Flow i hverdagen - Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed

Med udgangspunkt i Mihaly Csikszentmihalyis flowteori beskrives, hvordan vi kan bruge flow som et bevidst redskab til at navigere bedre i en stresset hverdag.

Med udgangspunkt i Mihaly Csikszentmihalyis flowteori beskrives, hvordan vi kan bruge flow som et bevidst redskab til at navigere bedre i en stresset hverdag.

Inden for positiv psykologi bruges begrebet flow til at betegne en særlig mental tilstand, hvor vi fungerer optimalt og kan udvikle vores potentialer. Flow kan forekomme i mange forskellige sammenhænge. Ofte opleves flow som magiske øjeblikke, der kan opstå i mødet med andre mennesker, på idrætsbanen, i jobsammenhæng eller gennem kulturelle oplevelser.

Flow i hverdagen er en indføring i tilstanden flow. I bogens første del beskriver forfatterne med udgangspunkt i Mihaly Csikszentmihalyis flowteori, hvordan vi bruger flow som et bevidst redskab til at navigere bedre i en stresset hverdag. Herefter følger en række interview med mennesker, som fortæller om deres forhold til flow, og hvordan de bruger det i hverdagen. Forfatterne har blandt andet talt med en fodboldtræner, en forfatter, en it-programmør og en ambulanceredder. Bogen indeholder også interview med ledende flowforskere, blandt andre Mihaly Csikszentmihalyi, Antonella Delle Fave og Martin Seligman.

Hovedbudskabet i Flow i hverdagen er, at flowteorien kan bruges til at få hverdagen til at fungere bedre både privat, i fritiden i familielivet, på arbejdet og i uddannelse. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog og kan læses af alle med interesse for emnet.

Oversat fra norsk af Hanna Bjørnøy Sommersel.

Om forfatterne:

Frans Ørsted Andersen, ph.d., er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og forsker i positiv psykologi samt læring, didaktik og uddannelse. Han har oversat to af Csikszentmihalyis bøger fra engelsk til dansk og udgivet en rækkke bøger og artikler om flow.

Nina Hanssen arbejder som nyhedsredaktoør i den norske mediekoncern LO Media. Hun har haft en række lederstillinger i norsk presse og er formand for Fagpressens Redaktørforening. Hun er uddannet cand.mag. i historie og socialantropologi og har en mastergrad i journalistik fra City University, London. Derudover har hun sit eget firma, der tilbyder foredrag og afholder kurser i mødeledelse og creative writing.

Forfatter Frans Ørsted Andersen og Nina Hanssen
Forlag Dansk Psykologisk Forlag
År 2013
Sider 207
Pris 298 kr.
ISBN 9788777068447
Køb bogen hos forlaget her