Distanceledelse - Ledernes KompetenceCenter

Når dem du skal lede befinder sig i en anden bygning, en anden del af verden, eller møder ind på andre tidspunkter end dig, har det betydning for jeres kommunikation og samarbejde. På kurset får du redskaber til at sætte kommunikation i system, bevare nærvær og lede professionelt på trods af fysisk afstand.

Du får indblik i de særlige ledelsesudfordringer og spilleregler, der er forbundet med at lede på afstand. Efter lederkurset har du de planlægnings- og kommunikationsværktøjer, der skal til for at udøve professionel fjernledelse.

Bevar tillid og skab følgeskab på distance:

  • Lær at afstemme forventninger og skabe tillid mellem dig og dine medarbejdere på trods af fysisk distance
  • Opnå forståelse for din rolle som distanceleder, og hvad distancen betyder for relationen til dine medarbejdere
  • Få redskaber til at kommunikere og etablere samarbejde med dine medarbejdere på trods af fysisk afstand
  • Del viden og erfaringer med andre ledere, der leder på distance

Undervisningen: I dette kursus i distanceledelse kommer vi omkring personen, organisationen, relationen og værktøjerne - fire forskellige vinkler på distanceledelse. Formålet er at give dig indblik i teorierne, metoderne og værktøjerne omkring distanceledelse samt de dilemmaer, der typisk opstår i denne ledelsessituation. Ud fra de fire vinkler lærer du, hvad du som leder skal være særligt opmærksom på, hvordan du skaber relationer på tværs af fysisk distance, og hvilke krav det stiller til medarbejderne, at der er distance.

Cases og øvelser: Inden kurset starter, skal du svare på, hvad du oplever som de største udfordringer og fordele ved distanceledelse. Svarene danner grundlag for virkelighedsnære cases og øvelser, som I skal arbejde med i undervisningen.

Pris 12.500 kr. (ex. moms) kr.
Start dato 09. september 2019
Slut dato 10. september 2019
Tilmeldingsfrist Senest en uge inden kursusstart
Sted Aarhus
Arrangør Ledernes KompetenceCenter
Tilmelding Tilmelding kan ske på følgende website
https://www.lederne.dk/kompetencecenter/kurser/distanceledelse/
Kontaktperson Helle Damsgaard
Tlf: 32833610
Email: kurser@lederne.dk