6 misforståelser om uddelegering

Uddelegering af opgaver er en situation, som giver mange ledere hovedbrud. Når du bøvler med denne del af din ledergerning resulterer det i, at du selv får alt for travlt, mens dine medarbejdere savner udfordringer. Læs her om, hvordan du bliver tryg ved at uddelegere.

Skribentinfo

For nogle ledere er opgaven med at uddelegere blandt de sværeste, uanset om man er ny i lederjobbet eller har flere års erfaring. I artiklen 6 Ways to Overcome Your Dread of Delegating peger Susan Ritchie, ledercoach, på, hvor hun mener nogle af de største udfordringer ligger ved uddelegering.

Den nye leder

Ifølge Susan Ritchie kan det for den relativt nye leder være en udfordring at bede andre om noget, især, hvis hun nu er leder for sine tidligere kolleger. Tankerne går på:

  • Hvad vil de tænke om mig?
  • Hvem tror jeg, jeg er, når jeg skal fortælle andre, hvad de skal lave?
  • Hvordan gør jeg det rigtigt?

Den erfarne leder

For den erfarne leder kan det være andre udfordringer, der afholder en fra at uddelegere. Her kan tankerne gå på:

  • Hvad hvis opgaven ikke bliver lavet?
  • Hvordan ved jeg, at den bliver lavet?
  • Hvad hvis den ikke bliver lavet på den måde, jeg ville have lavet den?
  • Det er helt sikkert hurtigere, hvis jeg laver den selv.
  • Det her er de dele af mit arbejde, som jeg elsker, hvorfor skal jeg give det videre?  
  • Det tager for lang tid at oplære en anden til at lave opgaven. Eller hvad nu hvis en anden laver opgaven bedre end mig?

En af de største udfordringer ved uddelegering er den måde, du tænker om det, nemlig; hvad nu hvis...? At uddelegere er en vigtig del af dit arbejde som leder, og du er nødt til at føle dig tryg ved opgaven. Derfor handler det i høj grad om, at du skal ændre din tankegang og ikke tænke på, hvad der kan ske, men hvad der skal ske.

Derfor skal du uddelegere mere:

  1. Det her er de dele af mit arbejde, som jeg virkelig elsker, hvorfor skal jeg give det videre?
    Du skal forstå din rolle som leder – især hvis du er ny i den. Det nye ansvar betyder nye to-do lister, og at dine prioriteter bør ændre sig. Du skal forstå denne nye situation, og du skal hjælpe dine medarbejdere med også at forstå den.

  2. Det er helt sikkert hurtigere, hvis jeg gør det selv
    Nej, det er det helt sikkert hurtige svar. Den tid du bruger på at oplære dine medarbejdere til at lave opgaven, er tid godt brugt. På lang sigt vil det frigive tid til at takle de udfordringer, du møder i din rolle som leder. Ellers vil du lynhurtigt blive lagt ned af opgaver, som kan og bør blive lavet af andre, hvilket i sidste ende betyder, at du bliver mindre effektiv.

  3. Hvad vil de tænke om mig?
    ”Hvem tror jeg, at jeg er, når jeg fortæller andre, hvad de skal lave?” Uddelegering giver dine medarbejdere mulighed for at udvikle sig og opnå værdifulde erfaringer. Set på den måde er uddelegering faktisk en gave. Du hjælper medarbejdere og potentielle ledere i deres udvikling.

  4. Hvad skal jeg sige til en medarbejder, som er for uerfaren til at lede et projekt, men er ivrig efter det?
    I denne situation bør du vælge en anden og mere erfaren medarbejder til at lede projektet, men du kan involvere den første medarbejder i projektet på et andet plan. Det vil give værdifuld erfaring til begge medarbejdere ift. ledelse af andre og erfaring med projekters fremgangsmåde og arbejdsmetoder.

  5. Hvordan ved jeg, at opgaven bliver løst?
    Du skal vælge den rigtige medarbejder til at udføre opgaven. Du skal kende din medarbejders evner, ekspertise og erfaringer og vide, hvad der kræves for at løse opgaven. Du skal kunne afgøre, hvilket niveau af støtte, ledelse og opmuntring, der skal til for at opleve fremskridt i processen. Opstil delmål, for at du på den måde kan holde øje med projektet. 

  6. Mine medarbejdere har meget travlt.
    Det har du også. Og du får endnu mere travlt, hvis du ikke uddelegerer. Du skal opmuntre alle til at se på, hvordan de bruger deres tid, og hvor effektive de er. Se på nuværende processer og praksisser: Hvad kan ændres? Bare fordi opgaverne er blevet løst på en bestemt måde indtil nu, er det ikke ensbetydende med, at det er den bedste måde fremover.


Artiklen er frit oversat fra 6 Ways to Overcome Your Dread of Delegating fra beleaderly.com

 

Læs mere om Effektivitet

Få styr på dine prioriteter

Hvornår skal du uddelegere en opgave?

Skribentinfo

Kommentarer