Modarbejder eller medarbejder

Forandringsledelse trænger til forandring. Denne bog præsenterer tre nye arbejdsprocesser til effektiv involvering, som vender ’støj’ og modstand til engagement og samarbejde.

- Forandringskommunikation skaber samarbejde

Du laver planer, sætter mål og finder løsninger: Strategier der skaber vækst. Udvikling af nye produkter og services. Effektivisering af arbejdsprocedurer. Implementering af IT systemer. Men hvordan går det med at gennemføre forandringerne?

  • Forstår dine medarbejdere og kolleger de nye mål og planer – eller oplever du modstand, selv om du har informeret?

  • Bakker de op og tager ansvar for at bidrage – eller bliver du irriteret og skuffet over manglende engagement?

  • Lever jeres samarbejde op til dine forventninger – eller undrer du dig over, at jeres kompetencer og viden ikke skaber større resultater?

Uanset om du er topleder, mellemleder eller projektleder, og uanset om du arbejder i en stor organisation eller et lille team, er du forandringsleder. Forudsætningen for at lykkes er, at dine kolleger og medarbejdere vil samarbejde med dig om forandringsopgaver.

Forandringsledelse trænger til forandring. Baseret på forfatterens praktiske erfaring og brede faglige baggrund giver bogen konkrete arbejdsmetoder og anvisninger til:

  • Hvordan du skaber effektivt samarbejde om forandring, så I både opnår resultater og trives.

  • Hvordan I udnytter jeres samlede viden og kompetencer til at udvikle ambitiøse løsninger.

  • Hvordan du vender ’støj’ og modstand til engagement og samarbejde.

Forandringskommunikation sikrer udvikling og læring gennem videndeling og involvering. Ved at følge principperne og bruge metoderne i denne bog vil du opleve, at du får muligheder og medarbejdere fremfor problemer og modarbejdere.

 

Om forfatteren

Anette Franck er specialist i forandringskommunikation, rådgiver og underviser i udvikling og implementering af forandringer og er desuden stifter af Corporate Voice.

  • Uddannet cand.phil. i voksenpædagogik fra Københavns Universitet.
  • MBA fra Warwick Business School, England og journalist fra Syddansk Universitet.
  • Blogger på Børsen om forandringsledelse og ledelseskommunikation.
  • Har arbejdet som afdelingschef i et konsulenthus, direktionsassistent, HR Manager og HR Udviklingschef.
Forfatter Annette Franck
Forlag Jurist- og Økonomforbundets Forlag
År 2014
Sider 173
Pris 275 kr.
ISBN 9788757433531
Køb bogen fra forlaget her