Hvad er mobning?

Mobning går ikke kun ud over offeret, men har også en negativ virkning på kolleger og selve arbejdet - samtidig er mobning ofte et symptom på, at du som leder skal arbejde med blandt andet sammensætnng af grupper og organisering af arbejdet.

Mobning går ikke kun ud over offeret, men har også en negativ indvirkning på kolleger og selve arbejdet, fordi

  • arbejdspladsen mister ansatte, der ikke vil acceptere det dårlige arbejdsmiljø, som mobning medvirker til at skabe
  • ofre for mobning ender typisk med at sige deres job op og har meget sygefravær inden
  • personale, der mobber, binder energi, der kunne være brugt produktivt
  • problemer vedligeholdes i stedet for at løses
  • ledere, der mobber, virker i særlig grad hæmmende på arbejdsglæde, kommunikation, vidensdeling og udvikling – og forringer dermed virksomhedens ­resultater.

Arbejdstilsynets definition på mobning:

Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.

Hvad mobning fortæller om en arbejdsplads

Hvis mobning sker på en arbejdsplads, kan det være en ­indikation på, at den ikke fungerer godt, nemlig fx:

  • at arbejdet kan organiseres mere hensigtsmæssigt
  • at grupper kan sammensættes bedre
  • at trivslen og den sociale støtte kan optimeres
  • at ledelsen måske ikke har indsigt i væsentlige konflikter på arbejdspladsen
  • at ledelsen kan lære mere om konflikthåndtering
  • at ledelsesstilen ikke fremmer godt arbejdsmiljø

Signalement af et offer

I børnenes verden er der ingen tvivl om, at bare et aparte udseende kan være nok til, at der er nogle der begynder at drille, og drillerierne kan så udvikle sig til mobning. Socialisering, gruppedannelse og magtkamp kan virke mere rå i børnenes end i de voksnes verden. I voksenlivet er socialisering, gruppedannelse og magtkamp mere nuanceret og foregår mindre åbenlyst. Det er vanskeligt at pege præcist på objektive forhold, der på forhånd kan siges at gøre en person til muligt mobningsoffer.

Hvad er meningen med mobning?

Man kan spørge sig selv hvad meningen med mobning egentlig er. Mobning er en kompliceret proces, hvor den der mobber, ikke nødvendigvis altid handler i ond mening, selv om det kan se sådan ud. Hvis man skal give et bud på, hvad den dybere mening med mobning er, kunne det være at opnå en bedre position. Mobning løfter nemlig den der mobber til en bedre position i en uløst konflikt eller i en magtkamp.

Mobning er et – uacceptabelt – middel til at nå et mål. Målene kan være vidt forskellige – skjulte mål eller erklærede mål – men alle har et eller andet med position at gøre.

Eksempler på grunde til, at uløste konflikter ender med mobning

  • Hvis mobberen føler sin stilling eller funktion truet, kan han vælge at angribe sin konkurrent, bagtale og intrigere mod vedkommende. Dette kan gøres, så det ligner saglige indvendinger og interesse for firmaets ve og vel. Måske forsvinder truslen så og mobberens position er sikret.
  • En ny leder kan opleves som en trussel af en gruppe medarbejdere, der har glemt, at de arbejder for borgere eller kunder. Medarbejderne kan frygte, at der sker forandring, når den nye leder tiltræder. De holder sammen og modarbejder alt, hvad han gør – bagtaler ham og beskylder ham for uduelighed. Da han ingen resultater når, bliver han til sidst fjernet.
  • Hvis en person vil være uformel leder af en gruppe, skal vedkommende sørge for at hævde sig, tage initiativet og skabe sammenhold. Dette kan ske ved at udpege et mobningsoffer, som bliver klikens fælles ”projekt”, og som giver mobberen noget at udfylde sin selvbestaltede lederrolle med.
  • Hvis en person selv vil undgå at blive udstødt, kan han deltage i mobningen af en anden og optages så i fællesskabet.
  • Hvis en person er misundelig på en anden, fordi den pågældende måske er kønnere, bedre klædt, mere begavet, bedre til sit arbejde, så kan mobning være en hjælp. Ved at mobbe skaber mobberen illusionen om at være hævet over den, han i virkeligheden er misundelig på.
  • Hvis en leder vil af med en medarbejder, men det viser sig ikke at gå glat, kan lederen prøve at gøre livet surt for medarbejderen. Medarbejderen kører så måske træt og vælger selv at sige op.
  • Hvis arbejdsmiljøet er særligt belastende i nogle arbejdsfunktioner (positioner) kan det være at det går ud over den person som har arbejdsfunktionen; derved opretholdes en afstand til den uønskede position.

To slags mobning

Konfliktmobning er efterdønninger af en gammel konflikt mellem parter på arbejdspladsen. Over tid kommer konflikten, hvis den ikke bliver ordentlig løst, mere til at handle om personer end om sagen. Den ene part får et overtag i magtkampen (dvs. vinder) og forfølger og prøver på at ”tilintetgøre” den tabende part gennem mobning. Konfliktmobning er den mest typiske form for mobning.

Rovmobning er der tale om, når ofrene ikke har gjort ­noget, som kan retfærdiggøre mobbernes adfærd. De ­mobbes, fordi

  • de har en særlig udsat position
  • tilhører en minoritetsgruppe, der af nogle er uønsket
  • en dominerende person vil demonstrere sin magt
  • de bliver syndebuk i en proces, hvor en arbejdsgruppe får afløb for sin frustration og afmagt.

En leder, der forfølger en underordnet, begår rovmobning. Et andet eksempel på rovmobning kan være Janteloven, når dens udøvelse antager karakter af forfølgelse og grov bagtalelse. (Kilde: Arbejdstilsynet)

Fra BAR-FOKA's pjece "Mobning" 

Skribentinfo

Vurdering

0,0 /5

0 vurderinger

Kommentarer