Det kompetente selv

Bogen er en introduktion til Banduras hovedværk fra 1997: Self-Efficacy: The Exercise of Control og til hans teorier om den personlige kompetences betydning for menneskers måde at klare sig på i det moderne samfund.

Vores motivation og handlinger i forskellige situationer afhænger af, om vi tror på vores egne evner i den givne kontekst. Det kan altså være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv og på egne evner. Albert Bandura (født 1925) beskriver den menneskelige adfærd og de bagvedliggende kognitive processer mere dækkende end hans forgængere. Han giver forklaringen på, hvorfor vi agerer, som vi gør, og han kommer ydermere med anvisninger på, hvordan vi kan forstå os selv bedre, arbejde med og udvikle os selv.

Den canadisk-amerikanske psykologiprofessor Bandura regnes i dag for en af hovedkræfterne bag den kognitive revolution, der prægede psykologien i slutningen af 1960'erne, og som satte fokus på menneskets selverkendelse og sociale indlæring.

  • ForfatterCarl F Kähler
  • ForlagFrydenlund
  • År2012
  • Sider154
  • Pris249
  • ISBN9788771180268
Det kompetente selv