Succes uden afsavn

- Hvordan du lykkes med at skabe forretning og samtidig leve et liv med overskud

Vi har længere arbejdsdage end nogensinde før. Vi får at vide, at vi er nødt til at ofre vores aftener og weekender (og i visse tilfælde endda vores familieliv og helbred), hvis vi vil helt til tops. Men en lille, men voksende gruppe iværksættere har besluttet sig for at gøre det anderledes: De opbygger multimilliondollar-virksomheder og tager sig tid til at nyde livet. Succes uden afsavn fortæller hemmeligheden bag, hvordan de lykkes med at have et liv på toppen og stadig bevare balancen mellem arbejde og privatliv.

Denne bog ruster dig til at vælge succesen uden at lide afsavn. Sig farvel til den skyldbevidste e-mail-tjekning på daten, til at komme hjem, når børnene allerede er i seng, og sig ja til at have et fritids- og privatliv – og samtidig få succes i dit arbejdsliv.

 

Om forfatterne

Martin Bjergegaard har en master i strategi og management, men han har været iværksætter det meste af sit liv, og var i 2006 med til at starte iværksætter-”fabrikken” Rainmaking. Martin har altid følt, at der var noget galt med det traditionelle mønster for en iværksætter – mønstret som siger, at man skal ofre de andre dele af sit liv for at kunne få succes. Da han var teenager, læste han en selvbiografi af en berømt iværksætter, som stolt fortalte sit syn på en iværksætters liv: Familie og venner hører til på søndage og i julen. Martin lovede sig selv, at han en dag ville skrive en bog med helt anderledes rollemodeller. Det er bogen Succes uden afsavn, som han har skrevet sammen med Jordan Milne.

Jordan Milne er en af de få med et diplom i Entrepreneurship fra University of Cambridge, og han har altid gerne ville være iværksætter. Engang da han kiggede i jobannoncer, blev han overrasket over, at han ikke kunne finde et eneste job som lovede både rigdom, lykke, sundhed, sjov, passion, rejser, mulighed for at hjælpe andre, masser af tid til familie og venner samt frihed til at sammensætte sit eget arbejdsskema. Han fandt også ud af, at mange iværksættere, som havde opnået nogle af disse ting, var tvunget til helt at opgive nogle af de andre ting. Jordan besluttede, at han hellere måtte skabe sit eget job, hvilket var lettere sagt end gjort. Da han mødte Martin Bjergegaard, fandt han ud af, at de var på udkig efter det samme. De gik i gang med at finde og snakke med personer som allerede levede det liv, de ønskede sig. De fandt dem, talte med dem, indsamlede deres bedste råd og det resulterede i bogen Succes uden afsavn.

Forfatter Martin Bjergegaard og Jordan Milne
Forlag Gyldendal Business
År 2013
Sider 200
Pris 300 kr.
ISBN 9788702145489
Køb bogen hos forlaget her