Uddannelse af den reflekterende praktiker

- Tiltag til en ny udformning af undervisning og læring for professionelle

 

De problemer, som professionelle praktikere står overfor, er kun sjældent entydige og klare. De er som oftest komplekse uden et endegyldigt facit. Dygtig professionel ageren afhænger mindre af faktuel viden eller rigide beslutningsmodeller end af evnen til at reflektere, før der skrides til handling, når etablerede teorier ikke slår til. Alligevel underviser de fleste professionsuddannelser kun de studerende i standardiserede videnskabsteorier, og hvordan man løser regelrette problemer, og derved går fremtidige professionelle praktikere glip af evnen til at tackle de vanskelige problemer, som de vil blive konfronteret med i den virkelige verden.

I denne bog argumenterer Donald A. Schön for, at uddannelsen af professionelle praktikere bør koncentreres om at styrke praktikerens mulighed for at reflektere-i-handling – det vil sige ’learning by doing’ samtudvikling af evnen til kontinuerlig læring og problemløsning igennem den professionelles karriere. Schön udvikler en ny tilgang til uddannelsen af professionelle praktikere og viser, hvordan professionsuddannelserne kan bruge denne tilgang til at forberede de studerende til at omgås komplekse og uforudsigelige problemer, som de vil støde på i deres fremtidige praksis, med selvtillid, dygtighed og omhu.

 

Om forfatteren:

Donald A. Schön var professor i byplanlægning og uddannelse ved Massachusetts Institute of Technology og forfatter til 'Den reflekterende praktiker', hvori han udvikler teorierne om at reflektere-i-handling.

Forfatter Donald A. Schön
Forlag Klim
År 2013
Sider 356
Pris 349 kr.
ISBN 978-87-7955-711-3
Køb bogen hos forlaget her