Ledelse af det relationelle selv

Perspektiver på selvledelse

Ledelse af det relationelle selv er en kort og let tilgængelig refleksionsbog, som bygger på en grundlæggende antagelse om, at vi ikke har et fasttømret og evigt gyldigt kerneselv, og at vi selv, hver især, er ledere af vores flersidige selver. Disse selver er skabt over tid og fylder mere eller mindre i vores hverdag, afhængigt af hvilke sider vi giver mest plads.

Bogen kommer omkring selvledelse og refleksive samtaler, relationel ledelse og emergerende samtaler, 3. ordensledelse og orkestrerede samtaler, og i bogens sidste del sættes et særligt fokus på ekstraordinær ledelse af ekstraordinære medarbejdere.

Gennem hele bogen får læseren lejlighed til egen refleksion og inspiration til hverdagen. Målgruppen er ledere, som søger ny inspiration samt medarbejdere og konsulenter, som ønsker at se begrebet selvledelse fra en ny vinkel. Studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelserne kan også med fordel læse bogen.

 

Om forfatteren

Danielle Bjerre Lyndgaard, Cand.merc., MMD, forfatter og Senior HRD Partner i BRFkredit a/s, hvor hun arbejder med ledelses- og organisationsudvikling. Hun har desuden praktisk erfaring som både leder, forretningsudvikller, ledelsesudviklingskonsulent og Nordisk HR-chef - og har primært fokus på dynamikken mellem relationer og resultatskabelse.

Forfatter Danielle Bjerre Lyndgaard
Forlag Dansk Psykologisk Forlag
År 2013
Sider 162
Pris 248 kr.
ISBN 978-87-7706-763-1
Køb bogen hos forlaget her