Vind med vilje - Hvorfor nogle klarer sig bedre end alle andre

Der er gået ti år siden Jim Collins’ skrev sin bestseller Good to great. Sammen med Morten T. Hansen har han i mellemtiden forsket i, hvad der gør, at nogle virksomheder vinder og andre ikke gør. De viser i denne bog, hvordan man bliver den bedste virksomhed i sin branche.

De to forfattere kommer frem til nogle overraskende opdagelser. De afliver myten om, at succesfulde ledere er mere kreative, mere heldige eller mere risikovillige end andre ledere. Collins og Hansen viser, at held og uheld fordeles nogenlunde lige, men at vinderne er bedre til at få et højt afkast på deres held – return on luck, som de kalder det.

Succesfulde ledere udnytter og optimerer de forudsætninger de har. De er disciplinerede, vedholdende og paranoide. De fastholder deres strategiske beslutninger og opnår her igennem varig succes. De vinder med vilje.

 

Om forfatterne:

Jim Collins er uddannet i erhvervsledelse og matematik fra Stanford University. Han har oprettet et forskningscenter i Boulder, Colorado, hvor han blandt andet tilbyder rådgivning til ledere. Jim er en ivrig forsker i performance og ledelse af virksomheder, og det er der kommet seks bøger ud af, blandt andet bestsellerne Built to last, Good to great og How the mighty fall.

Morten T. Hansen har en ph.d. fra Stanford University og er nu professor i ledelse ved University of California, Berkeley, og ved INSEAD. Morten forsker i organisation og ledelse, er konsulent og foredragsholder over hele verden samt forfatter til en række artikler og en bog om samarbejde, Collaboration.

Forfatter Jim Collins og Morten T. Hansen
Forlag Gyldendal Business
År 2013
Sider 304
Pris 350 kr.
ISBN 9788702134308
Køb bogen hos forlaget her