Systemisk projektledelse

Det er ikke de enkelte værktøjer og tilgange som er afgørende for om en projektleder lykkes. Det er måden hvorpå organisationen og den enkelte projektleder bruger dem på. Læs hvordan du giver værktøjskassen et eftersyn og få nye måder at bruge den på.

Det er ikke de enkelte værktøjer og tilgange som er afgørende for om en projektleder lykkes. Det er i højere grad den måde man som projektleder og projektorganisation ser på disse værktøjer og bringer dem i spil, der er afgørende. Formålet med denne bog er at skærpe projektlederens opmærksomhed på og refleksion over de værktøjer der nu engang er til rådighed. Og skabe refleksion over, hvordan man kan tænke og arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for projektledelse.

Bogen er tænkt som en hjælp til projektledere til at kunne navigere i komplekse sammenhænge, hvor standardiserede processer oftest langt fra er løsningen. Bogen bidrager med teori, tanke- og handleværktøjer som gør projektledere i stand til at forholde sig reflekteret til de værktøjer, som de har adgang til. Derudover klæder den projektledere på til at kunne facilitere de nødvendige processer i og omkring projektet. 

 

Bogen er  skrevet til projektlederuddannelser og er desuden anvendelig for projektledere som ønsker teoretisk og praksisnært input om projektledelse og projektlederrollen i et systemisk perspektiv.

 

Om forfatterne

Bogen er redigeret af Henrik Schelde andersen - BA i psykologi og diplomuddannet i systemisk ledelse og Katrine Raae Søndergaard - cand.mag i psykologi og kultur- og sprogmødestudier.

Derudover findes bdirag af Bjane Stark, Lone Christensen, Thomas Bonderup, Maibritt Højgaard.

 

Forfatter Henrik Schelde Andersen og Katrine Raae Søndergaard (Red.)
Forlag Samfundslitteratur
År 2012
Sider 250
Pris 259 kr.
ISBN 978-87-593-1471-5
Køb bogen hos forlaget her