Din næste karriere

Hvor vil du hen? Hvis du famler efter svaret, har du en udfordring. Som alt for mange andre lader du tilfældigheder afgøre din fremtid, og chancen for, at du udretter noget og bliver lykkelig undervejs, er mindre, end du fortjener. Livet er nemlig ikke en generalprøve.

Stephen Bruyant-Langer har som en af Danmarks førende headhuntere mødt og rådgivet tusindvis af ambitiøse og succesfulde mennesker. I bogen her giver han dig redskaberne til at blive din karrieres dirigent. Han hjælper dig med at lave ’Din personlige forretningsplan’ – et værktøj, han har udviklet og perfektioneret i samarbejde med danske topledere. Planen vil sikre, at du skaber resultater for dig selv og andre, mens du holder fast i dine langsigtede ambitioner og drømme.

Undervejs inviterer Stephen Bruyant-Langer læseren indenfor i en branche, som er omgivet af mange myter. Han bruger sine daglige erfaringer til at klæde dig på til at finde, søge og få det helt rigtige job.


Om forfatteren
Stephen Bruyant-Langer er ledende partner i Korn/Ferry International, som beskæftiger sig med executive search og executive coaching. De sidste 15 år har Stephen desuden undervist på CBS i strategisk markedsføring og virksomhedskommunikation. Stephen har tidligere bl.a. været marketingdirektør i L’Oréal og Coca-Cola.

Forfatter Stephen Bruyant-Langer
Forlag Lindhardt og Ringhoff
År 2012
Sider 272
Pris 300 kr.
ISBN 9788711404898
Køb bogen hos forlaget her.