Tilbage til arbejdet efter stress

Stressramte vender efter sygemelding ofte tilbage til de forhold, der gjorde dem stressede. Det er vigtigt, at jobvilkårene tages op til revision, og at den stressramte afstemmer sine forventninger til arbejdet med nærmeste leder. Opfølgning og støtte til den tilbagevendte medarbejder er afgørende, men det glider ofte ud i sandet.

Skribentinfo

Sygemeldinger på grund af stress er anderledes end de sygemeldinger, man har størst erfaring med på en arbejdsplads, fx influenza eller brækkede arme. De er typisk længere, og den stressramte vender ofte tilbage til det, vedkommende blev syg af.

Mange arbejdspladser tror nemlig, at den stressramtes problem er løst med en sygemelding. Men hvis der ikke er sket ændringer i arbejdsvilkårene, er det muligt, at et mønster gentages med en ny – og måske længere – sygemelding til følge.

Derfor er det vigtigt, at arbejdsplads og medarbejder tager arbejdsvilkårene op til revision, og at man som medarbejder evaluerer den måde, man forholder sig til sit arbejde på.

Grænser for, hvad der kan ændres på

Ofte er der grænser for, hvor meget der kan ændres på arbejdsopgavernes omfang. Det er sjældent muligt at ansætte endnu en kollega eller at undlade at løse en del af opgaverne.

Dette kan forveksles med, at der så intet er at stille op med situationen, og hvis ikke man kan 'klare lugten i bageriet', må man søge andet arbejde. Det er sjældent tilfældet. Der er ofte mange forhold, der kan forbedres uden at skære ned på opgavemængden.

Hvad kan arbejdspladsen gøre?

Når en medarbejder vender gradvist tilbage til arbejdet efter en stressrelateret sygemelding, har arbejdspladsen og især nærmeste leder et stort ansvar for at skabe klare rammer for den stressramte medarbejder.

Lederen kan overtage en del af arbejdet med at prioritere og sortere i opgaverne: Hvilke opgaver forventes løst til perfektion, og hvilke vil man acceptere bliver ordnet med en 80%-løsning? En stressramt medarbejder vil ofte være ekstra sårbar over for tvetydige og uafklarede rammer og have et særligt behov for tydelig og konkret feedback.

Hvad kan man som medarbejder gøre?

Medarbejderen kan have svært ved at vurdere, hvornår han/hun bliver for grundig, eller hvornår det er i orden at sige fra. Derfor bør medarbejderen afstemme sine forventninger til kvaliteten af arbejdet med nærmeste leder.

Det kan sagtens være, at medarbejderen har langt højere ambitioner end lederen. Desuden har vi alle en række værdier og idealforestillinger om, hvordan man som en kompetent medarbejder bør udføre sit arbejde. Nogle af disse værdier kan komme på kant med virkeligheden, når det ikke kan lade sig gøre at følge dem.

En sygemelding er ofte en glimrende anledning til at se på, om de kan blødes op, så de fungerer bedre inden for de rammer, der er for arbejdet.

Støtten og de gode intentioner glider ofte ud i sandet

Som leder er det vigtigt at følge op på en tilbagevendt medarbejder gennem et forløb, som sagtens kan vare 3-4 måneder eller mere.

Mange medarbejdere oplever desværre, at der er masser af støtte og gode intentioner i starten, og at der indgås aftaler om løbende dialog med nærmeste leder. I løbet af 1-2 uger glider det dog ud i sandet.

Herefter er det personen med færrest ressourcer og overskud, nemlig den delvist sygemeldte, der oven i kampen med at klare arbejdet, står med ansvaret for at få fat i lederen, få lavet nye aftaler og få fastholdt de særaftaler, man indgik om gradvis tilbagevenden.

Nogle virksomheder har som en del af deres stresspolitik beskrevet, hvordan man sikrer en ordentlig tilbagevenden til arbejdet for stressramte medarbejdere, mens andre ikke har det. Det kunne være spændende at høre nogle indlæg om, hvordan I gør på jeres arbejdsplads.

Skribentinfo

Kommentarer