Hvad laver ledelsen, når medarbejderne bestemmer?

Læs i denne bog mere om, hvordan ledelsen holder styringen, når medarbejderne bestemmer.

Europas bedste offentlige arbejdsplads ligger i Danmark: Faglig kvalitet og arbejdsmiljø er i top og sygefraværet er i bund. Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) er kåret til Europas bedste offentlige arbejdsplads af Great Place to Work i 2019 og 2020.

Ledelsen kræver, at de ca. 120 medarbejdere kan og vil løfte ansvaret for at udvikle løsninger på og træffe beslutning om komplekse spørgsmål, der i de fleste organisationer er forbeholdt ledelsen, fx:

Strategi: Hvordan skaber vi endnu bedre resultater for borgerne og tjener penge på det?
Reorganisering: Hvilken organisering understøtter bedst strategien?
Ansættelser: Hvem skal rekrutteres?
Løn: Hvem skal have lønforhøjelse?

Hvordan holder ledelsen styringen, når medarbejderne bestemmer? Det får du indsigt i gennem syv cases om lav-hierarkisk ledelse, adfærdskorrigerende samtaler og en meget grundig rekrutteringsproces.

Forfatter Bo Vestergaard
Forlag LEAD READ
År 2020
Sider 72
Pris 269,95 kr.
ISBN 9788797234600
Køb bogen her