LederLounge om at lede på en ny måde - Ledernes KompetenceCenter

Har du direkte personaleansvar? Og har du også hørt et utal af gange at fremtidens arbejdsplads og medarbejder forventer noget andet og mere af dig som leder? På denne LederLounge får du konkrete bud på hvordan du leder medarbejdere ud fra nye principper og metoder.

Vi er på vej mod en ny måde både at arbejde og lede på. Fremtidens arbejde rummer distribueret lederskab, formål og mening, eksperimenter, og et stærkt fokus på kultur og adfærd. Det handler om at skabe en arbejdsplads, hvor du motiverer dine medarbejdere og udnytter deres talenter og hvor medarbejderne samtidig har meningsfulde relationer og er drevet af at skabe meningsfyldte resultater. Mange virksomheder og organisationer kæmper dog med at omsætte tankerne til konkret adfærd i hverdagen.

Erik Korsvik Østergaard introducerer dig for "Employee Experience", som er en model der kan bruges til at tage udgangspunkt i medarbejdernes oplevelser og behov og Line Bloch supplerer med konkrete cases fra blandt andet Ørsted og Novo Nordisk. Begge giver dig teori og praktiske metoder, som du kan tage med hjem og anvende umiddelbart i din organisation.

Få indblik i:

  • Moderne ledelse, set fra medarbejderens synspunkt
  • Modellen ” Employee Experience ” der tydeliggør de afgørende øjeblikke i medarbejdernes arbejdsliv
  • Cases fra virksomheder der arbejder med moderne ledelse og omsætter værdier til konkret adfærd
  • Praktiske tools fra en afdelingsleders dagligdag

Indlægsholdere: Line Bloch er uddannet civilingeniør fra DTU og bl.a. certificeret SCRUM Master og ITIL Service Management practitioner. Hun har en baggrund som leder i bl.a. Novo Nordisk, hvor hun senest var program manager inden for produktionsområdet. De seneste år har Line rådgivet virksomheder om organisationsudvikling, forandringsledelse og trivsel i konsulentfirmaet Bloch & Østergaard. Erik Korsvik Østergaard har over 15 års erfaring med ledelse og udvikling af organisationer både som rådgiver, afdelings- og projektleder. Han er gæsteforelæser på CBS og IT-Universitetet samt foredragsholder. Erik er uddannet ingeniør og har en EBA i cross-cultural project management.

Pris 1.695 kr. (ex. moms) kr.
Start dato 18. juni 2019
Slut dato 18. juni 2019
Tilmeldingsfrist Senest en uge inden kursusstart
Sted København
Arrangør Ledernes KompetenceCenter
Tilmelding Tilmelding kan ske på følgende website
https://www.lederne.dk/kompetencecenter/kurser/lederlounge-om-at-lede-paa-en-ny-maade/
Kontaktperson Helle Damsgaard
Tlf: 32833610
Email: kurser@lederne.dk