser af, hvordan indsatserne kan organiseres og ikke mindst, hvad målet er.

Kortlægningen kan tage afsæt i de eksisterende informationer fra APV, medarbejdertilfredshedsmålinger og sygefraværsstatistikker. Gennem data kan du afdække hvilke afdelinger eller kontorer, der mistrives eller giver udtryk for flest smerter og har mest korttidssygefravær, og sætte ind her først.

Trin 2 – prioritér og design de rette tiltag:

På trin to, skal du prioritere og udvælge de relevante indsatser, så sundhedstiltagene rammer dem der har mest brug for det. Mange tiltag er i dag ikke tilstrækkelig målrettet så de rammer alle, på trods af at det ofte er intentionen. Ofte er det kun de, i forvejen sundhedsbevidste medarbejdere, som får glæde af tilbuddene.

Derfor skal du prioritere hvilke tiltag som vil være mest effektive, ud fra hvor der er de største problemer eller hvor der er størst motivation til at gøre noget.  For der er begrænsninger for, hvor mange forandringer medarbejderne kan gennemføre på samme tid. Det er derfor en god idé at lave et årshjul, hvor det fremgår hvornår og hvordan kommunikation af de forskellige tiltag skal gennemføres, hvornår rekrutteringen og uddannelsen af medarbejdere skal foregå og hvordan informationer omkring fremdrift kan fremgå i jeres organisationsdata.

Det er vigtigt, at årshjulet giver et realistisk billede af, hvilke tiltag som medarbejdere og ledere, forventes at lægge energi i. Det er måske ikke den bedste idé at starte lige efter nytår med både tiltag om ryge- og alkoholpolitikken og samtidig igangsætte fysisk træning i arbejdstiden.

Trin 3 – implementering og forankring:

Det er dit ansvar som leder, at sikre et fokus og organiseringen af arbejdet med sundhed. Hvis du har valgt, at medarbejderne skal træne fysisk i arbejdstiden, skal du fx sørge for at få uddannet nogle af medarbejderne til at påtage sig rollen som motivatorer, der kan stå for den daglige gennemførsel af træningen.

Implementering er også, at du som leder bidrager til at tilføre ny energi, og lader medarbejderne selv tage ansvar for at udvikle relevante løsninger, for på den måde at understøtte forankringen. Det kan gøres ved at anderkende de medarbejdere, som tager ansvar, og give dem arbejdstid og mulighed for at udfolde deres egne idéer. Har du fx igangsat fysisk træning i arbejdstiden, er det vigtigt at de nye øvelser, som medarbejderne bidrager med sikrer de nødvendige effekter, så arbejdsopgaven ”fysisk træning” ikke opleves som spild af tid. Øvelser skal forebygge smerter i relevante dele af kroppen for at være effektive.

Trin 4 – dokumenter effekterne:

Som et hvert andet forandringstiltag skal sundhedstiltag effektmåles og dokumenteres. På den måde får du samlet argumenter og skabt synlighed omkring jeres fremgang. Det gør det lettere at lave justeringer til en fortsat udvikling. Det kan være vanskeligt at måle effekter  på trivselstiltag, da det kan tage lang tid, inden resultaterne kommer. Derfor er det vigtigt at udvikle metoder, som både på kort og lang sigt synliggør forandringerne.

Eksempel:

Man kan i en periode på 14 dage sætte to plastiksøjler foran hovedindgangen og bede medarbejderne komme en grøn bold i en søjle, der viser man har haft en god arbejdsdag, og en rød bold i den anden søjle, som viser at dagen har været mindre god. Dette er en anonym måde at tage ”temperaturen”. Efter de 14 dage kan alle tydeligt se hvordan effekterne af tiltaget har fungeret, og lederen kan tage det op som drøftelse af videre udviklingsmuligheder.

Når du har været igennem alle fire trin, er det muligt at vurdere, hvordan sundhed og trivsel bedst bliver en del af medarbejdernes arbejdsdag, og hvordan du forebygger manglende deltagelse og engagement fra medarbejderne.

Inspiration til arbejdet:

Hjælp til at samtalen om sygefraværet

Sundhedsstyrelsens råd om sundhed og trvisel på arbejdspladsen

Læs mere:

Sundhedsbølgen på arbejdspladsen har en mørk bagside

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer