Ledelse – hele historien

Om ledelse fra a til z – et overblik over ledelsesteoriernes udvikling. Et enormt tag selv-bord af metoder og perspektiver, at reflektere over, vælge ud fra og endelig sammensætte dit personlige lederskab.

Bogen giver en sjælden indsigt i fænomenet ledelse gennem de seneste 100 år. Forfatterne giver et sammenhængende billede af ledelseshistoriens perioder, der som led i en kæde føjes sammen med fortid og samtid – og i sidste led fremtiden – for at give respons på aktuelle ledelsesmæssige udfordringer og udviklinger. Hovedtesen er, at nutidens viden om ledelse udspringer af et væld af historiske teorier og erfaringer, som i dag manifesteres i ledelsens nyeste teori og praksis.

Mere end 100 års forskning og tænkning om ledelse har givet os et enormt tag selv-bord af forskellige metoder og perspektiver, vi kan reflektere over, vælge ud fra og sammensætte. Men det er op til den enkelte at udvikle sit personlige lederskab og sætte ledelse på dagsordenen.

 

Om forfatterne

Bogen er udviklet af Steen Hildebrandt, Søren Brandi, Jesper Poulsen, Kasper Wittrup og Vicki Juel Isaksen – alle fra konsulentvirksomheden Hildebrandt & Brandi.

Forfatter Steen Hildebrandt, Søren Brandi, Jesper Poulsen, Kasper Wittrup, Vicki Juel Isaksen
Forlag Systime
År 2015
Sider 447
Pris 350 kr.
ISBN 9788761670281
Køb bogen fra forlaget her