Vi skal lytte

KONZENS har stillet Frank Jensen 10 skarpe.

1. Da du førte valgkamp for at blive overborgmester, sagde du, at I som politiske ledere skal vise anerkendelse og respekt for medarbejdernes faglighed og for de veje, som de viser jer. Hvordan vil du konkret som overborgmester vise respekt for dine 45.000 medarbejdere?

”I personalepolitik er det afgørende at vise anerkendelse af medarbejdernes faglighed. Det er der, de får deres tilfredsstillelse og identitet i jobbet. Derfor skal anerkendelse og respekt gå igen i de politiske initiativer, vi tager.”

2. Det er jo bare en hensigtserklæring?

”Det er vigtigt, at jeg over for mine egne chefer og min egen økonomiforvaltning siger, at det er det, jeg står for, og det, vi bør praktisere, når vi laver personaleledelse. Disse værdier skal gå igen i ledelsen af de medarbejdere, som er i frontlinjen af kommunens service over for borgerne. Vi skal lave politik i respekt for faglighed og ikke kun i forhold til en budget- og økonomimæssig tænkning.”

3. Synes du, at respekten for medarbejdernes faglighed og kompetence har været underprioriteret?

”Vi har generelt været igennem en periode i den offentlige sektor, hvor nogle af de værste ledelsesværktøjer fra det private erhvervsliv er blevet gjort til New Public Management. Man har troet, at man kunne rapportere sig til alle løsninger. Rockwoollaget mellem dem, der udfører vigtige samfundsmæssige opgaver – SOSU-assistenter i hjemmeplejen, pædagoger i daginstitutionerne, lærere i skolerne – og rådhusets ledelse er blevet for tykt og svært at komme igennem.

4. Hvordan vil du gøre laget tyndere?

”Når jeg taler med tillidsrepræsentanter og medarbejdere, oplever jeg, at de gerne ville kunne tilrettelægge tingene anderledes og smartere – hvis det var dem, der bestemte. Derfor er mit signal til lederne: De skal være tilgængelige for frontmedarbejderne, de skal være lydhøre, og deres personalepolitik skal drejes mere over i retning af anerkendelse.”

5. Af kommunens egen trivselsmåling fra 2008 fremgår det, at kun knap halvdelen af medarbejderne i Københavns Kommune har haft en udviklingssamtale med deres chef?

”Siden den måling, som du omtaler, har kommunen taget en række initiativer. Vi har udstyret vores ledere med meget mere uddannelse. Vores målsætning er, at alle ledere skal have en uddannelse på diplomniveau. At give lederne nogle reelle ledelsesværktøjer skaber større medarbejdertilfredshed. Og vi registrerer løbende, om der sker fremskridt i forhold til de værdier, som vi gerne vil have afspejlet.”

6. Vil der komme sanktioner, hvis man som leder ikke lykkes med at øge medarbejdertilfredsheden?

”Man starter ikke med at sige til folk, at de skal halshugges. Man starter med at motivere. Og det går faktisk fremad. Højt sygefravær er det vigtigste parameter for lav arbejdsglæde, og vi kan se, at sygefraværet falder. Det skal der lyde anerkendelse for til både ledere og medarbejdere. Vi er også meget opmærksomme på, at vi skal have ryddet op i al den regulering, som skaber meget af det bøvl, som de ansatte slås med. Vi skal ikke bede vores medarbejdere rapportere på ting, som ender blindt. De data, som vi indsamler, skal være relevante. Men det, som er reguleret ved lov, kan vi ikke fjerne. Der må vi som kommuner og i KL gå til Christiansborg.”

7. I det seneste nummer af KONZENS siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at afbureaukratisering er kommunernes ansvar – at det er jer selv, der fabrikerer de love og regler, som påvirker medarbejdernes hverdag.

”Jeg er enig med finansministeren i, at vi har et meget stort ansvar for at få effektiviseret vores drift og fjernet det bureaukrati, vi selv er skyld i. Men jeg synes også, at finansministeren skal gribe i egen barm. Det er regeringens og Folketingets ansvar, at man ikke bruger lovgivning, hver gang man vil påvirke noget ude i kommunerne. Man indgår aftaler med kommunerne en gang om året, og det er her, man kan påvirke ting. Hvis man gør det gennem bestemmelser og afrapportering, er man med til at ødelægge jobtilfredsheden.”

8. Men regeringen har jo fremlagt en afbureaukratiseringsplan?

”Jeg er nødt til at sige, at dens initiativer på dette område har en meget sparsom effekt, både i forhold til kommunernes økonomiske bundlinje og medarbejdernes tilfredshed. Der bliver vi nødt til fra KL og kommunernes side at sige til regeringen, at vi vil se frem til, at den gør det bedre fremadrettet!”

9. Og til noget jordnært, der også handler om trivsel: Hvorfor skal mange kommunale medarbejdere selv have madpakker med, når ansatte på virksomheder i den private sektor har adgang til sunde og lækre frokostordninger?

”Vi skal selvfølgelig også have sunde frokostordninger der, hvor det kan lade sig gøre. Men det offentlige kan ikke konkurrere med det private på de parametre, som det private erhvervsliv indbyrdes konkurrerer på. Vi kan konkurrere på, at vi har nogle spændende job med indflydelse og relevant indhold, fordi man udfører så mange vigtige samfundsmæssige opgaver. Det er også med til at give jobtilfredshed, at vi kan skabe nogle bedre arbejdspladser med hensyn til balance mellem familieliv og arbejdsliv. Det kan vi langt bedre i det offentlige end i mange dele af det private erhvervsliv, ” siger Frank Jensen og griner venligt, da han hører sidste spørgsmål:

10. Ville du anbefale dine børn at tage arbejde i en kommune?

”Min søn har lige arbejdet en årrække i Ålborg Kommune, og min kone arbejder for Københavns Kommune som leder af en skolefritidsordning. Så ja, kommuner er spændende arbejdspladser!”

Artiklen har tidligere været bragt i bladet konzens. Du kan læse hele bladet i elektronisk form her 

Læs mere

Ny generation af offentlig styring