Hvad er god ledelse?

God ledelse efterspørges. Men hvad er det? På webinaret kommer vi omkring det vanskelige spørgsmål. Tre ledelsesforskere og en offentlig leder giver deres bud på hvad god ledelse kan være

Hvad er god ledelse? På webinaret griber vi fat i dette vanskelige spørgsmål.

God ledelse er efterspurgt, det gælder faktisk ledelse i det hele taget. Alligevel er det en udbredt opfattelse hos de fleste ledelsesforskere, at det er vanskeligt at præcisere. Handler god ledelse om dyder, personlighed, proces, effekt eller noget helt andet?

I den nye antologi ’God ledelse’ (2021) understreges det, at god ledelse kan opfattes på mange forskellige måder. Det diskuteres flittigt af forskere og praktikere, ikke bare i Danmark, men også internationalt. Konsulentbranchen bidrager også til diskussionen, men nogle bidrag er desværre uvidenskabelige og problematisk postulerende.

På webinaret slipper du ikke for konkrete bud på god ledelse, bl.a. fra lederen af Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads.
Kom med i en times selskab med tre dedikerede ledelsesforskere og en offentlig leder. De vil hver især præsentere perspektiver på god ledelse.
Webinaret er bl.a. inspireret af bogen God ledelse, Karsten Mellon (red.), der udkom april 2021: https://hansreitzel.dk/fag/god-ledelse-bog-52459-9788741279268

Steen Hildebrandt, ph.d., professor emeritus (ledelse og organisation), Aarhus Universitet, adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet.

Kurt Klaudi Klausen, cand.mag., exam.scient og lic.merc., professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.

Ann-Christina Matzen Andreasen, cand.mag., centerleder på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret, Gentofte Kommune. Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads 2020.

Karsten Mellon, ph.d., ledelsesforsker, forfatter, underviser i ledelse ved Københavns Professionshøjskole, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Pris Gratis kr.
Start dato 17. juni 2021
Slut dato 17. juni 2021
Tilmeldingsfrist 17. juni 2021
Sted Virtuelt
Arrangør Københavns Professionshøjskole
Tilmelding Tilmelding kan ske på følgende website
https://www.kp.dk/arrangementer/gratis-webinar-hvad-er-god-ledelse/
Kontaktperson Karsten Mellon
Tlf: +4525118077
Email: k@mellon.dk