Stærk under pres

Vil du kunne præstere optimalt under pres? En jægersoldat og en performancetræner skriver om, hvordan du programmerer krop og psyke til at yde det ypperste.

- Håndbog i high performance

Vil du kunne præstere optimalt under pres? “Stærk under pres – håndbog i high performance” fra tidligere jægersoldat Thomas Rathsack og performancetræner Rune Wåhlin Andersen fortæller, hvordan du programmerer både krop og psyke til at yde det ypperste. Uanset om det er dig alene, eller om du har et team i ryggen.

High performance opstår, når du kontinuerligt præsterer bedre end andre, begår færre fejl og overskrider grænserne for det forventelige på trods af alle forhindringer.¨Men hvordan når du dertil? Forfatterne præsenterer ingen nemme løsninger, men du får en række overraskende pointer og konkrete råd om vejen til optimale præstationer, du kan bruge til dig selv og dit team. Uanset om du vil blive bedre til dit arbejde, eller du vil yde dit bedste inden for sport.

De to forfattere kombinerer her deres viden om facts og personlige erfaringer fra verdens brændpunkter. De har inspireret og ansporet virksomhedsledere og topperformere inden for både sport og kunst. Nu kan alle få gavn af deres væsentligste budskaber, skrevet i et enkelt og direkte sprog.

 

Om forfatterne

Thomas Rathsack Forfatter og tidligere jægersoldat med flere års operativ erfaring fra Irak og Afghanistan. Tildelt den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation for sin indsats. Han har desuden arbejdet som sikkerhedskonsulent og programleder for minerydningsorganisationer i den tredje verden. I dag lever Thomas af sit forfatterskab og sin rådgivningsvirksomhed.

Cand. scient. Rune Wåhlin Andersen er indehaver af Metrik Simulation, som leverer træning, uddannelse og designløsninger inden for præstationer under pres, stresshåndtering og ledelse af High Performance Teams. Sammen har Rune og Thomas holdt en lang række foredrag om high performance.

Forfatter Rune W. Andersen og Thomas Rathsack
Forlag Politikens Forlag
År 2015
Sider 260
Pris 225 kr.
ISBN 9788740017281
Klik her for at købe bogen