Samskabelse i praksis

Tre dages træning, hvor vi arbejder med metoder, der bringer den kollektive intelligens i spil og bidrager til meningsfulde og skabende fællesskaber. Vi udforsker "sprækker" og undersøger, hvordan de opstår og hvordan vi udnytter dem kraftfuldt og bevidst i udviklingen af systemer og relationer.

Kurset henvender sig til dig, der er optaget af at skabe bæredygtige forandringer i respektfulde samarbejder. Vi arbejder bevidst med værtsskab - ud fra devisen, at reel samskabelse først udfolder sig i miljøer, hvor hver enkelt forstår at være vært for først sig selv, så den anden og dernæst gruppen.

I løbet af træningen kommer vi til at arbejde med forskellige værktøjer, koncepter og metoder, herunder: world cafe, storytelling, 8 breaths design-metoden, open space, flow game m.m.

I løbet af de tre dages træning arbejder vi med afsæt i et såkaldt "calling question" - et undersøgelsesfelt, som giver os mulighed for at bringe de forskellige metoder og praksisser for lederskab, samskabelse og bæredygtige forandringer i spil.

Denne trænings undersøgelsesfelt er 'sprækker' - inspireret af Leonard Cohen-citatet "There is a crack in everything, that's how the light gets in." Med afsæt i en opfattelse af 'sprækker' som kilder til lys, har vi formuleret et enkelt spørgsmål, som vi dykker ned i, når vi mødes: "Hvordan handler vi klogt på 'sprækkerne' i vores relationer og systemer, så nye, bæredygtige mønstre kan opstå?"

Kurset ledes af et stærkt team af undervisere, historiefortællere og trænede værter, som alle har årelang erfaring med det internationalt udbredte: Art of Hosting & Harvesting Meaningful Conversations (http://www.artofhosting.org).

Faciliteringen foregår på engelsk, og gruppen af deltagere vil være internationalt orienteret, men folk er hjælpsomme og sproglige barrierer plejer at være til at overkomme - der er altid nogle, der kan hjælpe med at oversætte og undervejs er der også gode muligheder for at arbejde og udtrykke sig på dansk.

Du kan læse mere om kurset, teamet, metoderne, stedet m.m. på https://aohdenmark2019.weebly.com

Pris Fra 5.375,00 kr til 6.995,00 kr - afhænger af værelsesvalg kr.
Start dato 23. oktober 2019
Slut dato 26. oktober 2019
Tilmeldingsfrist 30. september, 2019
Sted Brandbjerg Højskole, Vejle
Arrangør The Art of Hosting
Tilmelding Tilmelding kan ske på følgende website
https://aohdenmark2019.weebly.com
Kontaktperson Sille Schirmer
Tlf: 60407910
Email: aohdenmark@gmail.com