Laboratorier til bæredygtig samfunds- og lederskabelse

Bogen giver et indblik i baggrunden for at anvende laboratorier og eksperimentarier i praksis og viser gennem konkrete eksempler, hvordan vi med succes kan opnå samfunds- og lederskabelse gennem kreative samspil.

- Når lederkompetencer samskabes af mennesker

Vi står som samfund midt i et socialt og kulturelt opbrud, som vi ikke kun som borgere og fagfolk, men også som politikere og bureaukrater har svært ved at forholde os til. De gamle autoriteter og holdepunkter: Religionen, ideologierne, familien, professionen, etc. har mistet deres betydning for vores identitet og dannelse. Samfundets grundlæggende værdier som demokratiet, medborgerskabet, ytringsfriheden etc. er under opløsning. Politikerne holder krampagtigt fast i bureaukratiet og markedet, som de sidste magtbaser. Der er strid om New Public Management og dens afløsere stadig eksisterer. Men tilsyneladende lever bureaukratiet og hierarkiet i bedste velgående som et tavst skyggesystem, som ingen taler om, men som alle fortsat efterlever, måske i mangel af alternativer.

Vi har således svært ved at forny samfundets ledelse og styring samtidigt med at mangfoldigheden, uklarheden og kompleksiteten øges. Vi aner ikke, hvor vi som samfund og folk er på vej hen i dette hav af dilemmaer, ondartede problemer og modstridende stemmer. Dette univers kan bedst betegnes som ”Det umuliges mulighed”. Hvordan tackler vi bedst en sådan kaotisk situation? Vi savner sprog som kan hjælpe os med at navigere i det oprørte hav. Nogle mener at vi skal finde tilbage til fortidens ideologier og dyder og blande de gamle paradigmer på nye måder. Men de er efterhånden blevet udvandet til ukendelighed og har efterladt et tomrum af skizofreni og meningsløshed. Det bedste, vi kan gøre, er derfor at tænke os om og gennem fællesskabets uendelige kreativitet at opsøge de mange nye muligheder, som lokalt opleves som praktiske, relevante og realisable. Vi søger således en åben form for pragmatisme. Det er den tilgang, som her i bogen kaldes for laboratorier, som bygger på det lokale, åbne, bæredygtige eksperimentelle lederskab. Men det kræver, at mennesker får lov til at udfolde deres evner og får frihed til at tænke og handle der, hvor de lever og arbejder. Det kan udfoldes gennem mange forskellige samspilsformer og ledelsesideer, alt efter udfordringernes art, omfang, og kompleksitet og deltagernes mulighedsrum, mod, kreativitet og entusiasme.

Som drivkraft for disse laboratorier vil vi gøre brug af menneskekundskab, filosofi, kunst, sociologi, psykologi og ikke mindst ledelsespraktik.

Bogen giver et indblik i baggrunden for at anvende laboratorier og eksperimentarier i praksis og viser gennem konkrete eksempler, hvordan vi med succes kan opnå samfunds- og lederskabelse gennem kreative samspil, ofte på kanten af den kendte konventionelle praksis.

Forfatter Preben Melander (red.)
Forlag Djøf Forlag
År 2014
Sider 547
Pris 495 kr.
ISBN 9788757431438
Køb bogen fra forlaget her