Gør en forskel med distribueret ledelse

Der findes utallige bøger om ledelse for offentlige ledere med bud på, hvordan man bedriver god ledelse i en tid med øgede krav til på den ene side målbare resultater og effektiv implementering af blandt andet reformer og på den anden side medarbejdertrivsel og -udvikling.

Bogen handler om distribueret ledelse, som skal supplere de mange ledelsesidealer med en pointe om, at lederne med fordel bør rette fokus mod at opbygge autentiske medarbejderrelationer og tænke alle aktører ind som bidrag i udviklingsprocessen.

I bogen argumenterer forfatter for, at distribueret ledelse, som tager form af kollektiv ekspertise, kan have en positiv indflydelse på læring, trivsel og undervisning i skoler. Bogen trækker på forskningsresultater og er et læsevenligt og værdifuldt redskab for især lederen, der ønsker overblik over koblingen mellem distribueret ledelse, social kapital og professionelle læringsfællesskaber.

Forfatter Alma Harris
Forlag Dafolo Forlag
År 2019
Sider 156
Pris 437,5 kr.
ISBN 978-87-7160-690-4
Køb bogen hos forlaget