Biasbevidst ledelse

Vidste du, at diversitet er et af de bedste redskaber til ledelsesudvikling? Det kan nemlig blokere bias, så ledere og deres organisationer træffer bedre beslutninger.

Biasbevidst ledelse – Sæt diversitet i spil og træf bedre beslutninger giver indsigt i, hvordan ledere minimerer ubevidste bias ved at invitere forskellighed ind i organisationer og lade den udfolde sig både menneskeligt og teknologisk. Gennem fokus på inklusion undgås klassiske faldgruber i beslutningsmønstre, og der skabes gode rammer for nytænkning.

Den biasbevidste leder ved, at det ikke nytter at terpe bias for at undgå dem. Det er lederens mindset, der skal trænes, så der kan opøves en adfærd, som gør diversitet til den virksomme ingrediens. Bogen præsenterer et program til mental lederfitness og foreslår konkrete redskaber inden for områder som digital ledelse, adfærdsledelse og inkluderende ledelse. Desuden inddrages nye perspektiver på magt i relationer, som har afgørende indflydelse på mulighederne for at blokere bias.

Forfatter Christina Lundsgaard Ottsen, Sara Louise Muhr
Forlag Djøf Forlag
År 2021
Sider 280
Pris 395 kr.
ISBN 9788757452211
Køb bogen hos forlaget