Styrk læringen med dialog

På trods af mange spændende og lærerige kurser og konferencer, har de fleste af os svært ved at omsætte de kloge ord til praksis i hverdagen. Få råd til, hvordan du kan styrke læring og engagement til større arrangementer gennem dialog og netværksdannelse.

Skribentinfo

Dialog og netværksdannelse er væsentlige for at skabe læring på møder, konferencer og andre typer arrangementer. Det er især gennem samtale, at inspirationen fra eventuelle oplæg og foredrag bliver omsat til deltagerens egen hverdag og opgaver.

Erfaringer viser, at uden den bearbejdning, går hovedparten af den nye inspiration tabt - også selvom den umiddelbart opfattes som interessant af den enkelte deltager.

Dialog og netværksdannelse er også væsentlig for den gode stemning, åbenheden på mødet og den enkelte deltagers engagement og velbefindende. Der er igennem den gode dialog med andre, at man føler sig hørt og set og måske oven i købet anerkendt. Det er også ofte igennem den gode dialog, der opstår en følelse af fællesskab, som løfter både den enkelte og hele mødet.

Dialog og netværksdannelse er således en væsentlig del af grundlaget for at mødets mål bliver opfyldt.

Forskelle og ligheder på dialog og netværksdannelse

Men er dialog og netværksdannelse da ikke det samme, kan man spørge? Nej, det er det ikke.

Dialog er alle former for samtaler, både det der foregår verbalt eller ikke verbalt, på det fysiske møde eller virtuelt (via nettet). Dialogen har typisk form af debat om dagens faglige emner. Men dialog mellem mennesker fører på den anden side ikke nødvendigvis til netværksdannelse.

Netværksdannelse er baseret på dialog men fordrer også, at der er kemi mellem de respektive personer, og at de får lejlighed til at lære hinanden lidt at kende og finder ud af, at de kan bruge hinanden til noget – fagligt eller socialt eller begge dele.

Her er det, at forskellen mellem det, man kan kalde ”dialogrelationer for en dag” og egentlig netværksdannelse, bliver vigtig.

Dialogrelationerne definerer vi som dem, man etablerer med personer, man på den ene eller anden måde er i dialog med på et arrangement, men som man ikke er i kontakt med derefter.

Netværksdannelse er, når der skabes relationer, der også er aktive efter mødet.

Nogen gange er det naturligvis svært at skelne mellem dialog- og netværksrelationer. Det der bliver opfattet som en dialogrelation, kan jo hurtigt blive til en netværksrelation, hvis den anden part kontakter en efter arrangementet. Omvendt kan den netværksrelation man troede man havde, vise sig aldrig at udmønte sig i egentlig kontakt efter arrangementet.

At være bevidst om forskellen er primært væsentligt for mødedesigneren, altså den som designer/planlægger mødet. Mødedesigneren skal nemlig tage stilling til, hvad der ønskes opnået med at skabe dialog mellem deltagerne.

Hvis målet med dialogen er at skabe en god stemning, åbenhed, engagement og fællesskab blandt deltagerne og forankre læring, er dialogrelationerne de vigtigste. Men hvis mødets mål er at skabe eller udvikle netværket mellem deltagerne, så er det i sagens natur netværksrelationerne, der skal fremmes, hvilket stort set altid er tilfældet for netværksmøder.

Hvordan styrkes dialogen på et arrangement?

På alt for mange arrangementer er deltagerne nærmest passive imens uendelige rækker af oplæg ruller hen over podiet. Når det stadig foregår i så udstrakt grad, er det fordi mange mødeansvarlige føler sig på gyngende grund, når det kommer til at skabe dialog mellem deltagerne. Og så er det lettere for dem bare at engagere nogle prominente oplægsholdere hvis navne ”sælger godt”.

Faktisk kræver det ikke det store at skabe dialog mellem deltagerne. To enkle dialogøvelser kan gøre den store forskel og skærper deltagernes opmærksomhed og giver dem samtidig ny energi.

Du kan f.eks. bede deltagerne ”summe med sidemanden” om det der er blevet sagt i løbet af oplægget, når dette har varet 30 minutter.

Du kan også bede deltagerne bruge 2 minutter på at hver især at tænke over, hvad de konkret kan bruge af det, der er blevet sagt.

Hvordan styrkes netværksdannelsen?

Når man taler om netværksdannelse, er det hensigtsmæssigt at skelne mellem ustruktureret og struktureret networking.

Ustruktureret networking
er det, der bl.a. foregår uformelt i pauserne. Her er det helt frit for deltagerne, hvem de vil tale med hvor længe. Pauserne er til for at hjernen kan slappe af, og man kan lade op.

Nogle har brug for at trække sig lidt tilbage, og andre søger samtale med andre. Det er vigtigt at respektere, at deltagere skal have tid til at være sig selv, hvorfor man her ikke skal stille krav til dem. Men man kan opfordre dem til tale sammen om et bestemt emne.

Struktureret networking
er når dialogen mellem deltagerne bliver ”sat i system, dvs. at der er afsat tid til dialog mellem deltagerne. Det opleves tit af deltagerne som pause og et mentalt åndehul, men det stiller stadig krav til at deltagerne er fokuserede og opmærksomme.

I den strukturerede networking skal mødedesigneren have planlagt, hvordan deltagerne skal tale sammen om hvad, f.eks. i mindre grupper eller parvis. Det er godt med et eller to enkle spørgsmål for at sætte dem i gang. Det afgørende for den strukturerede networking er, at deltagerne lærer hinanden at kende, og at samtalerne har fokus på hinandens ressourcer.

Hvis arrangementet har været involverende, og deltagerne har været i dialog med hinanden og derfor har fået energi undervejs, kan man sagtens opfordre deltagerne til at netværke i pauserne, fordi de allerede har været i kontakt med andre deltagere. De vil heller ikke have sammen behov for at koble af, som hvis de havde siddet og hørt på en lange række af oplæg.

Sæt skub i networkingen

For at kick-starte networking i pauserne eller midt i det planlagte program kan man bede deltagerne om at netværke med nogle at dem, de ikke kender, f.eks. ved disse to små øvelser:

  1. Hils på mindst tre andre. Giv dem hånden og fortæl hvem du er, hvad du laver, og hvorfor du er på mødet. En variant er at udveksle visitkort og fortælle hvad der står på kortene. 
  2. Find en deltager du ikke kender. Brug 10 min. til at finde to ting I har til fælles. Øvelsen kan gentages nogle gange.

Man kan naturligvis ikke ”tvinge” mennesker til netværk, uanset hvor meget de taler sammen. Men man kan gøre meget for at styrke netværksdannelsen ved at skabe nogle rammer, der gør det let og trygt for deltagerne at møde nye mennesker og pleje de relationer, man allerede har.

Det er vigtigt, at alle får talt med mange personer for at øge sandsynligheden for at møde nogen, hvor der er en god kemi, da det jo langt fra er alle, der oplever hinandens ressourcer som spændende og relevante. Men der skal også være kvalitet, og det tager ofte tid.

Et halvt minuts samtale med en ny person giver sjældent mulighed for at nå så meget i dybden, at der er basis for at etablere en relation.

Du kan følge 3 råd når du planlægger et arrangement, der bygger på dialog og netværksdannelse:

  1. Indlæg struktureret networking flere gange i løbet af hele arrangementets – første gang 5 minutter efter arrangementets start.
  2. Afsæt tid til ustruktureret networking
  3. Afstik spillereglerne for netværksdannelse– fx at det er ok ofte at skifte samtalepartner 

Skribentinfo

Kommentarer