Ledernes Lederuddannelse - Ledernes KompetenceCenter

Et lederudviklingsforløb for dig, der ønsker at styrke dit lederskab med konkrete redskaber til at skabe retning, følgeskab og resultater.

Med udgangspunkt i din hverdag som leder lærer du dine egne styrker og udfordringer at kende. Du får indblik i, hvordan du motiverer og skaber tydelige rammer, så du når dine mål sammen med dine medarbejdere.

Du bliver bedre til at træffe beslutninger og håndtere de vanskelige ledelsessituationer, der typisk opstår. Og du får øget dine strategiske ledelseskompetencer til gavn for din organisation.

Udvid dit ledelsesmæssige handlerum

  • Lær dine styrker at kende og få overblik over, hvordan du anvender dem bedst muligt
  • Få indsigt i gruppepsykologi og skab følgeskab om dine visioner
  • Lær at navigere i krydsfeltet af interesser i din organisation
  • Få personlig sparring ved individuelle samtaler med underviseren
  • Skab netværk blandt ligesindede ledere

Uddannelsen er bygget op omkring tre moduler af hver to dages varighed. I alt 6 dages undervisning. Derudover får du en personprofil med en tilbagemeldingssamtale, to webinarer og to telefoniske sparringssamtaler med underviseren. Der vil desuden være opgaver mellem modulerne, som løses individuelt eller gruppevis sammen med de øvrige deltagere.

Modul 1 (2 dage):

Med udgangspunkt i KompetenceProfilen får du indblik i dine styrker og udfordringer som leder. Du lærer, hvordan du anvender dine styrker optimalt i forskellige arbejdssituationer, og du får sat fokus på, hvordan du kommunikerer tydeligt, håndterer svære situationer og skaber positive relationer til andre. Du får styrket din personlige gennemslagskraft som leder og lærer, hvordan du bedst anvender din autoritet.

Modul 2 (2 dage):

Vi fokuserer på forskellige ledelsesmetoder, og du får redskaber til, hvordan du bedst motiverer dine medarbejdere, så de skaber resultater sammen med dig. Du får indsigt i gruppepsykologi og nogle af de mekanismer, der er på spil i medarbejdergrupper og teams. Og du lærer at udvikle dine medarbejderes potentiale og skabe følgeskab om dine visioner.

Modul 3 (2 dage):

Med udgangspunkt i aktuelle cases lærer du at skabe udvikling og lede forandringer. Vi fokuserer på dine strategiske lederkompetencer, og du lærer at håndtere krydsfeltet af interesser i en organisation og navigere i krav og behov fra både ledelsen, medarbejderne og omgivelserne. Du arbejder med dine personlige ledelsesmæssige udfordringer og mål, og du får feedback og sparring.

Pris 33.900 kr. (ex. moms) kr.
Start dato 18. september 2019
Slut dato 13. december 2019
Tilmeldingsfrist Senest en uge inden kursusstart
Sted København
Arrangør Ledernes KompetenceCenter
Tilmelding Tilmelding kan ske på følgende website
https://www.lederne.dk/kompetencecenter/kurser/ledernes-lederuddannelse/
Kontaktperson Helle Damsgaard
Tlf: 32833610
Email: kurser@lederne.dk