Ledelsesteamet gentænkt

Bogen bygger på en ny forståelse af ledelse og gennemgår 12 pointer, der kan give nyt liv og inspiration til udvikling af jeres ledelsesteam.

- Sådan skaber I kurs, koordinering og commitment

Ledelsesteamet gentænkt bygger på en ny forståelse af ledelse og ledelsesteam. I bogen samles ”best current knowledge” om ledelsesteam i et tilgængeligt og praksisrelevant format kombineret med talrige øvelser og cases.

Bogens 12 pointer viser, hvordan ledelsesteam kan nå frem til et bedre og mere effektfuldt samarbejde. Blandt pointerne er:

• Ledelse er ikke noget, I er. Det er noget, I producerer

• Ledergrupper udvikler sig i eksperimenterende livtag med gradvist mere besværlige realiteter

• Jeres møder er for ringe, punktum.

• En ledergruppe uden styringsoverblik er som en leder uden en kalender

• DU skal udvikle dig, hvis gruppen skal udvikle sig

• Dybden i jeres forhold afgør kvaliteten af jeres fakta

Bogen er skrevet til ledelsesteam, som ønsker at skabe nye fælles forståelser og tilrettelægge udviklingstiltag til netop deres team, under netop deres betingelser. Dermed bliver teamet i stand til at få de bedst mulige organisatoriske resultater ud af de ressourcer, det råder over.

 

Om forfatteren

Anders Trillingsgaard er cand.psych.aut. og ph.d. og har 13 års konsulent- og forskererfaring med udvikling og implementering af leder- og organisationsudviklingsprogrammer. Anders er blandt de mest toneangivende kræfter i udviklingen af ledelsesteam i Danmark, han skrev sin ph.d. om udvikling af ledergrupper og har skrevet mange artikler på området. Udover at udvikle feltet fagligt har Anders selv arbejdet med hundredevis af ledergrupper i regioner og kommuner, på universiteterne samt i nogle af de største danske produktions- og it-virksomheder. Han sidder i flere bestyrelser og er foredragsholder og underviser på masterprogrammer i ledelse, lederkonferencer og internationale videnskabelige konferencer.

Forfatter Anders Trillingsgaard
Forlag Dansk Psykologisk Forlag
År 2015
Sider 288
Pris 399 kr.
ISBN 978-87-7158-171-3
Køb bogen fra forlaget her